DF: Lempelse på SU-loft vil være forligsbrud

DEBAT: Hvis den økonomiske ramme for SU-forliget på 400 millioner kroner ikke overholdes, vil det være forligsbrud. Vi hverken kan eller vil betale for uddannelse til unge fra alle mulige lande, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelsesordfører

I Dansk Folkeparti har vi grundlæggende den holdning, at vi som samfund og med penge trukket op fra danske skatteyderes lommer skal sikre uddannelser af højeste kvalitet for danske studerende.

Vi hverken kan eller vil betale for uddannelse til unge fra alle mulige andre lande.

Det var også udgangspunktet, da vi i 2013 med Morten Østergaard som forsknings- og uddannelsesminister indgik en aftale om SU.

Lempelse vil være forligsbrud
Der var på det tidspunkt domme fra EU-Domstolen, som gav vandrende EU-arbejdstagere rettigheder til at søge optag på danske uddannelsesinstitutioner og til at få SU under uddannelsen.

Derfor forlangte DF som en del af aftalen, at der skulle være et loft over, hvor mange penge der måtte bruges på SU til udenlandske studerende.

Aftalen endte med et loft på 400 millioner. Et loft, som blev ramt i 2018.

Og derfor blev det i SU-forligskredsen besluttet, at der skulle skæres i antallet af engelsksprogede uddannelser på universiteterne. For SU-aftalen og dermed loftet skal naturligvis holdes.

Og derfor vil det være et klart forligsbrud, hvis loftet over antal engelsksprogede uddannelser lempes, så den økonomiske ramme på 400 millioner ikke overholdes.

Mange rejser efter eksamen
I Dansk Folkeparti har vi intet imod udenlandske studerende som sådan.

For Dansk Folkeparti ville den rigtige løsning være, at vi selv kunne bestemme, på hvilke uddannelser, hvor mange og hvem vi skulle invitere til at komme her og tage en uddannelse.

For naturligvis er det godt, hvis vi på den måde kan få kandidater fra uddannelser, som danske unge ikke vælger – og hvor der er et arbejdsmarked, som mangler kandidater.

Et problem i dag er, at en meget stor del af de unge, som kommer her og får en uddannelse, rejser ud af landet efter endt eksamen. Og samtidig kan de jo tage pladser op på uddannelsesinstitutionerne for danske unge, som dermed ikke kan få den uddannelse, de gerne vil.

Stil krav om sprogniveau
Det kunne også være godt at skærpe kravene til engelsk for dem, som kommer og vil tage en uddannelse her. Det kunne sikre, at de unge, som kommer her, også har et sprogligt niveau til at forstå undervisningen.

Og selvfølgelig skal der også være krav til niveauet på engelsk for underviserne. Et højt sprogligt niveau på begge sider af katederet er en forudsætning for, at der kommer et godt udbytte af undervisningen.

DF har også foreslået, at der på alle engelsksprogede uddannelser kunne være krav om et fag på dansk, hvor man skulle til eksamen på dansk. Eller et krav om, at udenlandske studerende skal lære sig dansk under uddannelsen.

Krav til danskkundskaber vil jo også gøre det lettere for de unge, som så efterfølgende skulle ud på det danske arbejdsmarked og dække nogle af de områder, hvor vi har mangel på veluddannet arbejdskraft.

Der er således adskillige måder, hvorpå der kan stilles rimelige krav til de studerende, så vi kan holde balancen med, at der er en grænse for, hvor mange vi ønsker hertil, og at de, som så kommer, reelt motiveres til at bidrage i Danmark på de områder, hvor vi har behov herfor.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Internationale studerende er en halv åbnet pakke Dansk Erhverv: Internationale studerende er en halv åbnet pakke Næste artikel Partnerskab: Har vi råd til at sige nej til internationale studerende? Partnerskab: Har vi råd til at sige nej til internationale studerende?
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.