Forsker: Det er en misforståelse, at Nato-posten er særlig vigtig

I enkelte tilfælde har skiftende generalsekretærer påtaget sig en mæglerrolle mellem to medlemslande, som oftest Grækenland og Tyrkiet. Herved har han haft en fredsbevarende rolle indadtil i organisationen – en noget undervurderet rolle.

Endelig er generalsekretæren vigtig som PR-figur for Nato. For eksempel har Jens Stoltenberg formentlig betydet meget for opinionstallene i Sverige vedrørende Nato-medlemskab.

Sommeren 2020 optrådte han som ’sommarpratare’ på svensk P1 – et meget prestigefyldt hverv, hvor vedkommende over halvanden time opruller sit liv og levned iblandet musik.

Ikke et øje var tørt, når Natos ’øverste chef’ kunne fortælle om at have set Emil fra Lönneberga eller Pippi Långstrump i sin barndom. Nato kunne umuligt være et farligt sted, når det blev repræsenteret af en sympatisk nordmand.

En gentlemansaftale 

En udbredt misforståelse er, at det hovedsageligt er USA, der bestemmer, hvem der skal besætte jobbet. For eksempel hed det sig for nylig i danske medier, at statsminister Frederiksen var til ’jobsamtale’ i Det Hvide Hus. Men sådan spiller klaveret ikke.

Gentlemansaftalen er, at USA leder og besætter organisationens militære del, mens generalsekretærposten og den civile administration er overladt til europæerne. Ligesom ved optagelsen af nye medlemslande har de vetoret og er villige til at bruge den.

Nu ser det så ud til, at Nato afventer, at von der Leyen bliver ledig fra sin nuværende post næste år

Hans Mouritzen
Seniorforsker, DIIS

Det fik Fogh Rasmussen at føle i 2009, da tyrkerne initialt modsatte sig hans kandidatur (posten har i øvrigt aldrig været besat med en amerikaner). Kan europæerne blive enige om en kandidat, er det ok med amerikanerne.

Blandt europæerne ræsonnerer man i termer af lande-grupper. Ser vi bort fra de europæiske stormagter, skelnes der groft sagt mellem nordflanken (Norge og Danmark), central- og østeuropæerne samt sydeuropæerne. Posten går på omgang mellem disse grupperinger.

Nu har nordflanken som bekendt besat posten siden 2009 med henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og Jens Stoltenberg – det vil sige i 14 år! Det er mere end rigeligt, vil de øvrige medlemslande sige.

På den baggrund er det lidt af en gåde, at kommentariatet og store dele af det politiske spektrum i Danmark er gået i selvsving over Mette Frederiksens (ikke-)kandidatur og dermed har lammet det hjemlige politiske liv i en måned.

Nu ser det så ud til, at Nato afventer, at von der Leyen bliver ledig fra sin nuværende post næste år. Det værste er, set med den danske regerings briller, at denne halvårlige udskydelse af stillingsbesættelsen kan medføre, at den socialdemokratiske ’stoleleg’ fortsætter en rum tid endnu.

RETTELSE: I den oprindelige version af indlægget, fremgik det fejlagtigt i under- og mellemrubrik, at det er USA, der bestemmer, hvem der er generalsekretær i NATO. Men indlæggets pointe netop er den modsatte. Rettet d. 21.07.2023.