Debat

S-politiker til pensioneret brigadegeneral: Den demokratiske styring af Forsvaret er både ønskværdig og nødvendig

Tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen ønsker mindre politisk styring af Forsvaret ved en adskillelse af Forsvarskommandoen og departementet, samt at forsvarschefen bliver gjort til enhedschef. Det kommer ikke til at ske, for det gamle system var uholdbart, skriver Bjarne Laustsen.

"Som en del af arbejdet med et kommende forsvarsforlig vil regeringen se
 på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur," fremgår det af regeringsgrundlaget. Det bliver Jakob Ellemann-Jensen, der som nyudnævnt forsvarsminister skal sætte retningen for Forsvarets struktur de kommende år.<br>
"Som en del af arbejdet med et kommende forsvarsforlig vil regeringen se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur," fremgår det af regeringsgrundlaget. Det bliver Jakob Ellemann-Jensen, der som nyudnævnt forsvarsminister skal sætte retningen for Forsvarets struktur de kommende år.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Bjarne Laustsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen skrev et indlæg her på Altinget, hvor han gav udtryk for, at forsvarsdebatten havde været fraværende i den netop veloverståede valgkamp. Hans bønner er blevet hørt – jeg og mange andre har læst hans indlæg, og jeg refererede til det på en debat hos Center for Militære Studier.

Selvom Carsten Rasmussen næsten har fået det, som han ønskede sig, er han ikke helt tilfreds. Han har fået den debat, han ønskede – tjek, fremrykning at de to procent af BNP til Forsvaret – tjek, og et nyt forsvarsforlig skal strikkes sammen – tjek.

Hans sidste ønske er, at Forsvarskommandoen og Departementet bliver skilt ad, og at forsvarschefen bliver gjort til enhedschef. Det kommer ikke til at ske. Vi har netop lavet vores nuværende konstruktion, fordi hovedet på Forsvaret var blevet for stort i forhold til kroppen.

Når vi politikere ønsker at styrke Forsvaret og Nato samt hjælpe Ukraine ved næsten at fordoble forsvarsrammen, så må det ske gennem en aftale, som forhandles i forligskredsen, og som sætter kursen for den nye situation, hvor der er krig i Europa. Det er desværre nødvendigt, selvom mange havde håbet, at der kunne høstes en fredsdividende efter murens fald.

Men når der skal bruges så mange flere penge på Forsvaret, så er det – af hensyn til skatteborgerne og ikke mindst lønmodtagerne – vigtigt, at man får noget for pengene, når nu Bededagen skal sløjfes for at betale gildet.

Læs også

Dansk produktion

Det er her, jeg næsten som den eneste har været fortaler for at bruge artikel 346, så vi kan beholde vores udbud her i Danmark. Jeg vil mene, at vi kan beholde mindst 40 procent af prisen i Danmark på en ordre til Forsvaret, hvis den kan udføres her i landet. Det betyder rigtig meget for smeden, der skal betale mere til Forsvaret, at han og hans virksomhed kan få lov at levere til Forsvaret.

Når der skal bruges så mange flere penge på Forsvaret, så er det af hensyn til skatteborgerne vigtigt, at man får noget for pengene

Bjarne Laustsen
MF (S), Medlem af Forsvarsudvalget

Sådan er det dog langt fra. Forsvaret foreslog selv at nedlægge Danmarks ældste virksomhed Ammunitions Arsenalet. Krudt og kugler kunne man købe ude i byen var ræsonnementet, det var en klar fejl.

I 2014 bevilligede vi penge til nye redningsbåde, uden at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har været i stand til at lave et ordentligt udbud. De såkaldte Flatracks skulle absolut købes i udlandet til en pris, der var dobbelt så høj, og for at gøre ondt værre er de ikke brugbare.

Vores nye tankbiler bygges op i Polen. En smart lille øvelse med at købe de svenske lastbiler af en filial i Danmark gør, at der ikke er noget modkøb. Det er derfor reelt det firma, der har fået en rammeaftale, der så bestemmer, hvor tankbilerne skal bygges. Vi ser også en ren tildeling af en ordre på uniformer til en værdi af 1,2 milliarder kroner i 17 år uden udbud. Det kan jeg godt blive i tvivl om det geniale i.

Samling af Forsvarets uddannelser

Når det så kommer til, hvor de mange tusinde arbejdspladser i Forsvaret skal være, ved vi, at det betyder rigtig meget for vores regioner og kommuner. Jeg har set rigtig mange centraliseringsforslag fra Forsvarets øverste ledelse, det kan vi ikke bruge til noget, og jeg håber også en dag, at vi kan få samlet officersskolerne et sted i landet, gerne på Fyn. Alt andet er blevet gjort værnsfælles, så hvorfor ikke også toppen af soldaternes uddannelse.

Når det gælder rammen og de to procent, må det også være politisk bestemt. Det samme gælder, hvad vi skal bruge Forsvaret til, selvfølgelig i tæt samarbejde med Forsvarets øverste ledelse og personelorganisationerne. Det er klart, at vi ikke kan få mere forsvar, end vi betaler for.

Men uanset hvordan vi griber det an, kommer vi til at bidrage mere til vores fælles forsvar, Nato-forpligtelser og ikke mindst støtten til Ukraine.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Laustsen

MF (S), formand for Beskæftigelsesudvalget
maskinarbejder (Norden, FLS)

Carsten Rasmussen

Pensioneret brigadegeneral
Hærens Officersskole (B-linjen, 1982-84), Forsvarsakademiet, (Operations- og Føringsuddannelse samt Stabskursus II, 1995-96)

0:000:00