Historiker: Investeringer i Hjemmeværnet er en lavthængende frugt, som ingen plukker

Truslen mod Danmark stiger, må man forstå på forsvars- og statsministeren, som efter sikkerhedskonferencen i München endelig taler samme sprog som vore nordiske kollegaer, som direkte har advaret mod krig.

Truslen er dog fortsat ikke en militær trussel, siger forsvarsministeren med henvisning til en vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Men hvad er truslen så, og hvad siger Politiet Efterretningstjeneste, som har ansvaret for sikkerheden nationalt – herunder truslen fra spionage og sabotage?

Det er måske meget godt, at der ikke er en militær trussel, for opbygningen af Forsvaret har meget lange udsigter: Vi har intet luftforsvar, hærens brigade halter og mangler udstyr, og hvornår mon den sidste F-35 er leveret?

På Forsvaret selv må man forstå, at man slet ikke kan bruge alle de milliarder, der politisk er lovet, og måske er det derfor, at der slet ikke kommet nogen af dem ud i Forsvaret endnu.

Men der er to steder, hvor Forsvaret og samfundssikkerheden kan styrkes hurtigt, uden store materielindkøb, der tager årevis, og hvor der er brug for pengene: Det er Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Hjemmeværnet er den eneste militære organisation i Danmark, som kan stille med kort varsel og operere i samarbejde med lokale myndigheder.

Niels Klingenberg Vistisen
Krigshistoriker

Begge er organisationer under Forsvarsministeriet, og de kan have afgørende betydning i en krise eller ved et angreb, men de er begge nærmest fraværende i debatten.

Debatten om Forsvaret handler næsten udelukkende om hærenheder, skimmelsvamp, værnepligt og så videre – og det er der god grund til, men ingen af delene er umiddelbart anvendelige i et avanceret hybridt angreb, med en begrænset militær trussel.

Derfor bør øjnene for politikere og for Forsvaret rettes mod en øjeblikkelig styrkelse af både Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er den eneste militære organisation i Danmark, som kan stille med kort varsel og operere i samarbejde med lokale myndigheder. Der kan snart ikke ske et trafikuheld eller forbrydelse i Danmark, før der står politihjemmeværnssoldater og dirigerer trafik eller afspærrer.

Hjemmeværnet har også varetaget grænsekontrol og bevogtning af jødiske steder i København. Hjemmeværnet er uddannet til bevogtning af kritisk infrastruktur, civile og militære installationer – noget som Hæren ikke er. Dertil kommer den vigtige værtsnationsstøtte i Nato-regi.

Derudover har Hjemmeværnet også en opdateret opmærksomhedsuddannelse, hvor de lærer at holde øje med ændringer i normalbilledet, naturligvis russisk spionage og forberedelse til sabotage. Hvem ellers i samfundet kan eller gør det?