Debat

55 tidligere europæiske ledere: Kritik af Den Internationale Straffedomstol i Israel-Palæstina-konflikten er bekymrende

At bakke op om Den Internationale Straffedomstols uafhængighed er afgørende for vores regelbaserede verdensorden. Forsøg på at miskreditere den kan ikke tolereres og derfor bør alle europæiske regeringer afstå fra offentlig kritik, mener en række tidligere europæiske topledere.

Hvis de, der begår grove menneskerettighedsovertrædelser, ikke stilles til ansvar, er det ofrene, der søger retfærdighed og almindelige mennesker, der længes efter varig fred, der betaler prisen.
Hvis de, der begår grove menneskerettighedsovertrædelser, ikke stilles til ansvar, er det ofrene, der søger retfærdighed og almindelige mennesker, der længes efter varig fred, der betaler prisen.Foto: Said Khatib/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange europæiske ledere har udtrykt deres støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og dens unikke mandat til at fremme retssikkerhed og retfærdighed efter krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Vi tilslutter os støtten.

Konsekvent opbakning til ICC og promovering af domstolens universelle rækkevidde fremhæver Europas seriøse engagement i at modvirke sådanne overtrædelser og fremme en regelbaseret verdensorden, fred og sikkerhed.    

Det er tydeligt, at Europa længe har nydt gavn af multilateralisme funderet i folkeretten og de institutioner, der understøtter den. I en tid, hvor den multilaterale orden og uafhængige domstole i mange dele af Verden - herunder i Europa - er under stigende pres, bliver bevarelsen af ICC’s mandat og legitimitet en bydende nødvendighed.

Ubegrundede beskyldninger om antisemitisme
Det er beklageligt at være vidne til tiltagende angreb på ICC, dens ansatte og civilsamfundsorganisationer, der samarbejder med domstolen.

Det er nu dybt bekymrende at iagttage uberettiget kritik af domstolen angående den igangværende efterforskning af potentielle forbrydelser begået i de besatte palæstinensiske områder. 

55 tidligere europæiske ledere
Se alle i faktaboksen

Vi var foruroligede over tidligere amerikanske præsident Donald Trumps dekret og sanktioner mod domstolens ansatte og deres familiemedlemmer. Det er nu dybt bekymrende at iagttage uberettiget kritik af domstolen angående den igangværende efterforskning af potentielle forbrydelser begået i de besatte palæstinensiske områder - herunder ubegrundede beskyldninger om antisemitisme.           

Det er veldokumenteret og anerkendt, at det at stille alle parter i en konflikt til ansvar for seriøse rettighedsovertrædelser er afgørende for at opnå bæredygtig og varig fred. Det er tilfældet i Israel-Palæstina lige såvel som i Sudan, Libyen, Afghanistan, Mali, Bangladesh, Myanmar, Colombia og Ukraine.

Hvis de, der begår grove menneskerettighedsovertrædelser, ikke stilles til ansvar, er det ofrene, der søger retfærdighed og almindelige mennesker, der længes efter varig fred, der betaler prisen.   

Ingen offentlig kritik
Forsøg på at miskreditere domstolen og forhindre dens arbejde kan ikke tolereres, hvis vi er seriøse omkring at ville fremme og opretholde retssikkerhed globalt. Vi forstår frygten for politisk motiverede klager og efterforskninger.

Det sagt, er vi overbeviste om, at Rom-statutten repræsenterer og sikrer de højeste retssikkerhedsprincipper og giver en afgørende platform for at retsforfølge dem, der begår verdens allermest alvorlige forbrydelser. Hvis der ikke handles, vil det have alvorlige konsekvenser.  

