Biografiforfatter: Zelenskyjs fortid som komiker blev Ukraines superkraft

“For det første, tvang det Zelenskyj og hans hold til at forestille ham i rollen som præsident. For det andet, opfordrede serien ukrainere til at forestille sig en ny slags præsident. Både med Zelenskyjs ansigt, men også en ny slags leder, der ikke er oligark eller del af den politiske elite: en total outsider. For det tredje, blev de afsluttende afsnit af serien udgivet gratis på YouTube tre dage før første valgrunde. Med Zelenskyjs helteagtige præsident i frisk erindring, gik ukrainerne i stemmeboksen og satte deres kryds,” forklarer Simon Shuster, da Altinget møder ham i København.

Zelenskyjs superkraft

Zelenskyjs mangel på politisk erfaring gav ham i starten af sin præsidentperiode en række slag.

For eksempel bliver han anklaget for hykleri, fordi han besluttede sig for at bo i det palæ, den ukrainske præsident fik til rådighed, men som Zelenskyj som komiker havde gjort grin med.

Men ingen karriere kunne i sidste ende have forberedt ham bedre på at blive præsident i en krigstid end livet som skuespiller, vurderer Simon Shuster.

På Dag 2 af Ruslands invasion i Ukraine, stillede Zelenskyj sig ud på gaden med en række ministre og rådgivere. I en video fortalte de verden: "Vi er her alle stadig."

“Der er ikke nogen karriere eller kandidatgrad, der virkelig forbereder dig på lederskab i en krigstid. Enhver, der befinder sig i en position, at ens land bliver angrebet, vil meget hurtigt skulle omstille sig. En skuespiller skal til gengæld kunne tage en ny persona på sig, blive noget nyt,” forklarer Simon Shuster og fortsætter:

"Jeg tror, hans evner som skuespiller gav ham noget af den mentale fleksibilitet, som en mere traditionel leder ikke ville have haft”.

Samtidig gjorde det ham i stand til at fortælle en historie og levere et budskab. En evne, der blev afgørende i krigens første dage, hvor den ukrainske regering og hærledelse hurtigt indså, at de måske kunne holde Rusland stangen i et par dage, men ikke meget længere end det uden hjælp.

“Zelenskyj forstod, at han har brug for dig. Derfor var det nødvendigt, at han ikke kun fik gjort et indtryk på vestlige statsledere, men også helt almindelige mennesker jorden rundt, der kunne lægge pres på deres ledere. Han forstod præcis, hvem det var vigtigt at tale til – og hvad der skulle til for at gøre indtryk på dem, hvordan han skulle tale til både deres hjerter og hjerner. Og derfor blev hans ‘showmanship’ en superkraft,” uddyber Simon Shuster.

Journalister er en brik i spillet

Værdien af Zelenskyjs dybe medieforståelse viste sig første gang, da han brugte ‘Folkets tjener’ som led i sin valgkamp.

Nu skulle den igen bevise sit værd, da Ukraines overlevelse afhang af Vestens velvilje.

Først virtuelt, senere fysisk, turnerede Zelenskyj de vestlige hovedstæder og parlamenter med taler til folket og de folkevalgte, han lavede opslag på de sociale medier – og han talte med udenlandske journalister.

Simon Shuster, der er født i Moskva af en russisk mor og ukrainsk far, men opvokset i USA, blev den journalist, der i største grad fik adgang til Zelenskyj selv, men også hans familie, rådgivere og stab – såvel som de politiske modstandere.

“Han var brutalt ærligt og sagde: “Du er her, Simon, fordi jeg har brug for dig”. Journalister er instrumenter i informationskrigen, fordi for ham er opmærksomhed lig med støtte, og støtte er lig med Ukraines overlevelse. Der var en grund til, at vi talte sammen, og det var ikke mine smukke øjne,” pointerer Simon Shuster med et glimt i øjet.

Hvorfor fik lige netop du denne større grad af adgang – i højere grad end også ukrainske journalister?

“Han så mig som et redskab til at nå et amerikansk publikum. Og USA er Ukraines vigtigste allierede. Det er så simpelt som det.”

Tror du, han censurerede sig selv i samtalerne med dig for at fremstå på en bestemt måde overfor et amerikansk publikum?

“Han var ærlig omkring, hvad han fik ud af at tale med mig. Men han prøvede ikke at charmere mig, som andre politikere har gjort. Han havde ikke tid til teater og til at charmere mig.”

