Interne dokumenter: Sådan gik det til, da regeringen udså sig israelsk våbenfirma til milliardordre
Hvordan gik det til, at Folketinget blev overbevist om, at et kontroversielt israelsk våbenfirma var den bedste mulighed, da Danmark i al hast skulle købe nye våben for et milliardbeløb? Hvad gjorde embedsværket og våbenfirmaerne i ugerne op til beslutningen? Her er historien, som vi foreløbig kender den.
Andreas Krog
RedaktørKatrine Falk Lønstrup
JournalistKasper Frandsen
NyhedsredaktørHvad skete der egentlig i de afgørende uger og dage op til, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i januar fik medlemmerne af Folketinget til at nikke ja til et milliardindkøb hos den omstridte israelske våbenfabrikant Elbit Systems?
Det spørgsmål er Altinget kommet tættere på at kunne svare på.
På baggrund af fortrolige dokumenter, notater og mails og samtaler med centrale kilder har vi kortlagt forløbet, som startede med et dansk behov for kanoner og foreløbig er endt med en forundret opposition og en presset forsvarsminister.
Det ser nemlig ud til, at Jakob Ellemann-Jensen har videregivet misvisende oplysninger til Folketinget, da han sagde, at israelerne gav det bedste af i alt tre tilbud, og at Folketinget skulle beslutte sig straks for at nå det inden deadline.
For israelernes deadline var meget længere, end Ellemann gav de andre partier indtryk af. Og som Altingets kortlægning viser, ser det ud til, at israelerne undervejs havde tættere kontakt med Forsvaret end deres konkurrenter til milliardordren, indtil Folketinget sidst i januar blev overbevist om at sige ja til at bestille de 19 nye artillerikanoner hos israelske Elbit Systems.
Oppositionen vil nu have Ellemann til at forklare sig, så snart han vender tilbage fra sin sygemelding. Forløbet bliver i øjeblikket undersøgt af Forsvarsministeriet.
Spørgsmålet er, om der reelt blev indhentet andre tilbud end det israelske på de samme vilkår?
Her er, hvad vi foreløbigt ved om forløbet, der starter med et nedslag i efteråret:
Zelenskyjs bøn til Ellemann
September 2022
Krigen i Ukraine er i sin hidtil mest intense fase. Putin varsler ny mobilisering. Ukraine vinder tabte landsbyer tilbage. Billeder af massegrave fra byer, hvor hele familier findes tortureret og hundredevis af civile ukrainere dræbt, går verden rundt, og Ukraines præsident Zelensky benytter alle lejligheder til at bede verdens øvrige statsledere om våben.
I Danmark har Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og partilederne fra SF, R og K i foråret givet håndslag på at skrue forsvarsbudgettet markant op til to procent af bnp.
Og selv om der er længe til, man for alvor skal ud og købe nyt materiel for penge i den størrelsesorden, sender aftalen allerede nu signal til befolkningen og forsvaret om, at politikerne er klar til at bruge de skattekroner, det koster at være med til at stå op imod Rusland.
I Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som står for alle forsvarets indkøb af våben, er man i september i gang med at undersøge muligheden for at købe seks artillerikanoner af typen Caesar 8x8. Dem kan Danmark få brug for, hvis politikerne skulle beslutte at donere seks kanoner til Ukraine, så det er en uforpligtende sondering.
Danmark har på dette tidspunkt på papiret 19 kanoner af samme type. De blev bestilt for fem år siden og er efter lang tids forsinkelse nu endelig på vej til Danmark fra våbenfabrikanten Nexter, der er ejet af den franske stat.
Den danske indkøbsstyrelse kontakter Nexter og beder om priser og leveringstid på seks ekstra kanoner.
Ifølge våbenfirmaet er dette eneste og sidste gang i det følgende forløb, at de bliver kontaktet af det danske forsvar, før Danmark fire måneder senere foretager et stort indkøb hos en israelsk konkurrent.
17. september 2022
Nexter afleverer et løst og uformelt overslag på priser og forventede leveringstider for de seks efterspurgte Caesar 8x8 artillerikanoner. Ifølge den franske våbenproducent kommer der ingen respons fra danskerne på overslaget.
12. oktober 2022
I oktober kommer de første offentlige forlydender om, at Danmark kan være på vej til at donere de 19 spritnye artillerikanoner, som forsvaret har ventet på i fem år, og som nu er ved at være færdige på fabrikken i Frankrig, til Ukraine.
”Vi arbejder sammen med Danmark om at levere yderligere udstyr af typen Caesar-haubitser til Ukraine,” siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til tv-stationen France2.
