IDA: Basismidler skal bruges på det tiltænkte formål - fri forskning

DEBAT: Basismidlerne filtes ind i betaling af husleje, eksterne projekter og iværksætteri frem for kun at gå til fri forskning. Politikerne må prioritere selvstændige penge til videnspredning, innovation og teknologioverførsel, mener IDA.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Sat helt på spidsen: Skal forskningen være så fri, at politikerne blot tør håbe på, at den 23 milliarder store investering løser samfundsproblemer?

Og sat helt på spidsen: Skal politikerne micro-manage forskningen, så enhver kæphest skal forskes?

Svaret er præcis et sted midt imellem.

Det er helt legitimt, at vores folkevalgte giver retning og overskrifter på nogle af de udfordringer, som de mener, forskningen kan bidrage med en løsning til.

Det bør forskningen endda glæde sig over, for det fastholder både rolle og finansiering.

Det er til gengæld lige så klart, at politikere hverken skal gå i detaljer eller bestemme noget som helst om metode eller resultater.

Dels fordi de ingen forstand har på det og dels fordi den uafhængige forskning er præcis lige så uundværlig som ytringsfriheden.

En sund balance
IDA ser derfor ikke en modsætning mellem universiteternes rolle som garant for forskningsfrihed og en politisk rammestyring af dele af forskningsmidlerne.

Der er grundlæggende en sund balance mellem midler til fri forskning i form af basismidler og Den Frie Forskningsfond samt en mere markedsnær strategisk og dermed tematiseret forskning i form af primært Innovationsfonden, demonstrationsprogrammer m.m.

De to typer af forskningsfinansiering supplerer hinanden i et sundt offentligt forskningssystem som det danske. Det er i øvrigt glædeligt, at niveauet af basismidler fastholdes på samme niveau i 2021 som i 2020.

Og der må kvitteres for, at trods et faldende BNP, så sikrede ministeren et uforandret beløb til forskningen.

Det kan ikke have været nogen nem øvelse over for Finansministeriet. Det tegner lyst for visionen i Forskningsalliancen om en dag at bevæge Danmark op i den internationale superliga for forskning med at investere 1,5 af hver 100 kroner i dansk økonomi på offentlig forskning.

Basismidler skal gå til forskning
Diskussionen set fra IDA’s side handler således mere om, hvor balancen skal ligge og mindre om hvorvidt regeringen må lægge en overordnet strategisk sigtelinje på puljen til 750 millioner kroner til grøn forskning i en grøn forskningsstrategi.

Det er i øvrigt ikke nyt, tidligere har der været temaer som kunstig intelligens og lignende i forbindelse med forskningsreserven.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt at basismidlerne får den rolle, som de er tiltænkt, nemlig fri forskning. Den har gennem tiden bidraget med utallige banebrydende resultater, som ingen politikere har haft bare skyggen af en vision for.

Det er blevet vanskeligere og vanskeligere gennem årerne fordi midlerne filtres ind i medfinansiering til alt muligt: Stigende huslejer, medfinansiering til eksterne forskningsprojekter, teknologioverførsel, iværksætteri m.m.

IDA står stærkt på, at basismidlerne skal bruges til det, de oprindeligt er tiltænkt.

Politikerne må i stedet prioritere selvstændige penge til ”det tredje ben” på universiteterne: Videnspredning, innovation, iværksætteri og teknologioverførsel.

Et godt eksempel er det grønne område. Der skal vi sammen løse en række klimaudfordringer som samfund.

Her er der åbenlyst brug for grøn forskning, som både er overraskende og langsigtet, da endnu ukendte teknologispring med al sandsynlighed er en nødvendighed for at redde planeten.

Men der er også brug for forskning og udvikling, som både er mere styret og tættere på markedet, så de allerede eksisterende eller kommende forskningsresultater kan komme ud at arbejde kommercielt nu og her.

Både det lange og korte lys er en forudsætning for danske jobs og eksportindtægter og de to tandhjul supplerer hinanden.

Forrige artikel KU-rektor: Forskningsambitionerne for landbruget skal være bredere KU-rektor: Forskningsambitionerne for landbruget skal være bredere Næste artikel Lundbeckfonden til politikerne: Lav brede aftaler om strategisk forskning Lundbeckfonden til politikerne: Lav brede aftaler om strategisk forskning
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København