Taiwansk valg giver håb for demokratiet. Det store spørgsmål er nu, hvor meget Kina øger sit militære pres

Under valgkampen møder jeg også bekendte fra Hong Kongs demokratiske eksilbevægelse. De ser med vemodig nostalgi på Taiwans livlige valg. Alle de muligheder for at udbygge et konkurrencedygtigt flerparti demokrati i Hong Kong blev revet væk af Xi Jinpings aversion mod alt, der strider mod det kinesiske kommunistpartis magtmonopol.

Jeg håber inderligt en dag, at de også får muligheden for at afgive deres frie stemme.

Et historisk demokratisk genvalg

Papirstemmesedlerne – der er både præsident og parlamentsmedlemmer at krydse af ved – blev ved valgstederne talt op manuelt og i fuld offentlighed.

Ingen mulighed for kinesisk eller nogen anden form for valgmanipulation. På alle måder er kontrasten til Kinas topstyrede system enorm.

På længere sigt er det konstante bombardement af usandheder med til at undergrave tillid. Troen på sandhed er et fundament for demokratiet.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

William Lai lå i front fra start til slut under optællingen og kunne gå sejrrig på talerstolen ved partihovedkontoret i det centrale Taipei med lige over 40 procent af stemmerne. Jeg hørte dog Lai udtale sig forsigtigt til den udenlandske presse. Han understreger, at også han er villig til at gå i dialog med Kina.

Kina har op til valget haft et klart budskab til de taiwanske vælgere: deres valg står mellem krig eller fred. Mellem velstand eller tilbagegang.

Men Taiwans vælgere trodsede stormagten på den anden side af Strædet. De tildelte Lai præsidentposten. Det giver også det demokratisk-progressive parti en hidtil uset tredje runde med præsidentembedet.

Kan få konsekvenser for danske virksomheder

Dog taber det demokratisk-progressive parti flertallet i parlamentet, hvor det nye parti, det taiwanske folkeparti ser ud til at blive kongemageren.

Når parlamentet åbner 1. februar, forventes det taiwanske folkeparti at stemme på nationalistpartiets spidskandidat, Han Kuo-yu som parlamentsformand.

Derfor kan det blive svært at få præsident Lais politik igennem parlamentet – en situation amerikanske og franske præsidenter også fra tid til anden ender i. Men i taiwansk unge demokrati er det mere uvant.

For danske virksomheder som Vestas, CIP og Ørsted, der er stærkt investeret i Taiwans offshore vind-industri kan et fastlåst parlamentarisk trekantsdrama i værste fald medføre yderligere ventetid på nye udbud og regelafklaringer.

Kinesisk desinformation 

Kina deltager aktivt i valgkampen på flere måder både åbenlyst med trusler og bag scenen med desinformation, der pumpes ind i Taiwans åbne samfund og sociale medier. En international undersøgelse udpeger Taiwan som global topscorer, når det gælder ekstern desinformation.

Jeg har derfor talt med Wu Min Hsuan, lederen af den uafhængige organisation, Doublethink Lab om Kinas digitale valgindblanding. Det er Wu selv og hans medarbejdere eksperter i. De er på vej med en rapport, der udkommer senere på måneden, men jeg får lov at smugkigge i deres slides.

Et af de nye fænomener er falske mennesker, der fortæller falske nyheder. Vi er desværre allerede godt bekendt med fake news. I denne omgang er innovationen, at ikke-eksisterende mennesker skabt med kunstig intelligens oplæser falske historier.

Under alle omstændigheder er fortsat meget på spil omkring Taiwans demokrati. Ikke blot for dets vælgere, men også for os i Europa og resten af verden.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

De konkrete eksempler, Wu viser mig, er om at sprede rygter om det demokratiske-progressive partis lederskab. Wu viser mig, hvordan han kan sige, at pilen peger mod Kina. Han kan se igennem grundkoden, at det er programmører, der bruger simple kinesiske tegn.

De bruges kun i Kina og ikke i Taiwan, som har de traditionelle tegn. Youtube og andre platforme oversvømmes med sådant indhold og selvom de sletter tusindvis af videoer.

Eroderer tilliden til systemet

Jeg har også talt med Puma Shen, som blev valgt ind i parlamentet for det demokratisk-progressive parti ved valget. Han nævner stor bekymring for Tiktok og den måde, ifølge ham, den kinesiske regering bruger appen til at fremme nationalistpartiets kandidater.

Umiddelbart ser det ud til, at kinesisk digital valgindblanding ikke lykkedes. I hvert fald medfører det ikke, at de taiwanske stemmer flytter sig væk fra Kinas hade-kandidat, William Lai.

Men desværre kan det være, at vi ikke længere kun skal måle autokratisk digital valgindblanding på om det flytter stemmer. På længere sigt er det konstante bombardement af usandheder med til at undergrave tillid. Troen på sandhed er et fundament for demokratiet.

Det gælder for alle demokratiske lande. Det er også hvad Rusland puster til i USA's i forvejen betændte politiske landskab. Men indtil videre klarer Taiwans borgere sig igennem sværmen af usandheder fra Beijing.

Kina forsætter sine bøllemetoder

Kina ser ud til at fortsætte sin prespolitik.

En af republikken Kinas, som er Taiwans officielle navn, 13 diplomatiske allierede, Nauru meldte ud søndag, at Stillhavsøstaten skifter diplomatisk anerkendelse til Beijing. Beijings checkhæfte har sin effekt i Nauru. Dermed har Kina allerede sat kryds ved den diplomatiske afstraffelse af Taiwans vælgere.

På længere sigt er det konstante bombardement af usandheder med til at undergrave tillid. Troen på sandhed er et fundament for demokratiet.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

På den økonomiske front har Kina også lige før valget annonceret, at de fjerner gunstige toldsatser for taiwanske varer til det kinesiske marked. Der kan forventes af den slags, men måske venter Kina på næste lejlighed, når Lai skal sværges ind som præsident den 20. maj.

Kina reagerer også med verbale udbrud over, at den amerikanske udenrigsminister sender sine lykønskninger til præsident Lai. Dog udtaler Præsident Biden, at USA ikke støtter taiwansk uafhængighed og stryger dermed Kina lidt mere med hårene.

Den fri verden må stå sammen

Det store spørgsmål er nu, hvor meget Kina også øger det militære pres.

Jeg vurderer, at Kina vil have interesse i at sikre, at den nye normaltilstand, hvor kinesiske fly trænger næsten dagligt ind i Taiwans luftforsvarszone, opretholdes.

Jeg har dog også talt med en taiwansk tidligere top-militærmand, som tror på en mere rolig periode, efter at Xi og Biden mødtes i november i San Francisco, og at begge har interesse i en vis stabilitet i Taiwan-strædet midt i et amerikansk valgår. Det ville naturligvis være positivt, hvis det var tilfældet.

Under alle omstændigheder er fortsat meget på spil omkring Taiwans demokrati. Ikke blot for dets vælgere, men også for os i Europa og resten af verden.

Der er derfor brug for, at den frie verden står sammen om at afskrække Kina og Xi Jinping personligt fra at blive fristet af "en Putin" mod Taiwan.

Det er ikke kun Taiwans demokrati, som er på spil.