Lars Olsen: Danmarks forsvarsudgifter skal ikke baseres på Mette Frederiksens hold-kæft-bolsje
Det er et hold-kæft-bolsje, når Mette Frederiksen forsvarer flere milliarder til forsvarsforliget med, at frihed har en pris. Der er brug for, at vi opruster og kan forsvare os selv, men oppositionen må holde faste i sin kritik af regeringen, når danskernes velfærd ender som prisen for at sende endnu flere penge til Ukraine, skriver Lars Olsen.
Lars Olsen
Journalist, forfatter, foredragsholderEuropa står i en ny sikkerhedspolitisk situation: Et aggressivt Rusland og et USA med andre prioriteter – hvad enten Trump bliver præsident eller ej. Vi må have militær styrke til selv at tage vare på vores sikkerhed.
Heldigvis udviste et bredt flertal i Folketinget rettidig omhu, da de efter Putins angreb på Ukraine indgik et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Aftalen indebærer den største oprustning i Danmarks nyere historie: op mod 150 milliarder ekstra over en årrække. Et gigantisk løft, der siden er blevet både fremskyndet og øget.
Alligevel benyttede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) to-årsdagen for Ukraine-krigen til at bebude "genåbning" af forsvarsforliget med yderligere milliarder, mens statsminister Mette Frederiksen (S) bimlede med den store alarmklokke. Partierne bag forsvarsforliget har allerede været til de første indledende møder.
Denne gang får nye militær-milliarder håndgribelige følger for danskerne
Lars Olsen
Journalist og forfatter
Denne gang får nye militær-milliarder håndgribelige følger for danskerne.
Ifølge Weekendavisen overvejer regeringstoppen flere finansieringsmuligheder med grønthøster-besparelser på fem procent i alle ministerier, en såkaldt sikkerhedsskat lagt på bundskatten eller en blanding.
Nok så bemærkelsesværdigt møder presset fra statsministeren og forsvarsministeren skepsis i både Udenrigsministeriet og Finansministeriet:
"Stemningen (er) mere tøvende hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og hans system, der har en mindre alarmerende analyse af situationen. Finansministeriet er på sin side skeptisk over for Forsvarets evne til at håndtere de milliardbeløb, der efterspørges," skriver Weekendavisen.
"Afløbsproblemer" er da også velkendte i store systemer, der på kort tid skal absorbere mange milliarder.
Mette Frederiksen var imidlertid i en helt anden boldgade, da TV 2 Nyhederne spurgte, hvordan yderligere militære milliarder harmonerer med uløste problemer på vores sygehuse.
Hun erkendte, at der er mange opgaver herhjemme, men sagde så:
"Belært af historien bliver vi nødt til at sige, at friheden kommer med en pris, og at frihed og demokrati kommer forud for alt andet."
Dette er ikke et argument, men et hold-kæft-bolsje.
Med Mette Frederiksens ræsonnement kan vi bruge halvdelen af nationalproduktet på militæret – og det vil stadig ikke være nok. Før Ukraine-krigen var målet, at forsvaret i 2023 skulle op på 1,5 procent af nationalproduktet, men med Danmarks gigantiske militærhjælp til Ukraine passerede vi sidste år NATO’s krav om to procent.
Med Mette Frederiksens ræsonnement kan vi bruge halvdelen af nationalproduktet på militæret – og det vil stadig ikke være nok
Lars Olsen
Journalist og forfatter
Om få år er det langt højere.
Heldigvis er der for en gangs skyld kritiske røster fra forligspartier: "Statsministeren må sætte beløb på. Det må basere sig på kælderkolde analyser og ikke overbudspolitik [...] Vi må snakke om, hvad der konkret er behov for," sagde SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen til Jyllands-Posten efter Mette Frederiksens første meldinger.
Kælderkolde analyser – ja tak.
Mette Frederiksen begrunder endnu flere milliarder med, at Rusland har gennemført en omstilling til krigsøkonomi. Så er det vel mere indlysende, at Europa også omstiller sig, end nok én omgang "send flere penge".
Selv uden USA bruger de europæiske NATO-lande allerede i dag flere gange mere på forsvaret end Rusland. Det bliver bare splittet op mellem mange våbenfabrikanter og militære systemer.
"Med den økonomiske styrke, innovation og højteknologi, EU besidder, er det nemt at afskrække Rusland. Vi bygger næsten 180 forskellige våbensystemer og platforme, mens USA kun bygger 30, så hvis vi sammenlægger vores styrker og udnytter stordriftsfordelene, så kan EU-landene også købe flere militære kapaciteter for hver eneste euro," sagde Frank Sauer, ekspert i sikkerhedspolitik ved Universität der Bundeswehr, for nylig til Information.
Hertil kommer et andet forhold: Forsvaret er – ligesom andre offentlige systemer – blevet djøf’iseret. Officererne siger det sjældent offentligt, men pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen løftede for nylig lidt af sløret.
Han advarede om, at "forsvarets ledelse gennem 25 år har fokuseret på alt andet end at sikre og opbygge militærfaglig viden."
"I stedet har Forsvaret prioriteret fuld tilpasning til civil, centralistisk og detaljeret forvaltningsstil og søgen efter civile ECTS-point som hattefjer [...] Problemerne forstærkes af, at Forsvarets ledelse og udvikling siden 1990’erne i langt højere grad end tidligere domineres af civile akademiske embedsmænd," skrev Michael Clemmesen i Information.
For nylig udkom valgforskernes store analyse af folketingsvalget i 2022. Den bekræftede igen billedet: Når vælgerne skal prioritere, er velfærd det ubestridt vigtigste. 43 procent pegede på sundhed, ældre og anden velfærd, 21 procent på klima og 6 procent på udenrigs- og forsvarspolitik.
Når danskerne spørges om flere penge til Ukraine og forsvaret, svarer de ja, men når det skal vejes op imod andet, så svarer de velfærd.
Med fare for at gentage mig selv: Den nære velfærd er presset af mange års politisk prioritering af al muligt andet
Lars Olsen
Journalist og forfatter
De færreste danskere er klar over, hvor mange penge et mindre land som Danmark bruger på militærhjælp til Ukraine. En kortlægning fra Kiel Institut für Weltwirtschaft viste det for nylig:
Danmark yder næsten lige så meget som Storbritannien og langt mere end Frankrig, Italien og Spanien – tilsammen! Milliarderne ruller i en lind strøm uden kritiske spørgsmål, danskernes prioritering diskuteres stort set ikke i medierne.
Med fare for at gentage mig selv: Den nære velfærd er presset af mange års politisk prioritering af al muligt andet.
I sidste uge viste en opgørelse i Jyllands-Posten, at Esbjerg, København og andre kommuner skærer i daginstitutionernes åbningstider. Det rammer især forældre med skæve arbejdstider.
Trods appeller om danskernes arbejdsindsats, så bryder Mette Frederiksen & co. deres del af samfundskontrakten om at tage sig af børnene, påpeger Signe Nielsen fra forældreorganisationen FOLA.
Vi har brug for anderledes realisme på Danmarks vegne, også i medierne.
Trods god dansk økonomi er vores formåen som mindre land ikke uden grænser, hverken omkring Ukraine eller det globale klima.
Lige nu bruges milliarder til Ukraine og militæret som 'signaler' til Putin og vores allierede i EU og NATO. Det er på tide med kælderkolde analyser af, hvordan vi også i forsvaret får mere for pengene og gør op med djøf’iseringen.
Begge dele har større effekt end endnu mere oven i 150 milliarder kroner, som systemerne i forvejen får svært ved at absorbere.