Enhedslisten: Regeringen mangler respekt for menneskeliv og demokrati

DEBAT: Det er absurd, at regeringen ikke vil lytte til anbefalingerne fra deres egen krigsudredning. Udredningen bør få konsekvenser for de skyldige, skriver Eva Flyvholm, udenrigs- og forsvarsordfører for Enhedslisten.

Af Eva Flyvholm
Udenrigs- og forsvarsordfører for Enhedslisten

Jeg har nu haft tid til at læse mere i den omfangsrige historiske krigsudredning "Hvorfor gik Danmark i krig?". Og jeg har også haft lejlighed til at have Udenrigsministeren i samråd om redegørelsens konklusioner. Redegørelsen er ikke uinteressant. Det var samrådet desværre. Udenrigsministeren svarede gang på gang udenom, med begrundelsen at han ikke vil gøre sig til dommer over tidligere regeringer, og forløbet op til Irak krigen.

Men det er jo problemet i en nøddeskal. Der mangler en dommer, fordi Regeringen og Samuelsen med fuldt overlæg nedlagde den kommission der skulle have været dommer og fået sandheden frem. Og nu vil ministeren så ikke engang forholde sig til de mest elementære spørgsmål om sagen som den tvivlsomme tilstedeværelse af masseødelæggelsesvåben, og hvordan det blev sagt til Nævnet og Folketinget at målet afvæbning, selv om Fogh vidste det var regimeskifte.

Da Irak- og Afghanistankommissionen blev nedlagt af V, DF, K og LA, var det en forbrydelse mod sandheden og det danske demokrati, fordi der blev lukket ned for, at man kunne undersøge de mest centrale spørgsmål: Var Irakkrigen ulovlig? Hvad skete der med de fanger, der blev udleveret til tortur?

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Og der er danske politikere som Anders Fogh Rasmussen og Søren Gade (V), der skulle have været indkaldt til at vidne i den nu nedlagte kommission, men slap af krogen, da deres partifæller kom til magten. Det er dybt utilstrækkeligt. Derfor skal vi have oprettet en reel kommission igen, så snart vi får et nyt politisk flertal. 

Tilbageholdte oplysninger
Det har aldrig ligget inden for forskernes mandat at undersøge disse spørgsmål i den nu offentliggjorte krigsudredning, og de har ikke haft de samme værktøjer til rådighed, som kommissionen ville have haft. Vigtigst er det, at forskerne kun har kunnet kigge i det historiske materiale og ikke har haft adgang til at afhøre centrale aktører under vidneansvar. 

Baggrunden for, at den historiske udredning blev iværksat, var da heller ikke et brændende politisk ønske fra Venstre, men derimod en belejlig måde for partiet at komme uden om, at dokumenterne fra kommissionen skulle blive offentliggjort.

Men dette dystre bagtæppe gør naturligvis ikke selve udredningen, og det, forskerne rent faktisk kan sige noget om, mindre interessant. Sort på hvidt fremgår det, at der blev tilbageholdt oplysninger og fordrejet sandheder i Folketinget op til Irakkrigen. Noget, vi længe har haft på fornemmelsen, er nu endelig på papir. Det bør få konsekvenser for Anders Fogh og de andre skyldige, for vi kan ikke tillade så store huller i demokratiet.

Når det handler om krig, der i mine øjne er den alvorligste politiske beslutning, går det især ikke, at en regering på den måde kan slippe afsted med at tilbageholde informationer og fordreje sandheden for at få sin vilje trumfet igennem. Vi så tydeligt via kommissionerne i USA og England, hvordan Irakkrigen blev indledt på løgn – fordi der simpelthen manglede legitime argumenter for invasionen. Det er beskæmmende.

Båndet til USA
Forskerne peger også på, at det i høj grad er en lille håndfuld embedsmænd, ministre og Forsvaret, der iscenesætter de politiske beslutninger om at gå i krig. Danmarks krigsdeltagelse bygger i forlængelse heraf på minimal grad af strategiske valg og langsigtede analyser. Ønsket var at følge USA's "War on Terror".

