Kommentar af 
Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Det er godt for alle, hvis Mette Frederiksen får job i Nato

Det vil være godt for hende selv, for dansk politik, for de borgerlige partier, for de venstreorienterede partier og for resten af Danmark, hvis Mette Frederiksen bliver generalsekretær i Nato, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Til Folketingets afslutningsdebat onsdag forsøgte Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen at problematisere Mette Frederiksens mulige jobskifte, men hvorfor egentligt det? Det spørgsmål stiller Simon Emil Ammitzbøll-Bille i denne kommentar.
Til Folketingets afslutningsdebat onsdag forsøgte Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen at problematisere Mette Frederiksens mulige jobskifte, men hvorfor egentligt det? Det spørgsmål stiller Simon Emil Ammitzbøll-Bille i denne kommentar.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal Mette Frederiksen være ny generalsekretær for Nato?

Rygterne svirrer både internationalt og herhjemme, hvor statsministerens navn med stadig større styrke dukker op flere og flere steder.

Hun skal snart besøge Joe Biden i USA. Hun har netop understreget solidariteten med Moldova. Hun har endda lykønsket Erdogan med genvalget som tyrkisk præsident. Hoserne skal åbenbart gøres grønne.

Til Folketingets afslutningsdebat onsdag forsøgte Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen at problematisere Mette Frederiksens mulige jobskifte, men hvorfor egentligt det?

I virkeligheden er det godt for de fleste, om ikke alle, hvis Mette Frederiksen snart afløser nordmanden Jens Stoltenberg på den højeste politiske post i den transatlantiske forsvarsalliance.

Det er godt for Mette Frederiksen selv. Hun kommer videre til en ny, spændende og højere post.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Det er godt for Mette Frederiksen selv. Hun kommer videre til en ny, spændende og højere post. Når man som hun bliver statsminister i en – forholdsvis – ung alder, er der ikke mange muligheder, hvis hun vil højere op ad karrierestigen. Her er chancen.

Hun har med to valgsejre, genvalg som statsminister, en bomstærk økonomi, arnepension, coronahåndtering og politisk sammenhold om forsvarspolitikken leveret alt, hvad man kan forvente af en socialdemokratisk partiformand og statsminister.

Fra nu er venter kun hverdagen, og det kan selvfølgelig være, at hun som Dan Turèll holder af den, men alligevel. Hvis chancen for at komme videre, er det bedst for Mette Frederiksen.

For dansk politik vil det på mange måder også være godt, at Mette Frederiksen skifter til den internationale scene. Faktisk ikke ment som en kritik af statsministeren, men lad os være ærlige:

Minksagen skygger stadig. Retfærdigt eller uretfærdigt er der i mange kredse en fornemmelse af at der aldrig rigtigt blev nogle konsekvenser.

Derfor vil det også være godt for de borgerlige partier at få Wammen eller anden socialdemokratisk afløser i statsministerstolen. De blå vil kunne blive befriet for deres minktraume og komme videre med en offensiv dagsorden over for midterregeringen.

Derfor vil det også være godt for de borgerlige partier at få Wammen eller anden socialdemokratisk afløser i statsministerstolen.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Også regeringspartnerne i Venstre og Moderaterne bør glæde sig over en generalsekretær Frederiksen. Venstre fremstår som nogle, der er blevet snydt. Om det er på grund af deres gode viljer over for midterprojektet, eller fordi de ikke kunne undvære magt, ære og ministerposter, er et spørgsmål om temperament.

Blandt Løkke og Mette fremstår Venstrefolkene som politiske dværge. Når en gammel kæmpe falder i skoven, giver det lys til at andre kan vokse sig store og stærke.

Indtil det måtte ske vil Løkke og Moderaterne kunne varme sig ved, at han vil stå tilbage som den eneste i statsmandsklassen blandt de tolv partiledere på Christiansborg.

Selv om perspektivet med en ny socialdemokratisk leder måske kan skræmme partierne til venstre for regeringen, bør også de være glade.

Forsmåetheden over at blive forladt af Mette Frederiksen efter den røde valgsejr i december er svær at komme sig over. Samarbejdet vil kunne begynde på en frisk. Selv den radikale ledelse vil med lidt behændighed kunne ryste skuffelsen over ikke at blive taget alvorligt under regeringsforhandlingerne af sig og komme videre.

Sidst, men ikke mindst, vil det – endnu engang – sætte Danmark på landkortet. Med først Fogh og Vestager og nu Mette Frederiksen vil der være konkret belønning for Danmarks store internationale engagement.

Sidst, men ikke mindst, vil det – endnu engang – sætte Danmark på landkortet. 

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Frederiksen vil kun blive valgt, hvis USA og andre nøglelande ser hende som én, der kan navigere i EU, med ukrainerne og om nødvendigt med russerne.

Som dansker vil det være svært ikke at være stolt. Og Mette Frederiksen? Tja, hvis hun er forfængelig, så er der ingen tvivl om, at det vil ændre eftermælet. Til det bedre.

Med andre ord: Det vil være godt for alle, hvis Mette Frederiksen bliver generalsekretær for Nato.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

0:000:00