IDA: Læringsteknologien skal tænkes ind i kandidatuddannelserne

Af Sara Grex
Formand for IDA's uddannelses- og forskningsudvalg

Det er efterhånden blevet slået fast med syvtommersøm, at fremtidens arbejdsmarked vil være foranderligt.

Det betyder, at de tider er forbi, hvor man kunne tage en uddannelse og så bruge den resten af livet. Der vil være et stadigt stigende behov for både faglig opdatering og viden på nye områder.

Derfor er det helt på sin plads at stille spørgsmålet, om det nuværende uddannelsessystem er skruet rigtigt sammen, eller der er behov for nytænkning.

Det er tillokkende at tilslutte sig det kor, der siger, at der er behov for radikal forandring. Men først er der behov for at finde ud af, hvad det egentlig er for kompetencer, der fremover er brug for.

Det korte svar er, at ingen helt ved det. Omvendt ved vi med sikkerhed, at det bliver ekstremt vigtigt og tvingende nødvendigt at tilegne sig ny viden løbende. Det betyder i min optik ikke, at vi skal vinke farvel til den nuværende uddannelsesmodel, hvor man som akademiker tager en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af sin bachelor, og typisk inden for nogenlunde samme felt. Styrken ved en sammenhængende akademisk uddannelse er jo netop, at man opnår de kompetencer, der er brug for i fremtiden.

Vi skal bruge teknologien klogt til at øge de studerendes læringsudbytte, og efter- og videreuddannelsestilbuddene skal ændres, men det er justeringer og ikke revolutioner, der er nødvendige.

Sara Grex
Formand for IDAs Uddannelses- og forskningsudvalg

Den dybe faglighed bliver mindre vigtig
Mange peger på, at de såkaldte 21st century-skills bliver stadig mere vigtige.

Det er kompetencer som kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation, samarbejde, kreativitet og innovation. I takt med den stigende omstillingshastighed bliver det samtidig vigtigt at lære at lære og hurtigt kunne sætte sig ind i et nyt stofområde snarere end en dyb fag-faglighed, der kan anvendes et helt arbejdsliv.

Men der er ikke en modsætning mellem løbende specialisering i forskellige områder og en kandidatuddannelse. En kandidatuddannelse er tværtimod en forudsætning for hurtigt at kunne tilegne sig ny, højtspecialiseret viden. Det skyldes, at kandidatuddannelserne i dag er kendetegnet ved, at man beskæftiger sig med kompliceret akademisk stof, som giver både en konkret specialiseret faglig viden inden for et område, der kan anvendes i relevante sammenhænge, og samtidig en række mere generelle akademiske kompetencer, som læres ved at beskæftige sig intenst med et specialiseret stof på højeste niveau.

Det er eksempelvis kompetencer til at arbejde og tænke systematisk, behandle store stofmængder og arbejde selvstændigt, der sikrer en værktøjskasse til efterfølgende hurtigt at sætte sig ind i nye områder – også i dybden. Samtidig giver en fuldtidsuddannelse mulighed for at have fuldt fokus på læring, hvor deltidsuddannelsestilbud ofte får en mere instrumentel karakter, hvor de studerende fokuserer på at bestå eksamen og kun tilegne sig det stof, der er relevant i forhold til deres nuværende job. Derfor er kandidatuddannelser fortsat af største vigtighed.

Læringsteknologien skal ind i uddannelserne
Det betyder dog ikke, at vi bare kan læne os tilbage og lade være med at foretage justeringer.

Der er nemlig et stort behov for, at vi tager læringsteknologien ind i uddannelserne og bruger den til at give øget kvalitet. Det betyder ikke, at alle studerende fremover kun skal møde en virtuel underviser, men det betyder, at den tid, de studerende og underviserne bruger sammen, skal bruges på noget andet.

Det stiller krav til underviserne om at gentænke deres undervisningspraksis, og det stiller krav til institutionernes ledelser om at prioritere, at underviserne rent faktisk får mulighed for at gentænke deres undervisningspraksis, i lys af de nye muligheder læringsteknologi giver.

Derfor er det også glædeligt, at uddannelses- og forskningsministeren har taget initiativ til at få udarbejdet en handlingsplan for digitale teknologier på de videregående uddannelser. Det har længe været et ønske fra IDA.

Der er også et helt åbenlyst behov for, at der bliver kigget nærmere på, om de eksisterende efteruddannelsestilbud er de rette. Her er et stort behov for et langt større udbud af tekniske videreuddannelsestilbud, der kan tages enkeltvis og ikke kræver, at man indskriver sig på en hel sammenhængende uddannelse.

Der er altså behov for at kigge på uddannelsessystemet, ikke mindst udbuddet af efter- og videreuddannelse, men vi må ikke give køb på alle de styrker, der opnås gennem universitetsuddannelser, som vi kender dem.

Vi skal bruge teknologien klogt til at øge de studerendes læringsudbytte, og efter- og videreuddannelsestilbuddene skal ændres, men det er justeringer og ikke revolutioner, der er nødvendige.