Kommentar af 
Mikkel Vedby Rasmussen

Fra ferieø til missil-ø: Bornholm skal være med til at sikre Natos dominans i Østersøen

Tiden, hvor Rusland kunne dominere Østersøen og forhindre Nato i at undsætte de baltiske lande, er ved at være forbi, skriver Mikkel Vedby.

Med missiler på øen får Bornholm rollen som den sjette danske fregat, skriver Mikkel Vedby.
Med missiler på øen får Bornholm rollen som den sjette danske fregat, skriver Mikkel Vedby.Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Mikkel Vedby Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et C-17 transportfly får alt andet i Rønne lufthavn til at se småt ud.

C-17 Globemaster er det største transportfly, som Boeing producerer til det amerikanske forsvar. Flyet er cirka 50 meter langt og har et vingeareal på omkring 300 kvadratmeter.

Transportflyet landede 3. maj på Bornholm med et missilsystem fra den amerikanske flåde. Affyringsrampen for missilerne er placeret på en container, som blev kørt ud af lufthavnen af en lastbil.

Lastbilen er lastet med afskrækkelse. For ved at øve sig i at opstille missilsystemerne på Bornholm viser den amerikanske flåde og flådens danske værter russerne, at Nato kan opstille et missilforsvarssystem i flere lag i Østersøen.

Det er tredje gang, at det amerikanske forsvar øver sig at sende missilsystemer til Bornholm. I maj 2022 landede en C-17 i Rønne lufthavn beskyttet af to danske F-16 fly, og det fly var også lastet med missiler.

I september 2023 var det den amerikanske flåde, som stod for øvelsen og den blev altså så gentaget i maj 2024. Det tyder på, at skulle det komme til krig i Østersøen, så planlægger Nato, at Bornholm skal indgå i forsvaret mod russiske missiler.

At blive angrebet med missiler svarer til, at en gruppe børn kaster med sten. Nogle af børnene står tæt på, så de kaster i en næsten ret linje, andre står længere væk, så deres sten kommer i en høj bue.

De tider, hvor Rusland med sine missiler i Kaliningrad og sit luftvåben kunne dominere Østersøen og forhindre Nato i at undsætte de baltiske lande, er ved at være forbi.

Mikkel Vedby
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Nogle er næsten teenagere, så de kan kaste hårdt og højt, mens andre går i børnehave og kaster fra en lav højde uden at få så meget fart på stenen.

For den, der bliver angrebet af de stenkastene børn, gælder det om at tage låget fra den nærmeste skraldespand, og holde det i én vinkel for at fange stenen fra den højt kastende teenager og i en anden vinkel for at undgå at blive ramt af stenen kastet af det yngre barn, som står tættere på.

På samme vis har man ikke ét missilsystem til at skyde angribende missiler ned, men en række forskellige systemer, som arbejder sammen for at skyde missiler fra forskellige retninger og i forskellige baner ned.

Derfor vil den amerikanske flåde ikke nøjes med missilerne på deres skibe, men vil gerne supplere med missilbatterier på land.

At have missiler på land har den store fordel, at de selvsagt ikke er afhængige af, om skibet, de er på, synker.

Med missiler på øen får Bornholm rollen som den sjette danske fregat. Tre af de danske fregatter har allerede rollens som luftforsvarsfregatter udstyret med missiler til at modstå dele af et missilangreb.

Læs også

Når Danmark får anskaffet sig de luftforsvarsmissiler, som politikerne er blevet enige om at bestille, kan de placeres på Bornholm på samme måde, som den amerikanske flåde har placeret sine missiler på øen i øvelserne.

De øvelser har vist, at Bornholm kan fungere som en fregat, som ikke kan synke, og øen kan således virke som en node i et netværk af Natos skibe og fly, som tilsammen skal forhindre, at Rusland med missiler fra Kaliningrad, sine skibe i Østersøen og sit luftvåben kan kontrollere adgangen til Østersøen.

Derfor er Rusland ikke glad for de amerikanske missiler på Bornholm og ikke begejstret for udsigten til, at Danmark vil kunne opstille missiler på øen.

Under øvelsen i september 2023 protesterede det russiske udenrigsministerium, mens reaktionen på øvelsen i maj 2024 kom i form af et læserbrev i Jyllands-Posten forfattet af den russiske ambassadør, Vladimir Bardin.

Den russiske ambassadør fremstillede missiløvelsen på Bornholm som en provokation, som kunne medføre, at Rusland opstillede flere missiler.

Mikkel Vedby
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Den russiske ambassadør fremstillede missiløvelsen på Bornholm som en provokation, som kunne medføre, at Rusland opstillede flere missiler. At Rusland allerede har missiler i Kaliningrad og har flyttet atommissiler til Hviderusland indgik ikke i ambassadørens sagsfremstilling.

Til gengæld brugte ambassadør Bardin lejligheden at beklage Bornholms rolle i forsvaret af Danmark. "Hvad angår Bornholm selv, bliver den tidligere fredelige ø en kilde til spænding og ustabilitet," skrev Bardin i Jyllands-Posten.

Det er den type udsagn, som man ellers mest hører fra et bandemedlem i færd med at indkræve beskyttelsespenge: "Sikke en pæn frisørsalon, du har dér. Det ville være ærgerligt, hvis der skete noget med den."

C-17 transportflyet landede i Rønne lufthavn for at demonstrere overfor russerne, at de tider, hvor Rusland med sine missiler i Kaliningrad og sit luftvåben kunne dominere Østersøen og forhindre Nato i at undsætte de baltiske lande, er ved at være forbi.

I teorien skulle Sverige og Finlands medlemskab af alliancen have gjort det meget sværere for Rusland at kræve geopolitiske beskyttelsespenge i Østersøregionen, men det var netop kun i teorien.

De konkrete missiler og det konkrete samarbejde mellem Nato-landene kommer først nu på plads gennem indkøb af missiler og andet militært isenkram og ved at holde øvelser som den på Bornholm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vladimir V. Barbin

Ruslands ambassadør til Danmark
Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer (MGIMO)

0:000:00