Nato slår fast, at missilnedslag i Polen ikke var noget overlagt russisk angreb

Alliancens chef siger, at det formentlig var ukrainsk nedskydning af et russisk missil, der førte til eksplosion og to dræbte i det polske grænseland. Uanset hvad, så må Nato ”lægge hovederne i blød nu,” siger ekspert.

Under et G20-topmøde i Indonesien samlede USA's præsident, Joe Biden, lederne fra bl.a. Tyskland, Spanien, Frankrig, Storbritannien og Canada til et improviseret krisemøde om missilnedslaget i Polen. 
Under et G20-topmøde i Indonesien samlede USA's præsident, Joe Biden, lederne fra bl.a. Tyskland, Spanien, Frankrig, Storbritannien og Canada til et improviseret krisemøde om missilnedslaget i Polen. Foto: Bpa/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Forsvarsalliancen Nato vil støtte polske myndigheders efterforskning af det missilnedslag, der tirsdag dræbte to polakker på et landbrug nær Polens grænse til Ukraine. Men Nato siger allerede nu, at man ikke betragter det som et russisk angreb.

"Vi vil afvente resultatet af den efterforskning, der nu er sat i gang. Men vi har ingen indikationer af, at dette skulle være en overlagt handling. Og vi har ingen indikationer af, at Rusland skulle have overvejelser om angreb på Natos territorium," sagde generalsekretær Jens Stoltenberg efter et møde i Nato-Rådet onsdag. 

Vi har ingen indikationer af, at Rusland skulle have overvejelser om angreb på Natos territorium.

Jens Stoltenberg
Natos generalsekretær

Hele natten mellem tirsdag og onsdag bølgede fortrolige møder og samtaler mellem verdens ledere frem og tilbage efter den tragiske hændelse, som først blev frygtet at være en overlagt russisk militærhandling. Netop denne anklage blev dog også manet i jorden af Polens præsident onsdag, selv om situationen stadig betragtes med stor alvor.

Eftersom Polen i modsætning til Ukraine er medlem af den vestlige forsvarsalliance, så kunne et overlagt angreb have udløst et militært modsvar fra hele Nato. Men nu forlyder det i stedet, at der kan have været tale om en ulykke som følge af ukrainsk luftforsvars nedskydning af et russisk missil.

”Ikke desto mindre må det give anledning til nogle grundige overvejelser i Nato. For hvad lavede det missil overhovedet der? Og hvor går det galt næste gang?,” siger senioranalytiker Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk ekspert ved Tænketanken Europa.

Biden maner til ro, men kritiserer Putin

Både i Nato, i EU og under internationale topmøder flere steder på kloden har den dødbringende eksplosion i Polen skabt dyb bekymring.

Efter drøftelser med andre ledere under et G20-topmøde på den indonesiske ø Bali sagde USA’s præsident natten til onsdag, at han betragter det som ”usandsynligt”, at det dødbringende missil skulle være affyret fra Rusland.

”Vi må finde ud af præcist, hvad der er sket,” sagde Joe Biden, der sammen med andre vestlige ledere samtidig fordømte Ruslands intense missilregn over Ukraine i de seneste dage.

”På et tidspunkt, hvor verdens ledere her på Bali forsøger at gøre fremkridt for verdensfreden, så angriber Putin civile mål - børn og kvinder. Det er nærmest barbarisk,” sagde den amerikanske præsident. 

Også Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, efterlyser en ”omhyggelig undersøgelse af, hvordan disse ødelæggelser kunne ske,” som kanslerens talsmand skriver på Twitter.

Forsigtighed efter krisemøde i Nato

Sikkerhedssituationen er så højspændt, at Nato’s generalsekretær og alliancens militære øverstkommanderende onsdag formiddag diskuterede hændelsen med alle de allierede landes ambassadører.

Der foregår et forsøg på at fremprovokere et direkte militært sammenstød mellem Nato og Rusland.

Dmitry Polyanskiy
Souschef for Ruslands FN-delegation

Efter mødet sagde Jens Stoltenberg, at de foreløbige oplysninger fra Polen tyder på en ulykke, hvor et ukrainsk luftværnsmissil blev fyret af for at skyde et russisk missil ned. 