19. december 2022
I december beder Ukraines præsident Zelenskyj Danmark om at donere kanoner til det krigsramte land.
Volodymyr Zelenskyj er med på et ministermøde i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force i Riga i Letland via videoforbindelse fra Ukraine. Her henvender han sig direkte til den nyudnævnte danske forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og appellerer til, at Danmark donerer sine nye Caesar-artillerisystemer til ukrainerne.
“Du kender vores behov for Caesar-systemer, som har vist sig at være fantastiske på slagmarken. De er vitalt vigtige nu for Ukraine, og vi har brug for jeres beslutning om at sende Caesar-systemer,” siger Zelenskyj om våbensystemerne, der kan ramme mål på op til 40 kilometers afstand.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger, at han nu vil drøfte det i regeringen og med Folketinget.
”Det er meget brugbart, at Zelenskyj er så præcis på, hvad det er, han ønsker,” siger han ifølge Ritzau.
22. december 2022
Tre dage efter Ellemanns møde med Zelenskyj modtager Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse et dokument, som kan sætte punktum for en årelang strid om et tidligere dansk våbenkøb. Nemlig købet af de 19 artillerikanoner, som blev bestilt for længe siden og nu er på vej.
Tilbage i 2015 blokerede SF og Radikale for Forsvarets daværende plan om at købe kanonerne hos israelske Elbit Systems, der er sortlistet hos flere pensionsselskaber og banker, fordi deres våben bliver brugt af den israelske hær mod palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden.
Udbuddet blev annulleret, og i 2017 bestilte Forsvaret kanonerne hos franske Nexter i stedet for Elbit Systems. Israelerne var stærkt utilfredse med forløbet og lagde sag an mod den danske stat.
Men her fem år senere modtager Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse nu lige op til jul et udkast til en aftale om forlig i sagen.
Rejse til Israel og lyntilbud
Fredag 6. januar 2023
Få dage inde i det nye år kan noget tyde på, at den danske regering er ved at være klar til at donere sine nye artillerikanoner til Ukraine.
I hvert fald begynder det danske forsvar at afsøge mulighederne for at finde en erstatning for våbensystemerne.
Den øverste chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, spørger Frankrig, om deres hær har artillerisystemer stående, som de ikke bruger, og som Danmark kan låne, leje eller købe med overtagelse i år.
Danmark har brug for op til 18 systemer frem til 2026, hvor vi vil få leveret nye systemer, skriver Kim Jesper Jørgensen ifølge Altingets oplysninger i en mail til chefen for det internationale kontor i Frankrigs Forsvarsministerium.
Jørgensen beder franskmændene svare senest mandag 9. januar klokken 21.
Ifølge Altingets oplysninger går informationen om den danske henvendelse videre til Nexter Systems, men den statsejede våbenproducent bliver ikke inddraget i at svare Danmark eller bedt om at give et tilbud.
Lørdag 7. januar 2023
Næste dag forhører det danske forsvar sig hos den koreanske våbenfabrikant Hanwha.
Stabschefen i FMI’s landmilitære division, oberstløjtnant Søren Grøndal Høst, kontakter Hanwhas mand i Danmark, Mogens R. Mogensen.
Mogensen er ansat i firmaet Military Equipment Denmark, der repræsenterer Hanwha. Søren Grøndal Høst giver ham godt et døgn til at skaffe priser og leveringstid på Hanwhas K9 artillerisystem og raketkastere af typen Chunmoo.
I løbet af den tid skal Mogens R. Mogensen få et estimat fra Hanwha i Sydkorea, der er otte timer foran Danmark i tid.
Søndag 8. januar 2023
Mens FMI venter på et prisoverslag fra det koreanske firma, rejser Søren Høst Grøndal og FMI's vicedirektør, brigadegeneral Christian Ishøj, på en tre dages tur til Israel for at besøge Elbit Systems - altså det våbenfirma, som FMI for flere år siden gerne ville have købt artillerikanoner fra, men hvor SF og R blokerede for planerne. Firmaet, som mente, det blev snydt for en ordre, lagde sag an mod Danmark, og som nu lægger an til forlig i sagen.
De to repræsentanter fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse er blandt andet kommet til Israel for at se på de Puls-raketkastere og Atmos-artillerikanoner, som Danmark et par uger senere beslutter at købe. På Elbits testfacilitet Ramat Hasharon campus får de en udendørs fremvisning af begge våbensystemer, viser det officielle program.
Vi ved derudover fra mails og FMI’s egne oplysninger, at de to FMI-folk i Israel undervejs på turen mundtligt beder Elbit om tilbud på både artillerikanoner og raketkastere
Klokken 15.09 samme søndag kommer Hanwhas estimat på priser og leveringstid per telefon.
