Debat: Normkritik på læreruddannelsen kan bryde mønstre i uddannelsesvalg

Af Lina Romanini og Rasmus Holme
Hhv. næstforperson og forperson, Lærerstuderendes Landskreds

Folkeskolen er ikke bare et sted, hvor børn kommer, modtager viden og går hjem igen.

Det er stedet, hvor en væsentlig del af deres verdensbillede bliver skabt.

Det er stedet, hvor de får gode venner, hvor deres interesser udvikler sig, og det er stedet, hvor en stor del af deres vågne timer bruges.

Danske børn bruger nemlig over 30 timer om ugen i folkeskolen.

Derfor er det heller ikke uden betydning, hvad de bliver undervist i, og hvordan de bliver taget imod af deres lærere.

Det kan være en del af svaret på, hvordan vi undgår galoperende splittelse og mangel på empati over for mennesker, der ikke ligner os selv.

Rasmus Holme
Forperson, Lærerstuderendes Landskreds

Faktisk betyder det så meget, at den vigtigste enkeltstående faktor for børns læring og trivsel i folkeskolen er deres lærer.

Den negative spiral skal udviskes
Når lærerne og skolen har så stor betydning for børnenes hverdag, læring og trivsel, så giver det mening, at de kønsstereotyper, børnene møder i folkeskolen, er med til at forme deres selvbillede og senere deres uddannelsesvalg.

Det er et ansvar, som lærerstanden altid gerne har villet tage på sig. Men hvordan hænger det sammen med, at vi oplever et kønsopdelt arbejdsmarked?

Hvis lærerne er så opmærksomme på dette, hvorfor har vi så stadig kvinde- og mandefag? Hvorfor tjener kvinder og mænd så ikke det samme for den samme indsats?

Og hvorfor oplever vi stadig en relativ overrepræsentation af hvide mænd i direktioner og folkevalgte forsamlinger?

Alt dette er stadig virkeligheden i 2020 på trods af lærerstandens store ønske om at mindske denne ulighed og give alle børn uanset køn, etnicitet, seksualitet eller andet de samme muligheder i livet.

Fremtidens folkeskolelærere skal kunne udviske denne negative spiral, og det kræver, at læreruddannelsen øger sit fokus på denne dagsorden markant.

Fremtidens lærerstand udvikles på læreruddannelsen
For at komme disse problemer til livs, så kræver det, at læreruddannelsens bevidsthed om normkritisk pædagogik og didaktik øges og styrkes.

For det, som den normkritiske pædagogik og didaktik kan, er at give lærerne (og eleverne) et fælles sprog for alt det, vi ikke kan se med det blotte øje.

Det kan både handle om hudfarven, kønsidentiteten, religionen, seksualiteten, fysikken, psyken eller familieformen, der ikke er gennemsnitlig. Med normkritisk pædagogik og didaktik vurderer man ikke, om noget er bedre end noget andet, faktisk lige omvendt.

Med et normkritisk fokus sørger man for at præsentere børn i folkeskolen for mange forskellige måder at være menneske på, og man viser dem, at alle måderne har samme værdi. Normkritik er en måde at se kritisk på verden omkring os.

Desuden er normkritik også et blik, der gør os opmærksomme på den måde, vi præsenterer forskellige mennesker for vores børn.