Forsvarsattaché Jakob Henius: Nærmer Tyskland sig centralt Nato-mål i nyt regeringsprogram?

Tysklands kommende “lyskryds” regering bestående af SPD, FDP og De Grønne offentliggjorde i forrige uge sit regeringsprogram på 177 sider.

Forsvars- og sikkerhedspolitikken fylder ikke meget, og den er ovenikøbet kendetegnet ved en vis flertydighed. Det skyldes den store politiske spændvidde mellem partierne i den kommende regering.

På den ene side er der klare budskaber om international afspænding, våbenkontrol, menneskerettigheder og dialog – også med Rusland og Kina. Og på den anden side er der eksplicitte målsætninger omkring fortsat deltagelse i Nato’s kernevåbenkoncept, øget fokus på allianceforsvar, større robusthed og indsatsevne samt bevæbning af tyske droner.

Navnlig beskrivelsen af forsvarsbudgettet må påkalde sig dansk interesse. Danmark har i en årrække været ‘allieret’ med blandt andet Tyskland, hvad angår anvendelsen af betydeligt mindre end to procent af BNP til forsvar, som er den vedtagne målsætning fra Nato’s topmøde i Wales i 2014. Tyskland bruger lige nu i omegnen af 1,5 procent.

Forsvarsbudgettets fremtidige størrelse er imidlertid ikke specificeret i det nye tyske regeringsprogram. Det fremgår i stedet, at man – på sigt – ønsker at bruge tre procent af BNP på henholdsvis forsvar, udviklingsbistand og diplomati. Dermed har man efterladt et betydeligt spillerum mellem regeringspartierne, som først senere skal afklare, hvordan disse midler fordeles.

Der er meget, som ikke nævnes i aftalen, og som en ny forsvarsminister derfor vil skulle håndtere i de kommende måneder og år.

Jakob Henius
Brigadegeneral og Danmarks forsvarsattaché i Tyskland

Gode muligheder for at hæve budgettet

Med den meget åbne formulering har både SPD og De Grønne forsøgt at sikre sig baglandenes accept, fordi partierne hver især har valgt at få regeringsaftalen godkendt internt, inden regeringssamarbejdet formelt kan tiltrædes.

Hvis man dykker lidt ned i de tre procent af BNP til forsvar, udviklingsbistand og diplomati, ser det ikke nødvendigvis dårligt ud for det tyske forsvar, som altså i dag bruger cirka 1,5 procent.

Lidt afhængigt af hvordan tallene beregnes, fylder diplomati og udviklingsbistand langt mindre end forsvaret – tilsammen måske 50 procent af forsvarsbudgettet. Derfor burde der rent matematisk være gode muligheder for at hæve det tyske forsvarsbudget op mod de to procent af BNP, samtidig med at de to andre domæner også styrkes.

Om den nye tyske regering i praksis kan gøre det, afhænger af tre ting. For det første skal pengene eksistere. For det andet skal SPD og De Grønne få deres baglande med, når den tid kommer. Og for det tredje giver en forøgelse af forsvarsbudgettet kun mening, hvis Forbundsværnet er i stand til at absorbere de øgede midler.

At få flere penge nytter kun, hvis man har støttestrukturen til at anskaffe og implementere nye kapaciteter, i den takt pengene tilflyder. Desuden skal man have det nødvendige personel til at bemande nye enheder eller nyt materiel.

Med de rekrutterings- og fastholdelsesmæssige udfordringer, Forbundsværnet står over for, taler meget for, at ekstra penge primært kan bruges på områder, som er minimalt mandskabskrævende. Det vil for eksempel sige højteknologi som droner, fly, digitalisering og cyber eller ‘døde’ ting som reservedelslagre, forsyninger og infrastruktur.