FMI’s Søren Grøndal Høst og Hanwhas mellemmand Mogens R. Mogensen taler ifølge et telefonnotat sammen i 35 minutter.
I mens er linjen til to andre potentielle våbenleverandører tilsyneladende stille.
FMI kontakter hverken franske Nexter Systems, der kan levere artillerikanoner, eller amerikanske Lockheed Martin, som kan levere raketkastere, for at hente tilbud. Det har firmaerne bekræftet over for henholdsvis Altinget og DR.
Allerede klokken 18 minutter over midnat søndag aften modtager FMI’s Søren Grøndal Høst en mail med Elbits tilbud på både Atmos-artillerisystemer - der svarer til franskmændenes Caesar-kanoner - og på Puls-raketkastere.
Både priserne og leveringstiderne gælder frem til 30. juni 2023, står der.
Mandag 9. januar 2023
Mens FMI’s indkøbere stadig er hos Elbit i Israel, er FMI blevet klar til at give sin anbefaling til regeringen: Hvis Danmark vælger at donere sine artillerikanoner til Ukraine, er det FMI’s anbefaling, at man køber artillerisystemer og raketkastere til i alt 1,74 milliarder kroner hos Elbit Systems.
Det skriver styrelsen i det seks sider lange ”Notat vedrørende hasteanskaffelse af raketkaster- og rørartilleriystemer i lyset af eventuel donation af CAESAR 8x8 til Ukraine”, som bliver sendt til Forsvarsministeriet denne mandag.
Anbefalingen er resultatet af, hvad FMI selv betegner som ”en meget forceret markedssondering med afsæt i et afgrænset søgefelt”.
I notatet bliver oplistet anslåede priser og leveringstidspunkter for artillerisystemer fra Elbit Systems, Hanwha og Nexter Systems og raketkastere fra Elbit Systems, Hanwha Systems og Lockheed Martin.
Især oplysningerne fra Nexter er opsigtsvækkende, eftersom firmaet ifølge egne oplysninger ikke har leveret noget tilbud eller overslag til FMI på opgaven.
Altinget har fået aktindsigt i notatet, men flere passager er mørklagt.
Derfor ved vi eksempelvis ikke, om FMI i notatet gør Forsvarsministeriet opmærksom på, at tilbuddene fra Elbit Systems først udløber 30. juni.
Få uger senere efterlader forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og hans embedsfolk på et møde Folketingets partier med et klart indtryk af, at tilbuddet fra Elbit Systems tilbud udløber allerede 31. januar, og at beslutningen om købet derfor skal træffe straks.
16. januar 2023
En uge efter FMI-folkenes rejse til Israel indgår Elbit Systems forlig med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i sagen, hvor Elbit mener at være blevet snydt for en ordre på artillerikanoner tilbage i 2015.
Elbit opgiver dermed nu retssagen mod den danske stat. Vi kender ikke indholdet af forliget eller baggrunden for, at det falder på plads netop nu.
Forgæves forsøg på kontakt – og endnu et besøg i Israel
19. januar 2023
Om eftermiddagen tre dage senere kan Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) orientere Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om, at Danmark vil donere alle de 19 artillerisystemer, som netop er blevet færdige, til Ukraine.
Umiddelbart efter mødet melder Ellemann donationen ud i en pressemeddelelse.
Vi er fortsat principielt skeptiske, men vi forstår udmærket, at Forsvaret har brug for artilleri hurtigt
Sofie Carsten Nielsen (R)
Daværende forsvarsordfører, om at sige ja til køb fra den israelske våbenleverandør, som R tidligere har nægtet at handle med pga. firmaets rolle i Israel-Palæstina-konflikten
”Vi har løbende været i kontakt med ukrainerne om netop Caesar-artilleri og jeg er glad for, at vi nu har fået bred opbakning fra Folketinget til at donere det til Ukraines frihedskamp,” siger han og meddeler, at ”regeringen nu [ser] på mulighederne for at iværksætte en hurtig anskaffelse af nye kapaciteter parallelt med donationen”.
20. januar 2023
Meldingen får koreanerne i Hanwha op af stolene.
Firmaets danske mellemmand, Mogens R. Mogensen, sender per mail et vedhæftet brev til FMI, hvor han på vegne af Hanhwa anmoder om et møde, så den koreanske våbenleverandør ”officielt kan fremlægge de muligheder de har for at dække Danmarks behov for nyt Nato-godkendt artilleri efter donationen af CAESAR til Ukraine”.
Det ses ikke af de dokumenter, Altinget har fået indsigt i, at Danmark svarer på henvendelsen. Ifølge Hanwha kommer der ingen respons.
