Hjort: Merkel og Macrons EU-hær kan ødelægge debat om forsvarsforbehold
EU-FORBEHOLD: Claus Hjort Frederiksen (V) vil af med forsvarsforbeholdet. Men forsvarsministeren frygter, at fransk-tyske visioner for en fælles EU-hær kan mudre debatten og skade chancerne for at vinde en folkeafstemning.
Anders Redder
JournalistJo mere Angela Merkel og Emmanuel Macron taler om at skabe en fælles EU-hær, desto sværere kan det blive at vinde en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold.
Sådan lyder analysen fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der mandag og tirsdag har været i Bruxelles for at mødes med alle EU’s forsvars- og udenrigsministre.
Her har han advaret mod den EU-hær, som kansler Angela Merkel ellers talte varmt om i sin tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg 13. november, og som også den franske præsident for nylig har rost.
Den slags snak risikerer ifølge V-veteranen at afspore en debat om, hvordan Danmark fremover skal involvere sig i det europæiske sikkerhedssamarbejde. Og det kan i sidste ende betyde, at en afstemning om forbeholdet tabes på gulvet.
Vores sikkerhedspolitik bygger på alliancen med USA. Det er dem, der i sidste ende garanterer vores uafhængighed.
Claus Hjort Frederiksen (V), forsvarsminister
”Diskussionen om en Europa-hær er meget lidt hjælpsom,” siger Claus Hjort og kalder diskussionen om en europæisk hær for "grunden til vores forbehold for 25 år siden".
Han gruer for de associationer, som Merkel og Macrons vision kan skabe.
”Det kan lyde, som om det er en fælles kommando, og at alle hære lægges sammen under en stor, ti-stjernet general, der styrer det hele. Det tror jeg ikke, at der er folkelig baggrund for,” siger forsvarsministeren.
Han påpeger også, at de fransk-tyske planer stadig er meget uklare.
"Hvis diskussionen (om en europæisk hær, red.) skulle tages for pålydende, ville den indebære, at franskmændene afleverer nøglen til deres atomvåben i Bruxelles. Det tror jeg ikke, mange kan forestille sig, at de gør,” lyder det fra Claus Hjort Frederiksen, der har brugt mødet i EU's hovedstad til at slå den danske position fast:
”Vi er ikke tilhængere af en Europa-hær. Det sagde jeg i forrige uge til den franske forsvarsminister, og det vil jeg igen sige her i Bruxelles."
Kan skade transatlantisk forhold
Regeringens modstand mod en fælleseuropæisk hær skyldes – ud over frygten for, at den kan føre til en tabt folkeafstemning – også, at den risikerer at skubbe EU længere væk fra Donald Trumps USA.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ifølge forsvarsministeren allerede været ude på dybt vand, da han i snakken om en "ægte europæisk hær" lod forstå, at hæren ikke kun skal beskytte EU mod traditionelle trusler fra Rusland og Kina, men også USA.
En retorik, som Claus Hjort kalder "kontraproduktiv" for alliancen med amerikanerne.
”Det er et stærkt problematisk signal at sende, når det transatlantiske forhold er hjørnestenen i vores sikkerhedspolitik,” siger Claus Hjort.
”Vores sikkerhedspolitik bygger på alliancen med USA. Det er dem, der i sidste ende garanterer vores uafhængighed. I yderste situation med deres atomvåben, der skal afskrække enhver fjende,” lyder det fra forsvarsministeren.
Brug for mere samarbejde
Claus Hjorts udmeldinger om et muligt opgør med forsvarsforbeholdet var et af de områder, som vakte opsigt, da regeringen i midten af november annoncerede sin nye strategi for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I Bruxelles blev det ikke præciseret, hvornår en eventuel folkeafstemning om forsvarsforbeholde skal stå.
I første omgang venter regeringen på konklusionerne af den rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som er bestilt i forbindelse med lanceringen af den nye sikkerheds- og udenrigsstrategi.
Venstres forsvarsminister vil dog gerne give sit bud på, hvorfor forbeholdet skal afskaffes. Centralt står fortællingen om, at Danmark ikke længere kan smyge sig uden om et militært samarbejde, der er i vores egen interesse.
Det gælder blandt andet EU's missioner i Mali og arbejdet med at stabilisere Sahel-regionen i Afrika, hvorfra en stor del af de migranter, der i disse år søger mod Europa, kommer fra. Samt kampen mod andre typer af trusler, for eksempel fra russiske troldefabrikker, der ifølge forsvarsministeren i stigende grad forsøger at undergrave liberale, vestlige demokratier.
”Det piner mig, at vi ikke kan deltage mere. For eksempel har EU en mission i Mali, som vi ikke kan deltage i, men samtidig har FN én, som vi godt være med i – selvom missionerne er nogenlunde enslydende. Det er da mærkeligt,” siger Claus Hjort og uddyber:
”Vi er nødt til at slippe vores berøringsangst. For det er åbenbart, at forsvarsforbeholdet ikke tjener Danmarks interesse.”
Under EU-mødet i Bruxelles gik 25 lande sammen om at styrke det såkaldte PESCO-samarbejde – en alliance med fokus på tættere samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet – på 17 nye militære felter. Her stod Danmark udenfor grundet forsvarsforbeholdet.
*I en tidligere udgave af artiklen var Claus Hjort citeret for at sige, at NATO har en mission i Mali. Ministeren mente FN i stedet, og Altinget har efter henvendelse fra Forsvarsministeriet rettet til.