Danmarks naboer går sammen om at købe tankfly

Norge, Tyskland og Belgien har besluttet at deltage i et samarbejde om drift af tankfly, som Holland og Luxembourg etablerede sidste år. I første omgang har Holland og Luxembourg sidste år besluttet at anskaffe to Airbus A330MRTT tankfly til levering i 2020. Flyene vil blive stationeret i Eindhoven og bliver NATO-ejendom. I sidste uge valgte Norge, Tyskland og Belgien at gå med i projektet, så de fem lande fremover skal dele de to tankfly. Potentielt så kan samarbejdet komme til at råde over otte tankfly, hvis landenes behov tilsiger det og/eller hvis andre lande tilslutter sig samarbejdet.

Planen er at indlede samarbejde med Frankrig og Storbritannien. Franskmændene får nemlig deres første Airbus A330-tankfly næste år og UK har allerede flytypen.

Og hvad så med lille Danmark? Ville det ikke give god mening at vi også gik med i tankfly-samarbejdet med nogle af de lande, som vi alligevel samarbejder tæt sammen med om så mange andre ting. Og som vi går i krig sammen med og tanker sammen med mellem bombetogterne. Jo, det ville det da. Problemet er bare at samarbejdet og indkøbet af flyene foregår gennem European Defence Agency. Et EU-organ som Danmark qua forsvarsforbeholdet ikke er en del af.

Login

  • Anmeld

    Henrik Andersen

    Men Andreas, hvis Norge kan deltage burde der også være en kattelem til Danmark - eller?

  • Anmeld

    VSMUT

    @Henrik Andersen:

    Norge er fuldt medlem af EUs forsvars samarbejde, modsat Danmark der ret kortsigtede valgte det fra.

  • Anmeld

    Henrik Andersen

    Så må vi vel forforvente at Storbritanien trods Brexit vælger EU forsvarssamarbejde til. Det politiske billede i Europa bliver ikke enklere i disse år...

  • Anmeld

    VSMUT

    @Henrik Andersen,

    Jeg tror ikke man kan forvente noget som helst fra deres side. Som det ser ud nu, så vil de helst så langt væk fra Europa og så tæt på USA som muligt.