23. januar 2023
Israel får igen besøg af den danske indkøbsstyrelse.
Denne gang er det FMI’s øverste chef, direktør og generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, der tager på en tre dages tur til landet, hvor han blandt andet besøger Elbit Systems.
FMI understreger over for Altinget, at turen blev planlagt, inden Danmark besluttede at donere artillerikanoner til Ukraine, og at Kim Jesper Jørgensen på turen besøger flere forskellige israelske våbenleverandører – ikke kun Elbit.
24. januar 2023
Den franske stats våbenfirma, Nexter, vil også være med i kampen om den danske ordre.
Salgsdirektør Alexandre Penley mailer tirsdag morgen klokken 07.27 til FMI’s Søren Grøndal Høst og oberst Ulrich Essemann-Beck og beder om et møde senere samme uge.
Nexter vil gerne diskutere muligheden for at erstatte de donerede Caesar 8x8-systemer med nogle nye af de samme eller med de lidt mindre Caesar 6x6.
8x8-modellen er en særlig dansk variant af Caesar-kanonen, mens 6x6 er standardversionen, som Nexter har leveret til flere lande og er ved at producere til Tjekkiet.
Samme morgen klokken 08.25 prøver også koreanerne at få kontakt med de danske indkøbere.
En militærattaché fra Sydkoreas ambassade i Berlin skriver i en mail til FMI’s Ulrick Essemann-Beck, at han har hørt om Danmarks interesse i at erstatte de donerede våben. Enten ved at købe nye systemer direkte hos Hanwha eller ved at leje eller købe brugte kanoner hos det koreanske forsvar.
Militærattachéen foreslår derfor et fysisk møde mellem Hanhwa og FMI nogle uger senere, nemlig den 13. til 14. februar. Alternativt kan FMI deltage i et seminar 6. til 9. februar, foreslår han.
Det fremgår ikke af de mails, Altinget har fået aktindsigt i, om FMI svarer på koreanerens henvendelse. Ifølge Hanwha kommer der ikke svar.
En politisk beslutning inden klokken 17
25. januar 2023
Mens franskmændene og koreanerne forsøger at komme med i opløbet, har Jakob Ellemann-Jensen indkaldt de partier, der er med i forsvarsforliget til ekstraordinært møde i Forsvarsministeriet på Holmens Kanal med ”materielanskaffelser” på dagsordenen.
Bag forsvarsforliget står Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Radikale.
Ifølge Altingets oplysninger deltager i hvert fald ordførerne Anne Valentina Berthelsen (SF), Carsten Bach (LA), Rasmus Jarlov (K) og Sofie Carsten Nielsen (R) i mødet, hvor også Ellemanns departementschef Morten Bæk og viceforsvarschef Kenneth Pedersen er til stede.
Partierne møder op klokken 13 og får her en såkaldt udleveringsnotits.
Her står, at forsvaret har afsøgt forskellige muligheder, og der bliver oplistet anslåede priser og leveringstidspunkter for artillerisystemer fra Elbit Systems, Hanwha og Nexter Systems og raketkastere fra Elbit Systems, Hanwha Systems og Lockheed Martin.
Der står blandt andet konkrete priser og leveringstid på 19 artillerikanoner fra Nexter. Men firmaet siger til Altinget, at disse oplysninger i notatet til Folketinget ikke kommer fra dem.
Ifølge notatet kan franskmændene først levere om to år og koreanerne om to et halvt år, mens israelerne kan levere de første artillerisystemer om et år.
Forsvaret og regeringen anbefaler derfor klart at vælge Elbit, selv om det ikke er den billigste løsning.
Ifølge flere ordførere får de samtidig at vide på mødet, at ordren skal placeres inden månedens udgang, så partierne skal træffe en hurtig beslutning.
Få minutter efter, at Ellemanns møde med partierne er begyndt, tikker en ny mail fra Nexters salgsdirektør ind hos Ulrich Essemann-Beck og Søren Grøndal Høst i FMI.
De har tilsyneladende ikke reageret på Nexters mail fra dagen før, og nu gør Alexandre Penley opmærksom på, at Nexter agter udsende en pressemeddelelse om sit tilbud til Danmark.
Han skriver også, at Nexter senere samme dag vil fremsende et tilbud på levering af 19 Caesar 6x6 artillerisystemer i perioden december 2023 til juli 2024. Firmaet kan altså begynde at levere kanonerne allerede om et år, dog i en standardversion frem for den særlige danske kanontype.
Folketingets partier når dog ikke at høre noget om det franske tilbud.
