Det her tæller nu med i opgørelsen af forsvarsudgifter

OPGØRELSE: Pension til tidligere ansatte i Forsvaret udgør langt hovedparten af de offentlige udgifter, som fremover tæller med, når størrelsen af Danmarks forsvarsbudget skal indberettes til Nato.

Foto: Sisse Dupont/Ritzau Foto/arkiv
Andreas Krog

Tirsdag indgik partierne bag forsvarsforliget for 2018-2023 en tillægsaftale, der bringer Danmark op på at bruge 1,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2023. Det sker ved at øge forsvarsbudgettet med i alt 4,5 milliarder kroner. Det er dog kun en tredjedel, svarende til 1,5 milliarder kroner, der er rigtige penge, som Forsvaret får glæde af i forligsperiodens sidste år.

De øvrige tre milliarder kroner er fundet ved at dykke ned i statsregnskabet og finde udgifter, som i dag ikke tæller med på forsvarsbudgettet.

Nato's generelle definition af forsvarsudgifter omfatter udgifter, der er afholdt for at opfylde landets egne væbnede styrkers behov, allierede styrkers behov eller Alliancens behov. Om udgiften er afholdt inden for eller uden for det nationale forsvarsbudget, er ikke afgørende. Nato's generalsekretær har opfordret alle allierede til at undersøge nærmere, om alle forsvarsrelevante udgifter bliver indberettet til Nato.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00