Lars Struwe: Der er brug for en ny tankegang i både Forsvaret og Forsvarsministeriet

Man fik en tankegang, hvor man hele tiden håbede, at hvis man fik en kapacitet eller brugte en kapacitet i internationale operationer, så kunne man få efterbevillinger af for eksempel ammunition eller missiler. Man skulle bruge materiellet, ellers mistede man det. Et eksempel er artilleriet, der ikke blev brugt i de internationale operationer, hvorfor det nærmest blev fjernet, og en genanskaffelse trak langt ud.

Man brugte i 2014 en havareret helikopter, som årsag til, at Forsvaret ikke havde råd til at anskaffe artilleri. Økonomisk gav det ingen mening. Så dyr er en helikopter ikke. Men det artillerisystem, man havde peget på, var israelsk. Så økonomi blev brugt til at stoppe en politisk betændt sag.

Denne og mange andre sager har gjort, at man politiserer beslutninger internt i Forsvaret på lavt niveau, så man håber at kunne få de politiske resultater, som man ønsker i de enkelte dele af Forsvaret.

Dybt politiseret kultur

I Forsvarsministeriet trak man dele af styringen af de militære operationer ind i ministeriet i stedet for at nøjes med at skabe de politiske rammer. Samtidigt gjorde det, at Forsvaret blev fragmenteret. Det var få fly, et skib eller et kompagni eller bataljon, man indsatte. Det var ikke det samlede Forsvar, som man fokuserede på.

Politikerne har ikke opstillet en overordnet strategi for Forsvaret, men fokuseret på de enkelte missioner.

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Det har også medført, at man fra politisk hold har haft stor interesse for de enkelte missioner, men ikke det samlede Forsvar. Politikerne har ikke opstillet en overordnet strategi for Forsvaret, men fokuseret på de enkelte missioner eller de små ting. Enkelte politikere har så krydret det hele med forsøg på at trække ressourcer til lige præcis deres valgkreds.

Både i Forsvarsministeriet og i Forsvaret har man i denne dybt politiserede kultur ønsket at styre den offentlige mening. Derfor har der været det ene læk efter den anden.

Senest lækkede nogle et signal fra fregatten Iver Huitfeldts chef. Da forsvarsministeren bad om en redegørelse, kunne TV 2 rapportere fra redegørelsen, inden ministeriet offentliggjorde den. Her peger pilen på Forsvarskommandoen, idet redegørelsen forklarede, at det var ministeriet, der havde fejlet.

For få år siden lækkede nogen til Berlinske oplysninger om Danmarks vigtigste samarbejder med USA. Her pegede pilen på meget få personer i Forsvarsministeriet – muligvis den hjemsendte departementschef. Dette er udtryk for en giftig kultur, der må og skal stoppes.

Organisationsændringer er derfor kun en lille del af løsningen på Forsvaret og Forsvarsministeriets problemer. Der skal skabes en overordnet strategi for Forsvaret, så det kan kæmpe i rammen af Nato. Det kræver, at man tænker anderledes.

Samlet set har man igennem 20 år nedbrudt de faglige skel. Derved er militære beslutninger blevet politiske, eller økonomiske beslutninger er blevet militære. Det er uholdbart, og man skal skabe en ramme, der nøje skelner imellem militære, økonomiske og politiske anbefalinger og beslutninger. Det kræver en markant ledelsesmæssig indsat og en politisk indsats.