“Det første, politikere lærer i medietræning, er, at spørgsmålet ikke er vigtigt. Man skal bare svare på det spørgsmål, man gerne vil svare på og holde sig til sit budskab. Sådan er Zelenskyj ikke. Han svarer intuitivt på det, man spørger ham om.”

Hvad betød det for din arbejdsproces, at du vidste, du var en brik i et spil?

“Ikke meget, for som journalist vil jeg også gerne holde fokus på det, som jeg skriver om, fordi jeg mener, det er vigtigt. Samtidig skal jeg holde mig til min professions regler og principper, som er ærlighed og objektivitet.”

“For eksempel når jeg talte med folk omkring Zelenskyj, og en af hans rådgivere deler noget deprimerende eller negativt, så har jeg et ansvar for at formidle det, hvis det er vigtigt og sandt. Også selvom Zelenskyj ikke vil se det på print, eller ukrainerne ikke vil se det på print.”

Ufri presse

Bag Zelenskyjs produktive relation til den vestlige presse ligger til gengæld et tumultarisk forhold til den ukrainske pendant.

I årene før invasionen enten ejede Zelenskyjs politiske modstandere deres egne tv-stationer eller var rige nok til at være gode venner med nogen, der gjorde. Det var for eksempel tilfældet for veteranerne i ukrainsk politisk Petro Poroshenko, den tidligere præsident, der tabte til Zelenskyj, og Putinvenlige Viktor Medvedchuk.

Under coronakrisen blev presset mod Zelenskyj og hans regering fra især tre tv-stationer, der blev styret af Medvedchuk og hans pro-russiske parti, for stort til han kunne holde til det.

Udenom retssystemet og med sanktioner fra det nationale sikkerhedsråd fik Zelenskyj lukket de tre kanaler. Et træk, der vakte kritik internt i Zelenskyjs egen regering – og som også fik hans blik til at flakke uvant mellem vrede og forlegenhed, da han blev spurgt ind til det, beskriver Simon Shuster i sin bog.

“Han synes, den måde, de kritiserede ham på, var unfair. Og han kritiserede også dem for at være unfair,” uddyber Simon Shuster i dag.

I dag giver undtagelsestilstanden i landet regeringen en vis kontrol med pressen, fordi det kan betegnes som kritisk infrastruktur. Den kontrol skal Zelenskyj opgive, når krigen slutter, hvis Ukraine skal fortsætte sin demokratiske udvikling – og det er ikke sikkert, det bliver let:

“Når krigen er slut, skal Ukraine genopbygges, og der er potentiale for en stor offentlig vrede, hvis genopbygningen går for langsomt eller udføres skævt. Samtidig vil Zelenskyj blive bedt om at give kontrollen med tv-stationerne tilbage til ejere, der er allierede med andre partier end Zelenskyjs,” pointerer Simon Shuster.

Chaplin prøvede at slå et hul i Hitlers aura af uovervindelighed med sin komik. På mange måder er det den samme værktøjskasse som Zelenskyj har at arbejde med

Simon Shuster
Journalist, Time Magazine

Det er ikke for at kalde Zelenskyj en autokrat, uddyber Simon Shuster, men mere for at tage et øjeblik til at tænke over, hvor svær en situation, det bliver:

“Det er menneskeligt, at det er svært at give afkald på magt. Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan han kommer til at håndtere det”.

Ord er hans våben

Hvor længe Zelenskyj skal fortsætte som Ukraines præsident står på ingen måde klart.

Det næste præsidentvalg skulle afholdes i maj 2024, men det har krigen indtil videre sat en stopper for. Det er hverken fysisk eller demokratisk sikkert at afholde valg med krigsfly og missiler flyvende om ørene, vurderer Zelenskyjs regering.

Til gengæld vil Zelenskyj ikke stille op til en anden valgperiode, når der igen afholdes valg efter krigen, meddelte han i oktober sidste år.

Dermed er hans præsidentperiode utvetydigt bundet op på krigen – og Putin. Og det bringer os tilbage til Charlie Chaplin.

“Chaplin prøvede at slå et hul i Hitlers aura af uovervindelighed med sin komik. Med ord kunne han gøre Hitler til en meget lille, trist diktator. På mange måder er det den samme værktøjskasse som Zelenskyj har at arbejde med i sin kamp mod fascisme, mod russisk aggression,” forklarer Simon Shuster.

“Jeg tror, måden at slå en diktator på ikke er med artilleri, men ved at gøre dem små, og det gør du gennem kommunikation og med ord. Det er Zelenskyjs største våben,” afslutter han.