Det afspejler meget præcist den oplevelse, jeg gennem mange år har haft, først som aktiv modstander af Irakkrigen og senere som forsvarsordfører for Enhedslisten: at mange af argumenterne for både Irak- og Afghanistankrigen var fabrikeret til anledningen, at der var alt for lidt viden om de involverede lande og alt for lidt fokus på at få løst konflikterne ad andre veje end den militære invasion. Netop fordi hovedformålet var selve krigsalliancen med amerikanerne. Det er en helt central pointe i at forstå den mærkelige politiske proces, der ledte op til beslutningen.

Alligevel fremstår det stadig som en vanvittig og barbarisk sandhed: Ledende politikere har flere gange kastet sig ud i hovedløse angrebskrige uden at ane, hvad fanden konsekvenserne ville blive, alene for at styrke Danmarks bånd til USA.

Fatale konsekvenser
For hvad står vi så tilbage med nu? Hundredtusindvis af civile mænd, kvinder og børn mistede livet i Irakkrigen. Landet blev kastet ud i ekstremt politisk kaos og er stadig præget af dyb sekterisk splittelse og vold.

Det er således, at grunden er blevet lagt for en af de mest syge og ekstremistiske terrorgrupper – Islamisk Stat – der har spredt så meget rædsel og død de seneste år. 

I Afghanistan er krigen heller ikke langt væk. De seneste år har været ekstremt blodige, og kæmpestore områder er under Talibans kontrol. Så de bevingede ord om demokrati, stabilitet og kontrol med terrorisme har ikke meget med virkeligheden at gøre. Livet og hverdagen er blevet taget eller ødelagt for utilgiveligt mange mennesker i Irak og Afghanistan.

Dertil kommer de mange dræbte, sårede og PTSD-ramte danske soldater, hvis familier – og de selv – skal leve med konsekvenserne resten af deres liv, og som ikke kan regne med en ordentlig hjælp efter hjemkomsten.

Krigsudredningen viser også, at der er noget systematisk galt med de politiske beslutningsprocesser i Danmark op til en mulig krigsdeltagelse. Og at der er for dårlige informationskanaler til Folketinget og for lidt strategisk analyse bag beslutningerne.

I tiden op til den irakiske invasion kunne en FN-rapport for eksempel konkludere, at al-Qaedas rekruttering tog til som følge af forberedelserne til krigen. Ligeledes forudså adskillige sikkerhedsanalytikere og efterretningstjenester, at det ville afføde en stigning i rekruttering og radikalisering og øge den etniske og religiøse splittelse i det irakiske samfund. Den risiko mener jeg burde have været en langt større del af diskussionen for og imod krigen, inden man traf beslutningen.

Lytter ikke til anbefalingerne
På baggrund af deres analyse er forskerteamet fra Københavns Universitet også kommet med en række anbefalinger, der kan styrke den politiske beslutningsproces og analyserne bag. En af de centrale anbefalinger er at der skal være klarere mål og vurderinger af konsekvenserne. Det ville i både tilfældet med Irak og Afghanistan krigen have været helt afgørende at få mere frem. For vi har set hvordan målene skiftede undervejs, og hvordan konsekvenserne for lokalbefolkningen og destabilitet i hele området gang på gang er undervurderet. Det mener jeg er ekstremt relevant at diskutere og forsøge at forbedre.

Tilbage står, at ingen endnu er blevet stillet til ansvar for deres ugerninger. Danmark blev torpederet ud i krig med afsæt i tilbageholdelse og tvivlsom fortolkning af livsvigtige informationer. Det er intet mindre end skandaløst. Derfor er det vigtigt, at krigsudredningen ikke bliver det endelige punktum, som regeringen og allierede forsøger at gøre det til.

Sandheden skal frem om Danmarks krige. Fordi det handler om menneskeliv. Fordi vores demokrati ikke kan fungere, når man ikke kan stole på de informationer, der bliver lagt frem. Og fordi vi ikke ønsker en gentagelse af de ulykkelige krige i Irak og Afghanistan.

Forrige artikel Debat: Præsidentvalget i Ukraine er vigtigt for Danmark Debat: Præsidentvalget i Ukraine er vigtigt for Danmark Næste artikel  Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU
Hjort og Riskær krydser klinger

Hjort og Riskær krydser klinger

I valgkampens slutfase tørner forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og partiejer Klaus Riskær Pedersen sammen til en debat om desinformation og udenlandske påvirkningskampagner.