Lektor: Afghanistan-kollaps understreger behovet for akut fornyelse af dansk udenrigspolitik

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har helt rigtigt sagt, at det katastrofale udfald af krigen i Afghanistan kalder på refleksion og selvransagelse. Lad os tage denne opgave op, og lad os få debatten.

Belært af erfaringerne fra Afghanistan, Irak og Libyen bør vi definitivt holde os ude af stormagtsinterventioner, som begrundes ud fra menneskerettigheder, men reelt er geopolitisk bestemt, og som vi reelt ikke har indflydelse på.

De bygger på den fejlagtige opfattelse, at vestligt demokrati lader sig gennemføre i lande med helt andre historiske forudsætninger. Autoritære regimer har vi kynisk levet med, blot de er anti-kinesiske og anti-russiske.

Det er bredt anerkendt, at det vestlige demokrati er under voksende pres. Det gør blot opgaven endnu sværere, men også vigtigere.

Sanktioner mod Kina er kontraproduktive

Lige efter murens fald for godt 30 år siden var der en udbredt tro på, at vestligt demokrati og markedsøkonomi ville sejre overalt, og at det internationale system ville blive unipolært. Som bekendt kom det ikke til at gå sådan.

Asien, og ikke mindst Kina, har vokset sig stærkere - særligt på det økonomisk-teknologiske plan. Asiens og Kinas opkomst kan ikke standses via militær oprustning og med dansk deltagelse i amerikansk ledede militære aktioner i Det Sydkinesiske Hav. Spørgsmålet er også, om et stærkere Asien skader Europa?

Krænkelser af menneskerettigheder skal bestemt tages op internationalt, men ikke kun når det gælder Kina og Rusland.

Søren Riishøj
Lektor emeritus, Syddansk Universtiet

Forhandlinger med Kina om økonomisk samarbejde og fair konkurrencevilkår er den bedste vej til at skabe fredelig sameksistens. At sanktionere og bekæmpe kinesisk højteknologi og Bælt & Vej Projektet er kontraproduktivt.

Rusland har erkendt tabet af supermagtsstatus, men varetager egne interesser og nægter at underkaste sig Vestens. At Rusland helt tilbage i 1990'erne, det vil sige ikke kun under Putin men også i Jeltsin-perioden, har vendt sig mod Natos udvidelser helt op til det Ruslands grænser, er naturligt.

Både Jeltsin og Putin talte om muligt russisk Nato-medlemskab, men ønsket blev pure afvist.

EU skal indtage selvstændig rolle

Krænkelser af menneskerettigheder skal bestemt tages op internationalt, men ikke kun når det gælder Kina og Rusland.

CIA's fangelejre, Guantanamo og forholdene i det berygtede Abu Bakr-fængsel i Irak bør naturligvis, ganske som lejrene i Kina, være genstand for uvildige og meget gerne FN-ledede undersøgelser. Men det sker ikke. USA og de lande, der har haft lejrene, er simpelthen imod det.

Militære interventioner har i en del tilfælde været forårsaget af borgerkrige internt i skrøbelige lande. Det oplevede vi på Balkan i 1990'erne og i flere andre tilfælde.

LÆS OGSÅ: Dignity: Ny udenrigspolitisk strategi skal øge fokus på demokrati og menneskerettigheder

Flygtninge og migration forårsaget af krige, demografi og klimaforandringer har skabt nye store udfordringer. At standse og gerne løse de krise- og konflikttyper bør i udgangspunktet være en opgave for FN. Her bør Danmark være på banen og gerne langt mere end i dag. Fredsskabende elementer, mægling og forhandling bør være en mere integreret del af dansk udenrigspolitik.

Det er vigtigt, for eksempel omkring konflikterne i Afghanistan og Syrien, at støtte regionale initiativer til at få skabt fred. Klimapolitikken skal opgraderes, men kan ikke stå alene. For faren for militære konfrontationer og atomkrig er øget, og klimaforbedringer er jo ikke meget værd, hvis verden oplever atomkrig.

Men fredsbevægelser har dårlige vilkår, desværre. EU bør i kampen for fred indtage en mere selvstændig og konstruktiv rolle regionalt og globalt, end tilfældet er i dag. Det er bestemt ikke en god løsning, at USA og tidligere kolonimagter egenhændigt og uden FN-mandat griber ind i voldelige konflikter.

Udenrigsministeriet og diplomatiet skal opgraderes efter alt for mange år med nedskæringer.

Søren Riishøj
Lektor emeritus, Syddansk Universtiet

Udenrigsministeriet skal opgraderes

Med det ovenstående som udgangspunkt vil jeg derfor anbefale, at vi mærkbart øger støtten til FN's fredsbevarende missioner.

Vi skal lade militærudgifterne falde, og at vi skal arbejde for en international norm, hvorefter de rige lande forpligter sig til at bruge en bestemt andel af BNP på ikke alene militære udgifter, men også på udviklingsbistand, udenrigstjeneste og fredsbestræbelser. Det militære kompleks skal sættes på plads.

Derudover skal Udenrigsministeriet og diplomatiet opgraderes efter alt for mange år med nedskæringer. Konkret skal analysekapaciteten i Udenrigsministeriet og arbejdet i særlige udvalg, forskning og i tænketanke styrkes. Der er desuden et behov for større kendskab til ikke-vestlige landes historie og kultur. Folketinget, herunder Udenrigspolitisk Nævn, kan herigennem informeres bedre og mere nuanceret.

I udviklingspolitikken skal den demografiske udvikling i Afrika og Mellemøsten samtidig tillægges særlig vægt. Modernisering og industrialisering i Afrika er det bedste middel til at imødegå flygtningestrømme. 

Danmark skal også støtte et mere selvstændigt og bæredygtigt EU-samarbejde på de nævnte områder. Kold og varm krig med Kina og Rusland er ikke holdbart og fremmer heller ikke menneskerettighederne. Det er en illusion, at vestlige værdier kan dominere overalt. Det liberale demokrati har det ikke for godt. Derfor skal det økonomiske og teknologiske samarbejde mærkbart opprioriteres.