Aarhus Universitet: Afskaffelse af taxa­meterløftet vil ramme kvalitet og trivsel

Af Brian Bech Nielsen og Berit Eika
Rektor og prorektor, Aarhus Universitet

Grøn omstilling og digitalisering er ikke kun et spørgsmål om teknologi, men også om de mennesker, der skal bruge teknologien. Det er ikke kun et spørgsmål om klimavidenskab, men også om psykologi, sociologi, kulturvidenskab, økonomi og meget andet.

Derfor har både politikere, forskere og erhvervsledere flere gange understreget, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser spiller en vigtig rolle i fremtidens Danmark.

Ikke desto mindre er der stadig stor usikkerhed om, hvordan disse uddannelser skal finansieres, når vi om kort tid går ind i det nye år. 1. januar slukkes den økonomiske hjælpemotor, som man i 2009 satte ind for at løfte uddannelsernes kvalitet – den såkaldte forhøjede taxametertakst.

Under valgkampen lovede flere partier at forlænge taxameterforhøjelsen og dermed holde hjælpemotoren i gang et år længere. Løftet afspejlede sig desværre ikke i finanslovsforslaget.

Sektoren kan derfor nu med ét slag have 290 millioner kroner færre til at drive humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Aarhus Universitet står alene til at tabe 75 millioner kroner.

Et permanent taxameterløft vil sikre, at vi kan opretholde kvaliteten – og fortsat være med til at løse de meget vigtige samfundsopgaver, der kræves af humaniora og samfundsvidenskab.

Brian Bech Nielsen og Berit Eika
Rektor og prorektor, Aarhus Universitet

Det er svært at forestille sig, at en så pludselig og markant nedskæring ikke vil påvirke både uddannelsernes kvalitet og ikke mindst de studerendes trivsel. Der vil komme færre undervisere, og de får mindre tid til den enkelte studerende.

Det strider mod de ambitioner, som både vi og politikerne har for studiemiljøet og undervisningskvaliteten.

Taxameterløft har givet kvalitetsløft
Der er ingen tvivl om, at taxameterforhøjelsen har haft den ønskede effekt.

Rigsrevisionen regnede sig i 2012 frem til, at humanistiske bachelorstuderende gennemsnitligt havde otte undervisningstimer om ugen, mens kandidatstuderende havde fem. Taxameterløftet har siden betydet, at studerende ved Arts og Aarhus BSS på Aarhus Universitet nu har mindst 12 timer om ugen på bachelorniveau og otte timer på kandidatniveau.

Selvom vi de seneste år også har fået en større vifte af digitalt funderede undervisningstilbud, så vil det være en voldsom bet, hvis vi fremover skal tilbyde de studerende mindre "ansigt til ansigt"-undervisning.

Samtidig har taxameterløftet også forbedret de studerendes kontakt til forskerne, fordi vi har kunnet forbedre forskerdækningen, forstået som den andel af undervisningen, der leveres af aktive forskere (og ikke af eksterne undervisere, studenterinstruktorer). Den balance er blevet markant bedre i det seneste årti.