Debat

Forsvarsanalytiker: Finlands kampflybeslutning bør mane til dansk eftertanke

Finlands beslutning om at købe amerikanske F-35-kampfly og en større våbenpakke bør afføde en række overvejelser hos danske politikere, hvis vi skal have den fulde effekt af vores nye kampfly, skriver forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Valget af F-35 er i høj grad et udtryk for en forstærket finsk sikkerhedspolitisk orientering mod USA og Nato, skriver&nbsp;<span>Hans Peter Michaelsen.<b><br></b></span>
Valget af F-35 er i høj grad et udtryk for en forstærket finsk sikkerhedspolitisk orientering mod USA og Nato, skriver Hans Peter Michaelsen.
Hans Peter Michaelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det finske forsvarsministerium offentliggjorde fredag i sidste uge, at Finlands kommende kampfly bliver F-35A ligesom i blandt andet Norge og Danmark. Finland anskaffer 64 fly og dermed flere end Norges 54 fly og mere end dobbelt så mange som Danmarks 27 fly.

Men Finland anskaffer ikke kun nye fly. De anskaffer også en lang række våbensystemer, som vidner om, at Finland tager den sikkerhedspolitiske situation i Østeuropa væsentligt mere alvorligt end Danmark.

Der er derfor en række elementer i den finske kampflybeslutning, som bør mane til forøget sikkerhedspolitisk eftertanke i den danske regering og i Folketinget.

For det første vidner den finske beslutning – ligesom sommerens beslutningen i Schweiz om at anskaffe 36 F-35A – om, at F-35-kampflyet nu er suverænt det foretrukne valg som nyt kampfly i Europa. Ud over Finland og Schweiz har både Belgien og Polen valgt F-35 i årene siden den danske kampflybeslutning i 2016.

Der har i visse kredse herhjemme været stor skepsis omkring F-35-kampflyet, men med mere end 730 leverede fly og over 460.000 flyvetimer er F-35-kampfly nu i drift i ti lande.

Finland ønsker at afskrække Rusland fra nogensinde at overveje at true eller angribe Finland militært

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk

Danmarks fire første fly flyver i USA, og de første danske piloter er uddannet på flyet. Der er således ikke længere tale om et nyt og uprøvet fly.

For det andet har Finland klart valgt sikkerhedspolitisk side til fordel for USA i stedet for det alliancefrie naboland, Sverige, som tilbød Saab Gripen E-kampflyet sammen med to radarovervågningsfly af typen Globaleye.

Finsk orientering mod USA og Nato

Valget af F-35 er i høj grad et udtryk for en forstærket finsk sikkerhedspolitisk orientering mod USA og Nato.

Her er det værd at bemærke, at det fælleseuropæiske Eurofighter-kampfly endnu en gang blev fravalgt og end ikke nåede med i den afsluttende del af det finske kampflyvalg.

Eurofighter-kampflyet vurderes ikke tidssvarende i forhold til fremtidens konflikter. Flyet plages også af det faktum, at Eurofighter-landene, Tyskland, Storbritannien, Italien og Spanien, alle anvender flyene i forskellige udgaver, og alle supplerer flyet med andre kampfly.

Italien og Storbritannien supplerer med F-35, og Tyskland overvejer stadig, hvilket fly som skal erstatte de 40 år gamle Tornado-kampfly.

For det tredje anskaffer Finland en lang række moderne og avancerede våbensystemer sammen med F-35-kampflyene. Det drejer sig om nye, moderne luftforsvarsmissiler af typen AIM-120 C-8 AMRAAM og AIM-9X Sidewinder.

Men endnu mere interessant er et antal langtrækkende krydsermissiler af typen AGM-158 JASSM-ER og det norsk udviklede land- og sømålsmissil JSM ud over en række laserstyrede og GPS-styrede bomber. JASSM-ER har ifølge åbne kilder en rækkevidde på cirka 900 kilometer og er udstyret med et sprænghoved på 450 kilo.

Ønsker at afskrække Rusland

Disse beslutninger understreger, at Finland ønsker at afskrække Rusland fra nogensinde at overveje at true eller angribe Finland militært.

Finland er som bekendt ikke medlem af Nato og har aldrig som Danmark haft en militær aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det har konsekvent været og er stadig finsk politik at sikre nationens frihed og suverænitet over for den store nabo, Rusland.

For det fjerde planlægger Finland med de 64 F-35-kampfly en årlig flyvetid på 140 timer per fly – et tal, som er væsentligt mindre end de planlagte danske tal på 250 timer årligt. Det lave finske tal er muligt på grund af anskaffelse af et væsentligt større antal fly.

Den eklatante mangel på politisk og militær beslutningskraft vidner desværre om et dansk militært og politisk system, som ikke har forstået dynamikkerne omkring afskrækkelse som en fundamental nødvendighed i den europæiske del af Nato-alliancen

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk

Desuden planlægger Finland – i modsætning til Danmark og Norge – at uddanne størstedelen af deres F-35 piloter i Finland. Ligesom Finland har aftalt, at en ganske stor del af vedligeholdelsesopgaverne, herunder motorvedligeholdelse, gennemføres i Finland.

De finske fly leveres i Block 4-udgaven fra 2025, og F-35 vil fuldt ud erstatte de nuværende 64 F-18 Hornet-kampfly i perioden mellem 2028 og 2030. Den samlede finansiering af kampflyprojektet er cirka ti milliarder euro – hvoraf selve flyanskaffelsen beløber sig til 4,7 milliarder.

Hvad betyder det for Danmark?

Først og fremmest understreger Finlands beslutning, at Danmark i 2016 gjorde det kloge og strategisk rigtige valg ved anskaffelsen af F-35.

Men Finlands valg understreger også, at et kampflyvalg nødvendigvis skal efterfølges af en anskaffelse af moderne våben tilpasset den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, for at de nye kampfly også kan få den nødvendige sikkerhedspolitiske effekt.

Her har Danmark, dansk forsvar og det danske politiske system desværre vist, at mange aktører stadig lever i et sikkerhedspolitisk paradigme, hvor alle militære konflikter finder sted mange tusinde af kilometer fra Danmark.

Danmark har endnu ikke anskaffet antiubådssystemer til Søværnets fregatter og Flyvevåbnets MH-60R Seahawk-helikoptere. Der er endnu ingen moderne langtrækkende luftforsvarsmissiler til Søværnet. Og hvad værre er: End ikke overvejet planer for moderne våben til F-35-kampflyene, hvor de første skal operere fra Skrydstrup i 2023.

Den eklatante mangel på politisk og militær beslutningskraft vidner desværre om et dansk militært og politisk system, som ikke har forstået dynamikkerne omkring afskrækkelse som en fundamental nødvendighed i den europæiske del af Nato-alliancen, idet afskrækkelse vurderes helt central for at sikre en balanceret og forhåbentligt fredelig udvikling omkring Østersøen.

Om ikke andet bør den finske kampflybeslutning få det danske politiske system til meget hurtigt at justere forsvarsaftalen 2018 til 2023 og tage en beslutning om blandt andet at anskaffe af moderne stand-off-våben til de nye danske kampfly.

Og så bør Danmark også se på anskaffelse af moderne, jordbaseret luftforsvar, ligesom blandt andet både Norge, Sverige og Schweiz har gjort.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Peter Michaelsen

Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk
videregående officersuddannelse

0:000:00