Debat

Forfatter: Putins blodige krig er en stjernestund for våbenfirmaer og militæreksperter

Vestens våbenleverancer til Ukraine er med til at bestemme slagets udfald. Men vi bør være varsomme med at eskalere krigen, for klodens fremtid er på spil, skriver Niels Boel.

Krigen er Putins ansvar. Men han tager hele planeten som gidsel. Og hans kynisme frikender ikke de vestlige ledere fra et ansvar for at gøre, hvad de kan for at undgå ragnarok, skriver Niels Boel.
Krigen er Putins ansvar. Men han tager hele planeten som gidsel. Og hans kynisme frikender ikke de vestlige ledere fra et ansvar for at gøre, hvad de kan for at undgå ragnarok, skriver Niels Boel.Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nyhedsudsendelser ligner salgskataloger for militært isenkram: Leopard-tanks åler sig rask over steppen. F35’ere bryder lydmuren på et splitsekund. Tilbage i studiet lovpriser militæreksperten det dødbringende materiels fortræffelighed.  

Men for hver vestlig beslutning om at sende nye typer af våbenleverancer til Ukraine, fra missiler til tanks, fra F16-fly til ubåde, rykker verden potentielt nærmere ragnarok. 

Vestens våben bestemmer udfaldet 

Seks vestlige selvmodsigelser står i vejen for den dialog, der, hvor umulig den end tager sig ud, kan redde verden fra dommedag. 

For det første afskrives Putin på den ene side ofte som gal, mens hans atomare trusler på den anden side slås hen som bluf. Gal eller durkdreven, det hænger ikke sammen. Vi er nødt til at tage enhver trussel om brug af atomvåben alvorligt.  

Krigen er Putins ansvar. Men han tager hele planeten som gidsel. Og hans kynisme frikender ikke de vestlige ledere fra et ansvar for at gøre, hvad de kan for at undgå ragnarok. 

For det andet leverer vi våbenarsenalet, der holder Ukraine på benene, samtidig med at vi siger, at ukrainerne selv skal bestemme, hvornår de vil forhandle. Det hænger heller ikke sammen.  

Vel udviser ukrainerne heltemodig modstand. Men som den højspændte diskussion om levering eller ej af Leopard-tanks viste, afhænger ukrainsk resiliens på slagmarken af vores beslutninger. Leopard-, Abrams- eller Leclerc-tanks? F16 eller Mirage-fly? De vestlige magter kan skrue op og ned for våbenleverancerne og bestemme slagets udfald. 

Vel hører Putin hjemme foran en domstol, men det gør Kissinger, Bush og Fogh også. Vi kan ikke lade endnu et manglende retsopgør stå i vejen for en fredsforhandling.

Niels Boel
Politolog og forfatter

For det tredje afvises dialog ofte med henvisning til, at Putin hører hjemme ét sted: ved et tribunal og ikke i et forhandlingslokale. Her glemmes, at USA forhandlede med taleban. Her glemmes også – uden at dette skal retfærdiggøre Ruslands aggression – at de vestlige lande og deres allierede har forbrudt sig mod folkeretten.  

Også George W. Bushs og Anders Fogh Rasmussens blodige krig mod Irak var ifølge FN’s generalsekretær ulovlig. Marokko holder i dag Vestsahara besat, Tyrkiet dele af Cypern, og Israel palæstinensiske territorier.  

Vel hører Putin hjemme foran en domstol, men det gør Kissinger, Bush og Fogh også. Vi kan ikke lade endnu et manglende retsopgør stå i vejen for en fredsforhandling.

Oprustningen er unødvendig og farlig 

For det fjerde ryster vi på hovedet over den russiske hærs uduelighed ved fronten, samtidig med at vi taler om desperat behov for oprustning i Vesten. Det hænger heller ikke sammen. Natos samlede militærudgifter er 18 gange så store som Ruslands.

Læs også

Hver for sig matcher eller overgår Storbritanniens, Tysklands, Sydkoreas, Frankrigs og Japans militærudgifter Ruslands. Når Vesten ikke kan slå tilbage mod Rusland i dag, skyldes det faren for atomkrig og ikke manglen på militært isenkram. 

For det femte taler vi om krigen i Ukraine som del af globalt opgør mellem demokratier og autokratier. Men Vesten kan ikke sætte sig på den høje hest. Endnu i dag fødes deforme børn i Vietnam på grund af Henry Kissingers & co’s napalmbombardementer.  

USA’s næststørste aftager af militært arsenal er Egypten. Saudi Arabien og kupregimet i Tchad er andre eksempler på diktaturer, Vesten omfavner. 

Fratagelsen af DR’s Mathilde Klimers arbejdstilladelse mindede os om, at mediefrihed er begrænset i Ukraine. Allerede før Ruslands overfald var der kritik af Ukraines manglende mediepluralisme og lukning af russisksprogede medier. 

Ukraine er et oligarkipræget land. Valgs udfald bestemmes ofte af penge. Den folkevalgte, pro-russiske præsident Viktor Janukovitj blev væltet ved en opstand i 2014, hvor vestligt pres spillede en rolle, idet Ukraine blev presset til at skulle vælge mellem EU-tilnærmelse eller russisk orientering.  

Præsident Volodymyr Zelenskys forbindelse til oligarken Igor Kolomoisky, der producerede hans reality-shows, dengang han var skuespiller, er omtvistet. 

Afsøg alternativer til eskalering 

For det sjette ser mange eksperter Putin-styrets fald som løsningen på konflikten, selv om enhver russisk opposition er mast, så dette fremstår som urealistisk.  

Vil eventuelle nye magthavere i Kreml tænke anderledes og eksempelvis afstå Krim-basen og acceptere Nato-medlemskab for Ukraine? I et helt andet scenarie falder Rusland fra hinanden. En stormagt bevæbnet til tænderne med atomvåben, der går i opløsning, er måske ikke noget, vi skal ønske. 

Efter den russiske annektering af de fire separatistrepublikker og de eskalerede russiske missilangreb, tør ingen håbe på fred. Ukraine vil aldrig kunne acceptere afståelse af Krim-halvøen – som dog indtil 1954 var en del af Rusland, men blev overdraget til den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik af Sovjetunionens præsident Nikita Khrusjtjov – og slet ikke af de fire annekterede separatistrepublikker. {{quote:134204:L}}

Ønsker Putin at indgå i fredsforhandlinger? Og hvad med USA? USA’s forsvarsminister har talt om, at Rusland skal svækkes i en grad, så landet i lang tid ikke udgør en fare for sine naboer. 

Vil indrømmelser til Putin blot give ham blod på tanden til at gå videre med angreb mod andre lande? Det sidste er der intet, der tyder på. Den russisk bjørn forslugte sig på en alt for stor en mundfuld i krigens indledende fase, og gylpede meget op igen. 

Ukraine har ret til at forsvare sig. Men vi skal være varsomme med at eskalere krigen, mens Ukraine forbløder, og med at sidde den atomare trussel overhørig.  

Atomkrig ville have dødbringende konsekvenser ikke kun for Ukraine og Vesten. En stor nuklear sky vil også sænke sig over de lande, som repræsenterer et flertal af klodens befolkning, og som har ønsket at stå uden for konflikten og undladt at fordømme Ruslands aggression. Det er al liv, også dyrene, skovene, planterne, der er i fare. 

Vel virker dialog umulig lige nu. Men eftersom det er klodens fremtid, som er i spil, kan Vesten ikke vælge at undlade at afprøve enhver mulighed for forhandling eller våbenhvile. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

0:000:00