Debat

Erhvervsakademierne: Dimensionering er overflødigt

Debat: Uddannelse står centralt i det politiske forståelsespapir, som er basis for S-regeringen. Det er godt, for der er meget at tage fat på. Blandt andet kan dimensionering afskaffes, skriver Charlotte Lundblad.

Uddannelsesinstitutionernes strategiske rammekontrakter er blandt andet årsag til, at dimensionering er blevet overflødigt, skriver Charlotte Lundblad.
Uddannelsesinstitutionernes strategiske rammekontrakter er blandt andet årsag til, at dimensionering er blevet overflødigt, skriver Charlotte Lundblad.Foto: Danske Erhvervsakademier
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Lundblad             
Formand, Danske Erhvervsakademier

Vi var glade for at se, at uddannelse står centralt i det politiske forståelsespapir "Retfærdig retning for Danmark".

Nu skal den nye uddannelses- og forskningsminister i gang med arbejdet med at omsætte visionerne til virkelighed.

Det vil vi meget gerne bidrage til, og vi ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde herom.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Erhvervsakademisektoren har en lang liste med perspektivrige forslag, men vi ser tre områder på som særligt vigtige: dimensionering, geografisk spredning af uddannelser samt behovet for et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem.  

Kritisk eftersyn af dimensionering
Når det gælder dimensionering, vil vi foreslå ministeren at benytte lejligheden til at give hele systemet et kritisk eftersyn.

Dimensioneringen er endt som et overflødigt lag af ekstra regulering, som uden problemer kan afskaffes.

Charlotte Lundblad
Formand, Danske Erhvervsakademier

Vi er varme tilhængere af idéen om, at der skal være en fornuftig sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og samfundets behov: Der var gode grunde til, at dimensionering i sin tid blev indført.

Men verden står ikke stille, og det gør den ministerielle styring af de videregående uddannelser heldigvis heller ikke.

Siden dimensioneringen blev indført, har uddannelsesinstitutionerne fået strategiske rammekontrakter, som blandt andet sikrer, at der udbydes uddannelser, som opfylder samfundsmæssige behov og er i samklang med udviklingen på de lokale arbejdsmarkeder.

Brugen af de såkaldte uddannelsestaxametre, som udgør krumtappen i bevillingsstyringen, er også blevet udviklet, så det nu er sikret, at bevillingerne løbende bliver justeret i takt med beskæftigelsesudviklingen. For os at se er dimensioneringen derfor endt som et overflødigt lag af ekstra regulering, som uden problemer kan afskaffes.

De strategiske rammekontrakter og bevillingssystemet kan sagtens løse den opgave, som dimensioneringen i sin tid blev indført for at løse.

Bevar system til vurdering af udbud af uddannelser
Erhvervsakademierne er til stede overalt i Danmark fra Esbjerg i vest til Rønne i øst, hvor et af vore københavnske medlemmer har etableret en uddannelsesstation. Vi ønsker at opretholde lokale udbud af uddannelser og oprette nye, hvor forudsætningerne er i orden.

Vi oplever, at Uddannelses- og Forskningsministeriet med Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) og akkreditering råder over et virksomt, objektivt og gennemskueligt system til sikring af den rigtige uddannelsesdækning, som ikke igen må sættes ud af drift, hvis der skal placeres nye uddannelsessteder rundt omkring i landet.

Vort andet ønske er, at ministeren sikrer, at dette system bevares.

I den forbindelse er det værd at tage i betragtning, at etablering af helt nye campusser er særdeles omkostningstungt, hvorfor det er værdifuldt at undersøge, om eventuelle nye udbud kan etableres i sammenhæng med eksisterende uddannelsesmiljøer.

Fleksibel uddannelse skal sikres
Erhvervsakademierne vil for det tredje opfordre ministeren til at tage fat på arbejdet med at sikre bedre sammenhænge i uddannelsessystemet og synliggøre videreuddannelsesmulighederne for faglærte.

Danmark får i de kommende år brug for både flere faglærte og flere faglærte med en videregående uddannelse. Der tegner sig et billede af, at der i løbet af få år vil komme til at mangle titusinder af faglærte, hvis ikke udviklingen bliver vendt.

Det får også betydning for erhvervsakademierne – især på de tekniske uddannelser. Erhvervslivet efterspørger flere dimittender fra netop de uddannelser, og i dag er der allerede mangel på for eksempel installatøruddannede.

Flere og mere fleksible veje gennem uddannelsessystemet for dem, der er startet med en erhvervsfaglig uddannelse, vil kunne gøre det mere attraktivt for de unge at gå denne vej.

På den måde kan det undgås, at en professionsbachelor bliver til en blindgyde.

Ikke fordi alle partout skal have lange videregående uddannelser, men fordi de, der kan og vil, skal have bedre muligheder for løbende at videreuddanne sig på alle niveauer – også selvom de ikke startede med en studentereksamen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Lundblad

Bestyrelsesformand, Danske Erhvervsakademier, formand, Cphbusiness
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00