Historiker: For anden gang i historien lukker Danmark amerikanske soldater ind, og der er sket markante ændringer siden sidst
Det mest bemærkelsesværdige ved den nye aftale med USA om stationering af amerikanske soldater på dansk jord er, at det overhovedet har været muligt at lave aftalen. Det mener en ekspert, der sammenligner aftalen med en godt 80 år gammel lignende aftale om Grønland.
Magnus Garde-Strandberg
JournalistFor første gang nogensinde kan amerikansk militært personale udstationeres på dansk grund. Det bliver en realitet, hvis Folketinget senere i år godkender den forsvarsaftale med USA, som SVM-regeringen forhandlede på plads og præsenterede kort før jul sidste år.
Danmark indgik i december en ny forsvarspolitisk aftale med USA, som gør at amerikanerne kan udstationere soldater og opbevare militært materiel på dansk jord.
Det er ikke første gang, at Danmark indgår en sådan aftale, med vores allierede i vest. Første gang var tilbage i 1941, da diplomaten Henrik Kauffmann nægtede at følge den danske regerings ordrer under den tyske besættelse og på egen hånd indgik "Grønlandstraktaten," der tillod USA at oprette militærbaser i Grønland.
På trods af regeringens forsøg på at lukke de amerikanske baser, der var opført i Grønland under krigen, blev 1941-aftalen erstattet af en ny aftale i 1951, der kom kort efter Danmark, opgav sin neutralitetspolitik, og sluttede sig til NATO i 1949.
Med den tillod Danmark endegyldigt USA at udstationere soldater og bygge baser I Grønland.
Det er dog ikke første gang, at Danmark har indgået en sådan aftale med amerikanerne. Historien går 83 år tilbage, da Grønlandstraktaten af 1941 gjorde det muligt for USA at etablere baser og anvende store militære områder i Grønland.
Aftalen er gennem tiden blevet revideret, vigtigst i 1951, efter Danmarks optagelse i Nato. Det førte blandt andet til opførelsen af Thulebasen, USA's eneste base i Grønland i dag. Basen blev for nylig omdøbt til Pituffik Space Base.
Forsvar
