Et år efter evakueringen: Regeringen vil sende flere hundrede millioner kroner til Taliban-ledede Afghanistan

V: Vi må løbende revurdere, om tingene giver mening

Udenrigsministeriet skriver i en rapport om Danmarks udviklingsbistand til Afghanistan, at der "for alle projekter er institutionelle risici for, at donormidler kan ende i hænderne på sanktionerede individer", og at midlerne kan blive brugt "svigagtigt" og eventuelt "bidrager til at gøre skade".

Flemming Møller Mortensen understreger dog, at han har tillid til, at de nødhjælpsorganisationer, der får penge fra Danmark, kan håndtere det på fornuftig vis.

"Jeg er virkelig glad for at have så erfarne partnere, som har været i landet længe, og som gør alt, hvad de kan for at overholde de humanitære principper og samtidig sørger for, at pengene ikke falder i Talibans hænder," siger udviklingsministeren.

Udviklingsordfører i Venstre, Karen Ellemann, anerkender dilemmaet i at sende penge til et land ledet af en så totalitær organisation som Taliban.

"Det er et kæmpe dilemma, fordi vi reelt kan være bekymrede for, at midlerne ender i de forkerte hænder og dermed ikke gør gavn. Men det er ikke ensbetydende med, at man bare skal holde sig væk. Der er mange uskyldige ofre. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for, at nødhjælpsorganisationerne kan arbejde i landet," siger Karen Ellemann.

Så risikoen for, at pengene ender i de forkerte hænder, er en risiko, vi bare må løbe?

"Hvis vi får vished om, at sådan noget sker i en stor grad, så er det klart, at vi må revurdere. Det er gældende i mange konfliktområder, at man løbende må revurdere, om tingene giver mening. Vi får løbende meldinger om, hvordan det håndteres."

Samarbejde med Taliban ikke lige på trapperne

Selvom Danmark forsøger at holde Taliban på afstand i nødhjælpsarbejdet, kan det være svært at fuldføre i praksis.

Det fortæller Lars Erslev Andersen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

"I og med de vestlige lande sender nødhjælp til Afghanistan, har de meget vanskeligt ved at komme uden om Taliban," siger han og uddyber:

"Det er jo Taliban, der regerer landet. De er staten, og hvis man skal ind i landet Afghanistan, skal man også ind i staten Afghanistan. Det er svært at undgå at have noget med Taliban at gøre, fordi Taliban sidder på staten. Derfor kanaliserer Vesten i høj grad sin nødhjælp gennem FN og ngo'er."

Fordi Taliban sidder på alle offentlige apparater – herunder blandt andet sundhedssystemet og skolerne – skal Vesten måske indstille sig på at samarbejde med Taliban på et tidspunkt, lyder det.

"Jeg kan godt forestille mig et fremtidigt samarbejde mellem Vesten og Taliban, hvis Taliban udviser fremskridt. Men der skal være tillid. Det nytter for eksempel ikke, at Taliban siger, at piger gerne må komme i skole, når de så rent faktisk ikke må komme i skole. Det skal ikke bare være snak. Der skal ske noget håndgribeligt, før man tager det skridt," siger Lars Erslev Andersen.

Både Flemming Møller Mortensen og Karen Ellemann kalder det for "hypotetisk", at Taliban skulle vise fremskridt.

"Det skal godt nok være nogle meget, meget store fremskridt. Det har jo ikke hold i virkeligheden, at Taliban er blevet klogere, som de ellers sagde i starten. Jeg har vanskeligt ved at se det ske. Beklageligvis," siger Karen Ellemann.

Samme toner lyder fra udviklingsministeren:

"Taliban skal kendes på deres gerninger, ikke deres ord."

Læs længere interview med udviklingsministeren om Danmarks nødhjælpsindsats i Afghanistan her.