Pensioneret major: Krisen i Forsvaret fordrer en gentænkning af værnene

Hr. minister, værnepligten er på fire måneder, og der skal ikke indkaldes kriminelle elementer som har papir, der viser, at vi ikke kan stole på dem – Altså nej tak til en Hummelgaard straffe bataljon.

Ønsker for værnepligten

Nye borgerlige ønsker værnepligten udvidet til mindst ni måneder og antallet forøget i forhold til en ny og forstærket organisation.

Søværnets kapacitet til farvandsovervågning i dansk interesseområde og i Nordatlanten er stærkt underdimensioneret

Karsten Byrgesen (NB)
Regionsrådsmedlem, pensioneret major og officer i hjemmeværnet

En udvidelse medfører, at soldaterne gennemfører både enkeltmandsuddannelse og enhedsuddannelse, som forudsætning for den resterende uddannelse, der kvalificerer soldaten til at indgå i en operativ udsendelsesparat enhed.

Det forøgede indtag af værnepligtige skal styrke Forsvaret og dets evne til at forblive i en mission så lang tid, som operationen kræver.

Det øgede personelindtag og opbygning af effektive enheder indebærer også, at der rettes op på det svigt som manglende vedligeholdelse af landets kaserner har medført.

Kasernerne skal renoveres og moderniseres, og der skal efter omstændighederne bygges nye kaserne eller genaktivering af lukkede kaserner.

Hovedet er blevet for tungt

Forsvaret og Hjemmeværnet mangler uniformer og i særlig grad ammunition. Den nationale produktion af uniformer og ammunition skal genoptages. Gerne i Herningområdet, der har viden og erfaring på tekstilområdet og genåbning af ammunitionsfabrikken i Elling.

Over årene har Forsvaret ansat mange højtlønnede civile medarbejdere, der ikke bidrager til den militære kerneopgave.

Det er åbenlyst, at der er noget riv ravende galt, hvilket også er tydeligt ved, at der er flere civile, officerer og befalingsmænd end soldater. Hovedet er helt enkelt blevet for tungt.

Hæren

Hæren skal have kampklare brigader (troppeenheder), der kan kæmpe en selvstændig kamp. Det indebærer, at brigaden(erne) organiseres og udrustes til at løse opgaver i et nationalt og internationalt miljø i et givet tidsrum, inklusiv helikoptere til transport og kampstøtte.

Enhederne skal udrustes til og trænes i at løse kampopgaver i europæisk normalterræn, hvilket spænder fra et ekstremt koldt (arktisk) miljø til tørt, vådt og ekstremt varmt miljø.

Hærens taktiske efterretningsindhentnings- og analyse kapacitet skal styrkes ved tilgang af relevant indhentnings- og mobilitets fremmende materiel. Hæren skal tilføres taktiske droner til overvågning, måludpegnings- og efterretnings opgaver i et større geografisk område.

Flyvevåbnet

Flyvevåbnet har med sine nye jagere (F-35), helikoptere og fastvingede transportfly en potent kapacitet, der mandskabsmæssigt skal understøttes, så der kan holdes et antal enheder i kontinuerlig international tjeneste – gerne støttet af 12 måneders værnepligtige som jordpersonel.

Hjemmeværnet skal spille en større og stærkere rolle i det nationale forsvar

Karsten Byrgesen (NB)
Regionsrådsmedlem, pensioneret major og officer i hjemmeværnet

Flyvevåbnets helikopterflåde skal typemæssigt tilpasses Forsvarets nutidige opgave, hvilket taler for helikoptere, der kan indsættes i alle typer af kamp- og kampstøttende roller.

Det rejser spørgsmålet, om det fortsat skal være Flyvevåbnets opgave, at lave patientflyvning mellem sygehusene, og fortsat skal være den eneste flyvende kapacitet til eftersøgnings- og rednings opgaver.

Det er vigtige opgaver for samfundet, men det er også opgaver, der begrænser støtten til uddannelse af Forsvarets enheder.

Søværnet

Søværnet har en moderne flåde der viser sit værd, men der mangler en ubådskapacitet af mindre ubåde, der kan anvendes til efterretningsindhentning i nationalt og internationalt farvand.

Søværnets kapacitet til farvandsovervågning i dansk interesseområde og i Nordatlanten er stærkt underdimensioneret, og der er kritisk behov for fartøjer og personel til at løse den opgave.

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet skal gås efter i sømmene og materiellet opdateres, og enhederne skal gøres til mobile lokale enheder, der kan støtte civilsamfundet i krig, kriser og større ulykker, med et fokus på det militære, hvilket bør indebære et brud med "kom-bare-du" indsatsen til lokale festivaler.

Hjemmeværnet skal spille en større og stærkere rolle i det nationale forsvar.

Afslutningsvis skal kontrakter til stampersonel føres tilbage til tiden med ret til civiluddannelse efter mange års tjeneste.

Det kommer til at koste, men det er også lig med arbejdspladser i Forsvaret, økonomi i garnisonsbyerne og i de danske virksomheder der skal producere udrustning og materiel.