”Men jeg vil gerne understrege, at det ikke betyder, at det her er Ukraines skyld. Det er Rusland, der bærer det ultimative ansvar for denne situation, fordi det fortsætter den ulovlige krig mod Ukraine,” sagde generalsekretæren. 

Inden mødet havde Polen talt om eventuelle konsultationer under Nato-traktatens artikel 4, som giver et medlemsland ret til at kræve drøftelser om en trussel mod landets sikkerhed. Den mulighed gav den polske regering dog senere afkald på. 

Der har ikke været tale om at aktivere alliancens berømte artikel 5 – ”musketer-eden”, som udløser fælles forsvar af et medlemsland under direkte angreb.

Polens præsident: Vi er ikke under angreb

Ikke desto mindre bliver situationen betragtet som meget alvorlig i Nato, fordi den udstiller risikoen for Ukraines nabolande.

Det var samtidig med omfattende russiske missilangreb på infrastruktur og energiproduktion mange steder i Ukraine, at en raket tirsdag eftermiddag slog ned ved en polsk landsby få kilometer fra grænsen.

”Klokken 15.40 ramte et russiskbygget missil landsbyen Przewodów,” lød det i en meddelelse fra det polske udenrigsministerium, der straks indkaldte Ruslands ambassadør for at kræve forklaringer.

Onsdag blev billedet imidlertid nuanceret af Polens præsident, Andrzej Duda, som sagde, at der ”ikke var tale om et overlagt angreb på Polen."

”Der er ingen beviser for, at missilet skulle være blevet affyret fra russisk side,” sagde Duda. Han betegner nu eksplosionen som ”en ulykkelig hændelse.”

Ukraine anklager Rusland – som afviser alt

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var til gengæld allerede tirsdag hurtig til at lægge hele skylden på Moskva.

”Russiske missiler har ramt Polen. Missiler er slået ned på NATO’s territorium. Dette er et russisk angreb på vores kollektive sikkerhed. Det her er en meget betydningsfuld optrapning,” sagde Zelenskyj.

Det viser, hvor lidt der skal til for at udløse en konflikt mellem Nato og Rusland. Og jo længere, den her krig fortsætter, jo større er risikoen.

Jacob Kaarsbo
Sikkerhedspolitisk ekspert, Tænketanken Europa

Russerne benægter kraftigt, at de skulle have haft noget at gøre med beskydning af polsk territorium.

”Der foregår et forsøg på at fremprovokere et direkte militært sammenstød mellem Nato og Rusland – med alle de konsekvenser, det kunne få for verden,” advarer souschefen for Ruslands FN-delegation, Dmitry Polyanskiy, ifølge Deutsche Welle.

Både Ukraine, Polen og de baltiske lande har længe advaret om, at krigen risikerer at spilde over i de nærliggende Natolande. De betragter de vestlige stormagters forsigtighed som misforstået, fordi den efter deres opfattelse blot bekræfter Vladimir Putin i, at han kan indtage Ukraine ustraffet.

Ekspert: Det bør udløse flere våben til Ukraine

Senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra Tænketanken Europa vurderer, at missilnedslaget i det polske grænseland vil blive set som et argument for yderligere styrkelse af støtten fra EU og Nato til det ukrainske forsvar.

”Uanset hvad, der præcist er sket, så tror jeg, at Nato nu må diskutere en form for respons. For det her er jo et resultat af massive russiske missilangreb på Ukraine, der stadig står på,” siger han.

”Derfor må Nato nu lægge hovederne i blød for at finde ud af, om man skal skrue op for våbenleverancerne til Ukraine,” siger Kaarsbo, der nævner avancerede kampvogne og mere langtrækkende missiler som muligheder.

”Det, der er sket nu, viser jo, hvor lidt der skal til for at udløse en konflikt mellem Nato og Rusland, enten ved provokation eller ved en ulykke. Og jo længere, den her krig fortsætter, jo større er risikoen,” siger Jacob Kaarsbo:

”Konklusionen bør derfor efter min mening være, at der er en større risiko for Nato ved at lade krigen trække ud, end ved at optrappe støtten til Ukraine for at få krigen afsluttet.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Andrzej Duda

Præsident, Polen
Advokat

0:000:00