Ansvarlig for Altinget Forsvar og Beredskab
Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.
Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her.
Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation.
Piben får en anden lyd, når ”vicefinansministeren” skal vikariere for Forsvarets største fan
Med Jakob Ellemann-Jensens sygemelding får Forsvarsministeriet nu en mand i spidsen, som tog initiativ til kulegravningen af ministeriets økonomi. ”Vicefinansminister” Troels Lund Poulsen er ikke nødvendigvis lige så lydhør og venlig stemt overfor Forsvaret, som Ellemann er.
Andreas Krog
RedaktørMandag aften meddelte forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) at han tager sygeorlov på ubestemt tid på grund af overanstrengelse. Stafetten som forsvarsminister gives videre til Ellemanns tro væbner, økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), der nu skal dobbeltjobbe.
Det er nok den værst tænkelige vikar Forsvarsministeriet og Forsvaret kunne tænke sig. Især hvis man helst ikke vil blive sagt imod, få kritiske spørgsmål eller blive udfordret på om økonomien nu også hænger sammen. Ikke uvæsentligt her på tærsklen til indgåelsen af et nyt forsvarsforlig, der vil tilføre Forsvaret et trecifret milliardbeløb over de næste ti år.
Troels Lund Poulsen har godt nok ikke titel af finansminister. Den post ville Socialdemokratiet under ingen omstændigheder afgive, da SVM-regeringen blev dannet for knap to måneder siden. Men det gør i det store hele ikke den store forskel. Troels Lund Poulsen er en form for ”vicefinansminister”, der skal holde et vågent øje med finansminister Nicolai Wammen (S).