I løbet af de 35 minutter, mødet varer, siger ordførerne ja til at købe våbnene fra Elbit. Det gælder også SF og Radikale, som jo ellers tidligere har nægtet at bruge den kontroversielle leverandør.
”Vi er fortsat principielt skeptiske, men vi forstår udmærket, at Forsvaret har brug for artilleri hurtigt, når nu andre indkøb er givet til Ukraine,” siger Sofie Carsten Nielsen til Altinget efter mødet.
Senere samme dag klokken 14.40 skriver FMI’s Søren Høst Grøndal til Nexter og spørger opklarende, hvad firmaet specifikt kan levere.
14 minutter senere svarer Alexandre Penley, at hvis Danmark vælger at købe de 19 6x6-kanoner, vil de senere hen kunne udskiftes med de foretrukne 8x8-systemer.
Klokken 16.01 sender Alexandre Penley det officielle tilbud fra Nexter til Ulrich Essemann-Beck og Søren Grøndal Høst i FMI. Tilbuddet, som indeholder priser og leveringstider, er stilet til FMI’s direktør, Kim Jesper Jørgensen.
Franskmanden foreslår ved samme lejlighed et møde hos FMI i Ballerup om genanskaffelsen af artilleri.
Om aftenen modtager medlemmerne af Folketingets Finansudvalg en mail om, at der på Finansudvalgets møde næste dag klokken 13 vil blive fremlagt to hasteaktstykker.
Inden onsdagen er helt omme, udsender Nexter klokken 20.46 en pressemeddelelse med overskriften ”Nexter stands with Denmark in the transfer of CAESAR® to Ukraine”.
Her lyder det, at Nexter kan levere nye artillerisystemer til Danmark inden årets udgang, at et tilbud allerede er sendt til Danmark, og at man vil drøfte det med FMI inden længe.
Det sidste er dog tilsyneladende mere, end Nexter kan holde. For firmaet bliver ikke inviteret til nogen drøftelse med danskerne.
26. januar
Tidligt næste morgen – på dagen hvor Finansudvalget senere skal hastegodkende udgiften til milliardkøbet hos Elbit – rejser forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og forsvarsordførerne Rasmus Jarlov (K), Lise Bech (DD), Peter Have (M), Carsten Bach (LA) og Alex Ahrendtsen (DF) afsted på en heldagstur til Estland og Letland for at besøge danske soldater.
Politikerne befinder sig tæt på grænsen til Rusland og bliver derfor anbefalet at holde mobiltelefonerne slukket under besøget.
Hjemme i Danmark mødes Folketingets Finansudvalg klokken 13 som aftalt.
Her er hastebehandlingen af de to aktstykker om anskaffelse af Puls-raketkastere og Atmos-artillerisystemer fra Elbit Systems på dagsordenen.
Ifølge aktstykkerne haster godkendelsen, da ”kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig opbygning af den operative kapacitet”.
SF stiller tre spørgsmål til anskaffelsen, som bliver besvaret skriftligt lidt senere på eftermiddagen, hvilket forsinker processen en smule.
Klokken 14.57 modtager finansudvalgets medlemmer en mail, hvor der står, at de har indtil klokken 17, altså godt to timer, til at svare på, om de vil stemme for våbenkøbet.
Intet svar vil blive opfattet som et ja, lyder det i mailen.
Rasmus Jarlov, der både er sit partis finansordfører og forsvarsordfører, når ikke at svare, fordi han jo er i Baltikum med Jakob Ellemann og en slukket telefon.
Et bredt flertal bestående af alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet stemmer for de to indkøb for i alt 1,74 milliarder kroner.
Klokken 19.20 samme dag udsender Forsvarsministeriet en pressemeddelelse om beslutningen.
Her kalder Ellemann det ”en rigtig god og vigtig nyhed, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om hurtigst muligt at anskaffe ikke bare nye artillerisystemer, men også raketkastesystemer".
Altinget har stillet Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse disse opklarende spørgsmål:
- Hvorfor kontaktede FMI ikke Nexter og Lockheed Martin, da FMI i starten af januar gennemførte den ”meget forcerede markedssondering” i forbindelse med erstatningsanskaffelse af artilleri og raketkastere?
- Hvorfor afleverede Elbit som de eneste skriftlige tilbud?
- Blev Hanwha opfordret til at komme med et skriftligt tilbud?
- Hvorfor har FMI ikke besvaret henvendelserne fra Military Equipment Denmark, den sydkoreanske ambassade i Berlin og Nexter modtaget henholdsvis 24., 24. og 26. januar?
Da fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen har bedt om en redegørelse om forløbet, har FMI ikke ønsket at besvare Altingets spørgsmål.