svarer 
Christina Egelund

Uddannelses- og Forskningsudvalget spørger uddannelses- og forskningsministeren, Christina Egelund, om kommentar til henvendelsen af 15/4-24 fra dekan, Eskild Holm Nielsen, Aarhus Universitet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 72, Spørgsmål 3
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/4-24 fra dekan, Eskild Holm Nielsen, Aarhus Universitet, jf. B 72 - bilag 4?

Svar fra onsdag den 24. april 2024
Det er korrekt, at de statslige driftsrammer generelt er omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. Det gælder også for sektorministeriernes bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Det offentlige forskningsbudget stiger dog, og er højere end nogensinde før. I 2024 er det på 28,7 mia. kr. Der er ikke noget omprioriteringsbidrag på det offentlige forskningsbudget.

Der blev i forskningsreserveaftalen for 2024 øremærket 2,6 mia. kr. til grøn forskning. Rammen på 2,6 mia. kr. er dobbelt så høj som det beløb, staten øremærkede i 2019. De 2,6 mia. kr. udgør over halvdelen af de midler, som regeringen og partierne fordelte til forskning i forskningsreserveaftalen for 2024.

Der er med andre ord flere offentlige penge til grøn forskning end nogensinde før.

Inden for den ramme på 2,6 mia. kr., som partierne prioriterede i forskningsreserveaftalen for 2024, er der afsat 140 mio. kr. til opbygning af strategiske forskningsmiljøer på det grønne område med følgende formål:

”Aftalepartierne er enige om at afsætte 140,0 mio. kr. til fortsat opbygning af varige forskningsmiljøer på strategisk prioriterede områder inden for den grønne forskning. Forskningsmiljøerne opbygges på tværs af institutioner for at opnå stærk kritisk masse i dansk forskning. Midlerne skal bidrage til at styrke kapaciteten inden for klima, landbrug, natur og miljø, særligt i forbindelse med den forskningsbaserede myndighedsbetjening og strategiske samarbejder med fonde. Midlerne skal endvidere understøtte forskere og forskningsmiljøers mulighed for at ansøge om og omsætte tilskud fra eksterne forskningsfonde. Midlerne ydes som driftstilskud til forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder til samarbejdskonstellaBørsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr.

479593 tioner på tværs af institutioner, myndighedsbetjening mv. Midlerne udmøntes af Uddannelsesog Forskningsministeriet i dialog med relevante ministerier.” Disse midler giver netop mulighed for at udvikle de grønne forskningsmiljøer, der på lang sigt skal levere på den grønne omstilling, sådan som dekan Eskild Holm Nielsen fra Aarhus Universitet efterlyser i sit indlæg i dagbladet Information den 15. april.
0:000:00