EL-medlem: Mit parti har ukritisk accepteret USA's retorik om Rusland

Det ser ud som om, at ”den frie presse” allerede har dannet rammerne for vores tænkning.

Enhedslisten har således ukritisk accepteret og genanvendt USA's og Natos retorik om Rusland. Vi påstår, ligesom mainstream medier, at 150 millioner russere og verdens største land bliver regeret af psykopaten Putin.

Vi glemmer i forbifarten, at Rusland har en regering, et parlament og et nationalsikkerhedsråd, der ”muligvis” er med til at beslutte begivenhedernes gang.

Ligeledes anvender Enhedslisten ukritisk et begreb som ”regelbaseret verdensorden”, som amerikanske politikere har opfundet for at underminere ethvert forsøg på at udfordre USA's hegemoni i verden.

Selv om vi taler om folk på venstrefløjen, som er vant til sproglige finter fra kapitalismen og er bevidste om de herskende klassers kulturelle indflydelse på vores tænkning, ser det tilsyneladende ud som om, vi nemt falder i disse fælder.

Den regelbaserede verdensorden

”Framing” belyser ikke hele sandheden. Derfor bliver det nødvendigt at finde en anden supplerende forklaring på Enhedslistens kursskifte, hvad angår Nato. Marx siger, at vores holdninger, herunder vores politiske holdning, er baseret på vores placering i samfundets hierarki og verdensranglisten.  

Det ser ud som om, at vi i Enhedslisten gerne vil bevare den unipolære verden, fordi vi også nyder godt af dens goder

Ali Hansen
Medlem, Enhedslistens fred- og konfliktløsningsgruppe

Fornyelig bragte The Telegraph of Kolkata resultaterne af en global opinionsundersøgelse publiceret i New York Times.

Denne undersøgelse viser, at Ukraine-konflikten har ændret den offentlige holdning i udviklede lande (i USA og Europa samt Østasien), mod både Rusland og Kina; derimod var holdningen til både Rusland og Kina i lande, der ligger udenfor den rige del af verden anderledes.

Om undersøgelsen skriver, Prabhat Patnaik, den indiske økonom i People’s Democracy således:

”I et årti før Ukraine-krigen var den offentlige mening i en lang række lande, der strækker sig fra det kontinentale Eurasien til det nordlige og vestlige Afrika, blevet mere gunstig over for Rusland, […]; Ukraine-krigen har tilsyneladende ikke gjort den store forskel på dette faktum. Det samme gælder også for den offentlige mening over for Kina.”

Det ser ud som om, at den fattige del af Østen og det nordlige og vestlige Afrika stadig er præget af kolonitidens plyndring, drab og udnyttelse.

De har tilsyneladende ikke noget imod, at den herskende ”regelbaserede verdensorden” bliver ændret. Et stort flertal i disse lande hilser en multipolær verden velkommen.

Den herskende klasse

Min hypotese er derfor følgende. Når vi (et flertal i Danmark og inden for Enhedslisten), skal tage stilling til Ukraine-konflikten, står vi ukritisk sammen med USA og Nato, fordi vi instinktivt føler os truet af en multipolær verden.

Vi ønsker ikke en multipolær verden, som truer vores privilegier. Vi vil gerne fortsat bruge vores 80 procent af verdens resurser, selv om vi kun udgør 20 procent af verdens befolkning.

Også af denne grund er vi i Enhedslisten ikke konsekvente i vores udenrigspolitik.

Vi stemmer for våbenleverance til Ukraine, men vi vil aldrig finde på at forslå våbenleverance til irakernes modstand mod Natos besættelse.

Solidariteten og medfølelsen tager nemt overhånd, når Enhedslisten taler om Ukraine, men hvorfor har vi ikke lavet sympatiaktioner for de døde og sårede i Natos angreb i Libyen, som Enhedslisten i øvrigt stemte for. 

Partiets top pointerer Ukraines suverænitet, når det handler om østukrainernes selvstændighed eller selvbestemmelse over for centralmagten. Men de taler ikke om Syriens suverænitet, når det handler om kurdernes løsrivelse fra Syrien.

Ingen i Enhedslistens top spørger, Hvorfor Putin skal for den internationale straffedomstol, mens Bush og Blair skal gå ustraffet for deres forbrydelser i Irak? 

Det ser ud som om, at vi i Enhedslisten gerne vil bevare den unipolære verden, fordi vi også nyder godt af dens goder. Her har vi en fælles interesse med den herskende klasse.

Derfor er vores politik om Nato, Ukraine, Rusland og konflikten i Mellemøsten, som den er.