Pensioneret brigadegeneral til S-politiker: Politikerne skal ikke bare ”sende flere penge”, selve rammen for forsvarsaftalen er uholdbar
Den nuværende sikkerhedspolitiske situation kræver ikke kun flere midler, der er et behov for en mere fleksibel ramme for Forsvarets arbejde, skriver Carsten Rasmussen i replik til Bjarne Laustsen.
Carsten Rasmussen
Pensioneret brigadegeneralI forbindelse med Center for Militære Studiers årlige sikkerhedskonference lavede Bjarne Laustsen en stråmand på et argument, jeg fremførte i et debatindlæg hos Altinget for et par uger siden. Det er jo næsten for nemt at lave en stråmand på en person, som ikke er til stede. Derfor denne korte replik fra min side.
I anledning af det overståede folketingsvalg og sammensætningen af det nye folketing spørger Altinget Forsvar, hvad der er vigtigst for forsvarsordførerne og den kommende minister i den nye valgperiode.
Hvad er det vigtigste, de nyvalgte forsvarsordførere skal vide? Hvilke konkrete ting skal ordførerne og en ny forsvarsminister kaste sig over i den nye valgperiode? Og hvad bør de prioritere som det første?
Altinget Forsvar tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til [email protected].
Ifølge Altinget hævdede Bjarne Laustsen til sikkerhedskonferencen, at mit budskab var: ”Send nogle flere penge, så skal vi nok selv finde ud af at bruge dem. Og når de er brugt, så send nogle flere. Så finder vi også ud af at bruge dem.” Det var ikke mit budskab, som Bjarne Laustsen sikkert også vil erkende, hvis han nærlæser indlægget.
Mit budskab var og er fortsat, at der er behov for at genåbne det nationale kompromis og gøre det mere fleksibelt. Argumentet herfor er, at den meget alvorlige sikkerhedspolitiske situation nødvendiggør, at en klar militær prioritering må lægges til grund for rækkefølgen og timingen af kommende forsvarsinvesteringer. Situationen i Europa kombineret med mange års efterslæb på forsvarsområdet medfører et behov for en benhård prioritering af Danmarks sikkerhed.
Politisk topstyring
Bjarne Laustsen fremførte også, at vores forsvar er demokratisk styret, og at der er mange interesser. Deri har han desværre ret. Styringen af Forsvaret og meget store dele af den offentlige sektor er i løbet af de seneste par årtier blevet trukket meget tæt på det politiske niveau med den logiske konsekvens, at fagkundskaben er blevet skubbet i baggrunden.
Forsvaret gik fra at være under demokratisk kontrol til at blive demokratisk styret
Carsten Rasmussen, pensioneret brigadegeneral
For Forsvarets vedkommende tog man det helt store skridt i den retning med forsvarsforliget i 2013, hvor ledelsen af Forsvaret blev reorganiseret under Forsvarsministeriet, og Forsvarschefen fik frataget helhedsansvaret.
På det tidspunkt overgik Forsvaret fra at være under demokratisk kontrol til at blive demokratisk styret. Det var en stor fejl. Det førte til, at politiske hensyn trådte i forgrunden på bekostning af den militære fagkundskab. Jeg håber, at Folketingets partier vil rette op på dette i det kommende forsvarsforlig. Giv Forsvarschefen helhedsansvaret tilbage, og udøv den nødvendige demokratiske kontrol.
Regeringen og Folketinget skal naturligvis sætte mål, udstikke rammer og udøve demokratisk kontrol med Forsvaret, men det må overlades til den militære fagkundskab at styre og lede Forsvaret. Paralleller kunne trækkes til andre dele af offentlige sektor.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Bjarne Laustsen
