Debat

Dansk Metal: Forsvarsforliget skal hejse storsejlet og sætte kurs mod en styrket maritim industri

Sikkerhedspolitik og oprustningen af det danske forsvar kan være med til at styrke den danske forsvarsindustri og maritime industri. Forsvarsforliget er en historisk chance for at lade sikkerhed og arbejdspladser gå hånd i hånd, skriver EU-chef i Dansk Metal Johan Moesgaard Andersen og erhvervspolitisk chef i Dansk Metal Emil Drevsfeldt Nielsen.

Kan den danske maritime
industri blive teknologisk førende, har vi en historisk chance for at genvinde
en position som førende skibsbyggernation, skriver Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen.
Kan den danske maritime industri blive teknologisk førende, har vi en historisk chance for at genvinde en position som førende skibsbyggernation, skriver Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Johan Moesgaard Andersen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”.

Sådan lød det angiveligt i et brev fra 1946 til en ung Mærsk McKinney Møller. Afsenderen var efter sigende hans fader, den gamle skibsreder Arnold Peter Møller. Ordsproget indkapsler meget godt Danmark som førende søfartsnation gennem århundreder.

Uanset om det gælder danske rederier, værfter eller maritime udstyrsproducenter, så har Danmark spillet en væsentlig rolle på tværs af de syv verdenshave. Vores opfordring til danske politikere er klar: Husk nu Mr. Møller gamle ordsprog, når det gælder maritime investeringer i det kommende forsvarsforlig.

Sikkerhed er erhvervspolitik

I løbet af de seneste årtier er Danmarks rolle som skibsbyggernation mindsket noget. De store værfter ligger i dag i Østen, mens den danske maritime industri stadig har stærk specialviden på det grønne og digitale område.

Det er gået de færrestes næse forbi, at Danmark og Europa nu står over for massive investeringer i vores forsvar. For Danmarks vedkommende er et nyt forsvarsforlig på trapperne, hvor der er mange hensyn at tage. Her mener vi, at erhvervsminister Morten Bødskov ser helt rigtigt, når han peger på, at ”erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik”.

Læs også

Det gælder også den anden vej rundt. Sikkerhedspolitik og oprustningen af det danske forsvar kan også være med til at styrke den danske forsvarsindustri og maritime industri. Vi ser særligt tre veje hertil:

Vi skal undgå dødvande

For det første bør den kommende forligskreds skabe langsigtet tryghed om forsvarets maritime investeringer.

Noget af det nemmeste i denne verden er at udskyde store beslutninger et par år. Men lige her er der faktisk brug for, at vores politikere lægger en konkret plan for maritime anskaffelser til forsvaret i mange år frem. Send et signal til industrien om, hvornår vi præcis forventer, der skal bygges hvilke skibe i de kommende årtier.

I politik kan man med et fingerknips træffe en beslutning. Men ude i den virkelige verden tager det mange år at sætte en pipeline af omfattende produktion op

Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen
EU-chef og erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Vi har brug for et langsigtet skibsbygningsprogram. I politik kan man med et fingerknips træffe en beslutning. Men ude i den virkelige verden tager det mange år at sætte en pipeline af omfattende produktion op. Ikke mindst når det gælder kæmpestore skibe.

Uden en ordentlig planlægningshorisont for de vægtige danske aktører på det maritime område risikerer vi, at de – for at bruge et populært maritimt udtryk - må træde vande i mange år, imens resten af Europas og verdens maritime industri sætter alle sejl til.

Vores politikere sidder altså lige nu med nøglen til at fastholde Danmark som maritimt kraftcenter, ikke mindst når det gælder skibsbygning.

Teknologien kan få vind i sejlene

For det andet bør gode forsvars- og erhvervspolitiske kræfter rebe sejlene og sætte Danmark i den teknologiske førertrøje, før vi bliver sejlet agterud.

Senest har Vækstteam Fyn været fremsynede og sammen med vægtige aktører skabt et initiativ med robotter i kæmpe størrelse gennem det såkaldte LSP-projekt ved Lindø Industripark.

Mens de danske værfter gennem årtier er blevet udkonkurreret på grund af lave asiatiske lønninger, er den teknologiske revolution nu en kæmpe mulighed for at genvinde gode arbejdspladser i Danmark og Europa.

Læs også

Vi kan og vil nemlig ikke konkurrere med resten af verden på at have de laveste lønninger. Men kan den danske maritime industri blive teknologisk førende, har vi en historisk chance for at genvinde en position som førende skibsbyggernation.

Det kan forsvarsforliget ikke løse i sig selv. Det kræver, at Danmark (og hele Europa) investerer flere private og offentlige penge i robotter. 

Planen er lagt

For det tredje bør vores politikere huske de aldeles kloge ord og ambitioner, de selv og deres forgængere har formuleret. I 2021 præsenterede den daværende socialdemokratiske regering en ganske ambitiøs forsvarsindustriel strategi.

Her står med flammeskrift på side 11, at ”…Det er derfor centralt, at der værnes om nationale kritiske maritime kompetencer, så vi øger vores forsyningssikkerhed og mindsker afhængigheden af udenlandske maritime leverancer”.

Så tydeligt kan det siges. Et nyt forsvarsforlig bør lade handling følge ord og netop understøtte vores kritiske maritime kompetencer. Også her hænger erhvervspolitik og sikkerhedspolitik sammen.

For os i Dansk Metal er der ingen tvivl. I en verden, hvor erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik, er der brug for rettidig omhu. Forsvarsforliget er en historisk chance for at lade sikkerhed og arbejdspladser gå hånd i hånd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Moesgaard Andersen

EU-chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015)

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2019)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00