Martin Lidegaard: Nej, Danmark skal ikke bruge to procent af BNP på forsvar

KOMMENTAR: Amerikanerne har ret, Nato har brug for et stærkere europæisk ben. Men selve idéen om at fastlægge størrelsen af det militære budget ud fra en fast procentdel af BNP er helt håbløs, skriver Martin Lidegaard.

Efter fire år med Trump står det nu krystalklart, at vi lever i en ny multipolar verdensorden, hvor USA hverken kan eller vil påtage sig rollen som verdens politibetjent. Samme budskab kom allerede fra Obama, og samme budskab kan forventes fra Joe Biden.

Alle amerikanske præsidenter har siden Nato’s grundlæggelse ønsket større bidrag fra de europæiske allierede, men i de seneste ti år med Kinas fremkomst på verdensscenen og et mere aggressivt Rusland, føler amerikanerne i stigende grad, at Europa bør tage et større ansvar, især for egne nærområder. Hvilket også hænger sammen med, at USA’s interesser i Mellemøsten skrumper, efter amerikanerne har gjort sig uafhængige af olie fra regionen.

Og amerikanerne har sådan set ret. Nato har brug for et stærkere europæisk ben, og det er også i Europas egen interesse at tage større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder både, når det handler om traditionel forsvarspolitik og muligheden for at tage ansvar for vores egne grænser og nærområder. Men det gælder måske især de mere bløde former for sikkerhedspolitik.

Europa er i dag verdens største importør af olie og gas fra lande som Rusland, Saudi-Arabien og Iran, der alle bidrager til kaos og ustabilitet i vores nærområder. På den måde er Europa paradoksalt nok med til at finansiere alle de konflikter, der sender millioner af mennesker på flugt, og som forhindrer en bæredygtig udvikling i vores nærområder.

Kunne vi blive bedre til at koble vores energipolitik, klimapolitik og geopolitik ved at mindske vores afhængighed af fossile brændsler og bruge vores økonomiske styrke strategisk, var meget vundet for vores sikkerhed.

Det samme gælder de stabiliserende og forebyggende indsatser, som er forudsætningen for, at gamle konflikter bliver til nye igen. Alt for ofte ser vi, at militære indsatser forværrer problemet, fordi interessen stopper, når fjenden er bekæmpet. Dermed bliver de livsnødvendige indsatser for at skaffe vand, el, skoler og politi til befolkningen forsømt, hvilket er den sikre opskrift på nye konflikter i de samme områder. Og det kræver også flere ressourcer.

Men er det så ensbetydende med, at Danmark om få år skal bruge to procent af sit BNP på forsvar? Nej.

Og det er der mange gode grunde til.

For det første er der ikke brug for at kaste så mange flere penge efter de europæiske forsvarsbudgetter. Nato bruger sammenlagt omkring 19 gange flere midler om året end eksempelvis Rusland gør, og den europæiske del af Nato bruger cirka seks gange flere midler end Rusland. Hvert år.

Så her er det vitterlig ikke størrelsen, men ”gørelsen” det handler om - altså om vi kan bruge de militære midler klogere og mere målrettet, og det kan vi helt sikkert.

For det andet har vi aldrig forpligtet os til at bruge to procent af BNP på forsvaret. Jeg underskrev selv som udenrigsminister den berømte aftale i Wales, som nævner de to procent. Formuleringen var så vag, som den kunne blive.

Landene forpligtede sig til ”to aim to move towards two percent”. Til gengæld forpligtede vi os klart til at stoppe mange års nedskæringer i forsvaret, og det har vi holdt.

For det tredje har Danmark ikke noget at skamme sig over. Målt på udgift per indbygger bidrager Danmark fjerde- eller femtehøjest i Nato. Dertil kommer, at vi anvender vores midler effektivt i forhold til andre lande, ligesom vi bidrager relativt meget og aktivt til Nato's faktiske operationer.

For det fjerde er idéen om at fastlægge størrelsen af det militære budget ud fra en fast procentdel af BNP helt håbløs. Skulle man være tro over for tanken, kan alle lande i verden i år lune sig gevaldigt ved, at corona betyder, at BNP er faldet i de fleste lande, hvorved forsvarets andel af BNP er steget. Det giver jo ingen mening.

Dertil kommer - som jeg har forstået det – at et land som USA medtager sundhedsudgifter til soldater og pension til veteraner, som det amerikanske forsvar afholder, mens de samme udgifter i Danmark ikke tælles med, fordi det er universelle velfærdsydelser.

For det femte vil enhver effektivitet eller besparelse i forsvaret nu blive læst som en svækkelse af Forsvaret, fordi det bliver billigere i forhold til BNP. Men i den virkelige verden giver det jo ingen mening at stoppe bestræbelserne på at få mere for de samme penge.

For det sjette handler sikkerhedsudgifter om så meget andet end militære investeringer. Udviklingsbistand, stabiliserende og forebyggende indsatser med videre. Her er Europa relativt langt foran USA, der som verdens største eksportør af våben omvendt har en stor interesse i at fastholde et snævert fokus på indkøb af militært materiel som det afgørende parameter.

Kort sagt: Udgifter til forsvaret må handle om at tilpasse vores kapaciteter og indsatser til det reelle trusselsbillede – ikke om at nå et arbitrært tal af BNP.

Når alt dette er sagt, så er trusselbilledet faktisk forandret. Europa har behov for et stærkere forsvar og især et bedre koordineret forsvar. Og Danmark bør selvfølgelig bidrage til den proces, også uden forbehold.

Det har bare ikke noget med de to procent at gøre, endsige Trumps krav om samme.

----

Martin Lidegaard (f. 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Martin Lidegaard: For Danmark er der en verden til forskel på Biden og Trump Martin Lidegaard: For Danmark er der en verden til forskel på Biden og Trump
Forslag om at flytte officersskoler skydes ned

Forslag om at flytte officersskoler skydes ned

UDDANNELSE: Bjarne Laustsen (S) har hverken opbakning i sit eget parti eller hos V og DF til sit forslag om at samle officersskolerne på Fyn. Forsvarsministeren lurepasser i sagen, men skal forholde sig til forslaget i denne uge.