Amnesty: Forstemmende retssag mod dansk firma viser behovet for etisk lov for erhverslivet

Det er forstemmende og frustrerende at følge retssagen mod det danske firma Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding, som står tiltalt for i strid med EU-sanktioner at have leveret jetbrændstof til Rusland til brug i Syrien.

Forstemmende, fordi det er veldokumenteret af både os i Amnesty og andre, at Ruslands bombetogter i Syrien kostede civile livet i hobetal. Og frustrerende, fordi sagen tegner et billede af en dansk virksomhed, der valgte at overhøre advarsler og nu løber fra sit ansvar for dybt problematiske millionhandler, mens civile blev bombet ihjel, og syrere i tusindtal måtte flygte for livet.

Men bør vi ikke vente med at fælde dom over Dan-Bunkering til retten i Odense har talt?

Jo bestemt, når det kommer til den konkrete anklage om, hvorvidt virksomheden – trods klare advarsler fra de danske myndigheder – omgik de sanktioner, som EU have indført for at beskytte Syriens civile.

Sagen tegner et billede af en dansk virksomhed, der valgte at overhøre advarsler og nu løber fra sit ansvar for dybt problematiske millionhandler, mens civile blev bombet ihjel, og syrere i tusindtal måtte flygte for livet

Dan Hindsgaul
Konstitueret generalsekretær i Amnesty Danmark

Men set med menneskeretlige øjne handler sagen ikke kun om eksportlovens snævre bogstav, heller ikke selvom det fra Dan-Bunkerings side lyder, at selskabet efter bedste kendskab overholdt alle gældende krav.

Lovgivningen er utilstrækkelig
Sagen handler også om, hvorvidt Dan-Bunkering har levet op til sit eget grundlæggende ansvar for at sikre menneskerettighederne i sine aktiviteter.

Det relevante spørgsmål her er, om Dan-Bunkering undersøgte sine kunder, der blandt andet repræsenterede den russiske flåde, og sikrede sig imod, at det jetbrændstof, de leverede i det østlige Middelhav, ikke ville blive brugt i den nærliggende krig i Syrien. Interesserede den øverste ledelse i virksomheden sig overhovedet for risikoen?

De foreløbige vidneudsagn fra retten i Odense og danske mediers fornemme optrevling af sagen viser desværre, at dette langt fra har været tilfældet. Dan-Bunkering trak aldrig i bremsen, selvom alle alarmklokker ringede. I stedet fortsatte man over i alt 33 handler med at levere samlet 172.000 ton jetbrændstof til en værdi af cirka 647 millioner kroner til russiske tankskibe.

Tankskibe, som ifølge anklagerne med slukkede signaler sejlede videre til Syrien med jetbrændstof i et omfang, der ifølge eksperter var afgørende for russernes evne til at holde fly i luften og vende krigen til Assad-styrets fordel.

Det er godt og vigtigt, at sagen nu ruller ved en dansk domstol. Men den viser også, at lovgivningen i dag er utilstrækkelig, fordi en del virksomheder ikke af sig selv udøver nødvendig omhu for, hvordan deres produkter og serviceydelser produceres eller anvendes.

Danmark bør sikre, at virksomheder foretager deres egne grundige risikoanalyser og i tvivlsspørgsmål sætter hensynet til menneskerettigheder højere end profit

Dan Hindsgaul
Konstitueret generalsekretær i Amnesty Danmark

For det er ingen menneskeret at købe eller sælge eksempelvis jetbrændstof til kunder, der nådesløst bomber civile mål. Det er et aktivt og forkert valg. Virksomheder og investorer, der som Dan-Bunkering, ser stort på menneskerettighederne, skal ikke kunne gemme sig bag myndighederne, når handler som disse ser offentlighedens lys.

Etisk lov for erhvervslivet
Løsningen er at placere ansvaret de rette steder. Her foreslår vi i Amnesty, at Danmark introducerer en etisk lov for erhvervslivet. Den skal ikke erstatte myndighedernes nuværende kontrol, men den vil helt grundlæggende også forpligte både virksomheder og investorer til at prioritere menneskerettighederne, når de driver deres verdensomspændende aktiviteter, og det kan langt de fleste danske virksomheder godt finde ud af.

Der er lovgivning på vej på EU-plan, hvilket er positivt. Men uanset hvad der sker på EU-plan, bør Danmark sikre, at virksomheder foretager deres egne grundige risikoanalyser og i tvivlsspørgsmål sætter hensynet til menneskerettigheder højere end profit.

Det kan ikke være rigtigt, at vi desværre stadig med mellemrum skal være vidne til, at danske virksomheder sætter andre i stand til at begå forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, og ofrene og vi andre bagefter skal acceptere bortforklaringer om, at ansvaret var alle andres.