Underskrivere
  • Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister og præsident for de Europæiske Liberale, Danmark
  • Bertel Haarder, præsident for Nordisk Råd; tidligere europaminister, Danmark
  • Martin Liedegaard, tidligere udenrigsminister, Danmark
  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling, Danmark
  • Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister, Danmark
  • Holger K. Nielsen, tidligere udenrigsminister, Danmark
  • Douglas Alexander, tidligere udviklingsminister, Storbritannien
  • Jean-Marc Ayrault, tidligere udenrigsminister og premiereminister, Frankrig
  • Hans Blix, tidligere udenrigsminister, tidligere generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Sverige
  • Emma Bonino, tidligere udenrigsminister og minister for europæiske anliggender; tidligere europakommissær; formand for EU-delegationen til den diplomatiske konference i Rom, der etablerede Den Internationale Straffedomstol; stifter af No Peace Without Justice, Italien
  • Ben Bradshaw, tidligere minister for Mellemøsten, Storbritannien
  • Gro Harlem Brundtland, tidligere statsminister, Norge
  • John Bruton, tidligere premiereminister, Irland
  • Micheline Calmy-Rey, tidligere udenrigsminister og præsident, Schweiz
  • Ingvar Carlsson, tidligere statsminister, Sverige
  • Gunilla Carlsson, tidligere udviklingsminister, Sverige
  • Lord Menzies Campbell, tidligere leder af det Liberale Demokratiske Parti, Storbritannien
  • Willy Claes, tidligere udenrigsminister og generalsekretær for NATO, Belgien
  • Joe Costello, tidligere viceminister for udenrigspolitik og handel, Irland
  • Massimo d’Alema, tidligere udenrigsminister og premiereminister, Italien
  • Teresa Patrício de Gouveia, tidligere udenrigsminister, Portugal
  • Karel de Gucht, tidligere udenrigsminister og europakommissær, Belgien
  • Ruth Dreifuss, tidligere præsident, Schweitz
  • Alan Duncan, tidligere minister for europæiske anliggender og udviklingsminister, Storbritannien
  • Espen Barth Eide, tidligere udenrigsminister, Norge
  • Jan Eliasson, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling, Sverige
  • Benita Ferrero-Waldner, tidligere udenrigsminister og europakommissær for udenrigsanliggender, Østrig
  • Charles Flanagan, tidligere udenrigsminister, Irland
  • Sigmar Gabriel, tidligere udenrigsminister og vicekansler, Tyskland
  • Bjørn Tore Godal, tidligere udenrigsminister, Norge
  • Peter Hain, tidligere minister for Mellemøsten, Storbritannien
  • Lena Hjelm-Wallén, tidligere udenrigsminister og vicestatsminister, Sverige
  • Lionel Jospin, tidligere premiereminister, Frankrig
  • Tom Kitt, tidligere viceminister for udvikling og menneskerettigheder, Irland
  • Lord Neil Kinnock, tidligere europakommissær; tidligere leder af Labour, Storbritannien
  • Bert Koenders, tidligere udenrigsminister, Holland
  • Yves Leterme, tidligere udenrigsminister og premiereminister, Belgien
  • Senator Michael McDowell, tidligere justitsminister og tidligere statsanklager, Irland
  • Baronesse Lindsay Northover, tidligere parlamentarisk viceminister for international udvikling, Storbritannien
  • Andrzej Olechowski, tidligere udenrigsminister, Polen
  • Marc Otte, tidligere EU’s særlige repræsentant til den mellemøstlige fredsproces, Belgien
  • Ana Palacio, tidligere udenrigsminister, Spanien
  • Chris Patten, tidligere vicepræsident for Europa-kommissionen og europakommissær for Udenrigsanliggender, Storbritannien
  • Jacques Poos, tidligere udenrigsminister, Luxemburg
  • Mary Robinson, tidligere præsident og tidligere FN-højkommissær for menneskerettigheder, Irland
  • Soraya Rodriguez, tidligere udviklingsminister, Spanien
  • Robert Serry, tidligere FN’s særlige koordinator for den mellemøstlige fredsproces, Holland
  • Javier Solana, tidligere udenrigsminister; tidligere Nato-generalsekretær og EU-højrepræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Spanien
  • Erkki Tuomioja, tidligere udenrigsminister, Finland
  • Ivo Vajgl, tidligere udenrigsminister, Slovenien
  • Jozias van Aartsen, tidligere udenrigsminister, Holland
  • Hubert Védrine, tidligere udenrigsminister, Frankrig
  • Joris Voorhoeve, tidligere leder af det Liberale Parti (VVD) og tidligere forsvarsminister, Holland
  • Margot Wallström, tidligere vicestatsminister og udenrigsminister, Sverige
  • Baronesse Sayeeda Warsi, tidligere kabinetminister og minister for FN, menneskerettigheder og ICC, Storbritannien

I den kontekst understreger vi betydningen af, at alle europæiske regeringer bakker op om ICC's uafhængighed og afskærmer institutionen og dens medarbejdere fra udefrakommende trusler og pression. Det inkluderer at afstå fra offentlig kritik af ICC's beslutninger, hvilket kan medvirke til at underminere domstolens uafhængighed og offentlighedens tillid til dens autoritet.     

Vi byder Biden-administrationens beslutning om at ophæve dekretet og løfte sanktionerne mod ICC velkomment. Det åbner muligheder for at samarbejde med vores centrale transatlantiske allierede om at styrke internationale retssikkerhedsinstitutioner og normer. 

Den Internationale Straffedomstol er en afgørende del af vores regelbaserede verdensorden. Mere end nogensinde må Europa lede ved eksemplets magt og beskytte domstolens uafhængighed.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00