IT-Branchen: Krudt og kugler er vigtige, men truslen fra cyberangreb er mere akut

En anden mere teknisk forklaring er, at et nationalt cyberforsvar af civil infrastruktur ikke tæller med i den Nato-definerede to procent-målsætning. Vores cyberforsvar har med andre ord ikke en naturlig adgang til det forsvarspolitiske forhandlingsbord.

Endelig må vi også erkende, at cyberforsvaret ligesom samfundssikkerheden generelt er politisk hjemløs. Vores borgere, virksomheder, myndigheder, kritiske infrastruktur og Forsvaret er alle direkte i skudlinjen. Derfor er cyberforsvaret alles og samtidig ingens ansvar.

Vi har i Danmark et sektoransvarsprincip, hvor hver enkelt kritisk sektor er ansvarlig for sin egen sikkerhed og beredskab. Det princip har indtil nu tjent os godt.

Men når vi for alvor skal styrke vores digitale forsvarsevne i Danmark, er vi nødt til at forholde os til, hvordan Danmarks samlede cyberforsvar integreres i vores forsvarsindsats og prioriteres i forsvarsbudgettet.

Vejen frem er ligetil

Cybersikkerhed er komplekst stof. Derfor kan det hjælpe at bryde det ned i konkrete initiativer, som kan tages hånd om i de politiske forhandlinger.

Udover at få placeret et overordnet ansvar for Danmarks samlede cyberforsvar, har vi i IT-Branchen identificeret fire strategiske indsatsområder, der skal styrke Danmarks cyberforsvar.

Oprustningen af vores cyberforsvar haster lige så meget som oprustningen af vores brigade og materiel.

Jacob Herbst
Forperson, IT-Branchens policy board for cybersikkerhed

For det første er vi nødt til at styrke robustheden i vores offentlige it-systemer og kritiske infrastruktur ved blandt andet at øge investeringsniveauet og optimere organiseringen samt forpligtelsen til at efterleve en rækkes ensartede sikkerhedskrav på tværs af offentlige myndigheder.

Dernæst skal vi styrke cyberforsvaret i de danske virksomheder via øget videndeling, offentlig-private partnerskaber, et bredere mandat til Center for Cybersikkerhed i forhold til civilsamfundet og en effektiv implementering af NIS2.

Vi er også nødt til at uddanne flere danske cybersikkerhedsspecialister.

Og endelig skal vi øge digitaliseringen og cybersikringen af det danske forsvar og udnytte potentialet i nye teknologier. Især kunstig intelligens. 

Vi har ikke råd til at vente

Forsvaret er under­bemandet, har teknologisk gæld og har brug for adgang til nye, innovative, digitale løsninger udviklet af eller i samarbejde med private virksomheder.

Inden for cybersikkerhed er det ikke det klassiske militær, men ofte de private virksomheder, der udgør den digitale frontlinje. Derfor skal vi gøre mere for at sætte civilsamfundets kræfter i spil.

Der er ingen grund til at vente med at styrke Danmarks cyberforsvar. Vi kender trusselsbilledet, og kan gå i gang med at ruste os med det samme. Og så kan man i øvrigt købe meget cybersikkerhed for prisen på et F-35 kampfly, ligesom cybersikkerheden kan leveres med det samme.

Samtidig er der ingen tvivl om, at den økonomiske regning med garanti vil blive meget større, hvis vi sidder på hænderne, og Danmark ender med at blive lammet af et destruktivt cyberangreb, som kunne være undgået med rettidig omhu.

Så lad os igen få Danmarks cyberforsvar højt på den forsvarspolitiske agenda. Tiden er nu.