SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.  

I 2013 afsagde EU-Domstolen en dom, der betyder, at borgere fra andre EU-lande i dag har ret til at få SU, hvis de arbejder mellem 10 og 12 timer om ugen. 
I 2013 afsagde EU-Domstolen en dom, der betyder, at borgere fra andre EU-lande i dag har ret til at få SU, hvis de arbejder mellem 10 og 12 timer om ugen. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Socialdemokratiet skal ikke regne med, at SF og Radikale står på spring for at støtte deres ambition om at gøre det sværere får EU-borgere at få SU, når de læser i Danmark.  

"Det lyder indskrænket, og vi ser det ikke som et problem," siger Sofie Carsten Nielsen, der er EU-ordfører for Radikale.  

Margrete Auken, der er SF's spidskandidat til europaparlamentsvalget, er usikker på, om det er en god idé at gøre det sværere. Hun ser hellere, at man fokuserer på at inddrive SU-gælden, skriver hun til Altinget.   

S: Den frie bevægelighed er gået for vidt 
Socialdemokratiets spidskandidat til EU-valget, Jeppe Kofod, gik ind i debatten sidste weekend, hvor han meldte ud, at man i Socialdemokratiet netop vil gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU.  

Den frie bevægelighed er gået for vidt. Vi har en politik om, at adgangen til ydelser skal bygge på ret og pligt.

Jeppe Kofod
Spidskandidat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget

Antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark og modtager SU, er steget fra 590 til 7.020 mellem 2013 og 2017. Udgiften til SU til EU-borgere er i samme omgang steget fra 100 millioner kroner i 2013 til 483 millioner kroner i 2017. Og sidste efterår overskred SU-udgifterne til udlændinge det loft, som kredsen bag SU-forliget havde fastsat. 

Stigningen er et resultat af en EU-dom fra 2013, der har afgjort, at de studerende, der arbejder 10 til 12 timer om ugen, er vandrende arbejdstagere. Derfor har de adgang til danske velfærdsydelser – herunder SU.  

Men det er ikke rimeligt, lyder det fra Jeppe Kofod.  

"Den frie bevægelighed er gået for vidt. Vi har en politik om, at adgangen til ydelser skal bygge på ret og pligt," siger han og fortsætter:  

"Man må gerne studere i Danmark, men det er et problem, at det er så nemt at få adgang til velfærdsydelser uden at have gjort særlig meget for at fortjene dem. Det vil vi gerne lave om på." 

Dokumentation

Hvad er der allerede gjort for at begrænse SU-udgiften til EU-borgere:  

Optaget af studerende på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er blevet reduceret med 1.765 fra 2018.  

Der er aftalt en reduktion i optaget til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser på ca. 1.000 personer fra 2019. 

Der er nedsat et ekspertudvalg, som bl.a. skal belyse SU-systemets betydning for antallet af internationale studerende, herunder særligt EU/EØS-borgere. Hvis en person med SU-gæld flytter fra Danmark, er det vanskeligt at inddrive gælden. Derfor lancerede regeringen i februar 2018 en syvpunktsplan om en styrket indsats på området.  

Der er oprettet en særlig enhed i Gældsstyrelsen, som skal inddrive gæld hos skyldnere bosat i udlandet.  

Regeringen vil hyre private inkassofirmaer til at inddrive misligholdt gæld.  

Tvangsinddrivelse gennem retssager.  

Der er indført krav om, at man skal oplyse sin nye adresse ved fraflytning fra Danmark, hvis man har gæld til det offentlige.  

Regeringen arbejder for et styrket samarbejde mellem de nordiske lande om inddrivelse.  

Bilaterale aftaler søges indgået med Storbritannien og Polen om gensidig bistand til inddrivelse.

Der arbejdes også fortsat for at få mulighed for at opnå bistand til at inddrive SU-gæld i Tyskland.  

Regeringen arbejder for et nyt EU-retligt instrument om inddrivelse. Regeringen vil desuden undersøge, om det i lyset af EU-Domstolens seneste praksis er muligt at forbedre inddrivelsen af SU-lån fra studerende, der forlader Danmark efter endt uddannelse. F.eks. ved at stille betingelse om en garanti for tilbagebetaling. 

Kilde: Regeringen.dk


0:000:00