Regeringen vil sende kvinderne i trøjen og booste forsvarsbudget til historisk højt niveau

For første gang siden 1983 vil det danske forsvarsbudget i år komme til at udgøre 2,4 procent af BNP. Og næste år skal det gerne udgøre 2,5 procent.

Det er i hvert fald SVM-regeringens ambition, som statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde i fællesskab på pressemøde onsdag formiddag.

Samtidig vil regeringen indføre værnepligt for både mænd og kvinder og øge både antallet af værnepligtige og tiden i trøjen.

Og så skal der hasteanskaffes luftforsvar, torpedoer og kampvogne for milliarder af kroner.

"Vi opruster for at undgå krig," lød det fra Mette Frederiksen på pressemødet.

Godt 55 milliarder ekstra

Regeringen vil i alt lægge yderligere 54,8 milliarder kroner oven i de 155 milliarder kroner frem til 2033, som blev bevilget med sidste års forsvarsforlig.

39,7 milliarder skal komme fra lånefinansiering i perioden 2024-2027, mens de resterende 14,3 milliarder kroner skal hentes ved at omprioritere og effektivisere inden for Forsvarsministeriets koncern fra 2026 og frem til 2033. En milliard kroner i 2026 og herefter 1,9 milliarder kroner om året fra 2027 til 2033.

Man har dermed fundet i alt 54,8 milliarder kroner til investering i dansk forsvar og sikkerhed samt militær støtte til Ukraine.  

"Danmark har haltet bagefter for længe. Vi har brugt pengene på klima og velfærd, mens USA og andre er blevet ved med at investere i deres forsvar. Det har vi nydt godt af. Men Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre," sagde Mette Frederiksen.

Pengene skal blandt andet bruges til opbygning af en såkaldt tung brigade på 6.000 soldater, der skal stå klar i 2028, samt indkøb af jordbaseret luftforsvar og udrustning af de danske fregatter til at kunne jage ubåde. 

Medregner man donationerne til Ukraine, så vil Danmark ifølge statsministeren bruge 2,4 procent af BNP i år og 2,5 procent næste år på Forsvaret. Det vil dog falde igen til henholdsvis 2,4 procent i 2026, 2,2 procent i 2027 og 2,0 procent i 2028.

Nato-landene lovede i 2014 hinanden at arbejde henimod, at deres forsvarsbudgetter i 2024 udgjorde to procent af bruttonationalprodukterne.

Ligestilling og udvidelse af værnepligt

Regeringen vil også ligestille kønnene og indføre en kvindelig værnepligt på lige fod med mænd. Det betyder, at alle uanset køn vil blive kaldt til Forsvarets dag – tidligere session – og gennemføre værnepligten på lige vilkår.

"At værne om sit land er altså noget af det mest ærefulde, man kan gøre. Derfor foreslår regeringen i dag, at vi udvider værnepligten," sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Derudover udvides værnepligten fra fire til 11 måneder. De første fem måneder bliver en basisuddannelse, og i de resterende seks måneder vil de værnepligtige indgå som en del af bemandingen i Forsvaret.

Desuden foreslår regeringen, at antallet af værnepligtige hæves fra 4.700 til 5.000 om året.

Regeringen forventer, at den kvindelige værnepligt vil kunne træde i kraft fra 2026.

Endelig styrker regeringen også Ukrainefonden med yderligere 4,4 milliarder kroner.