Debat

Pensioneret brigadegeneral: Vi har akut behov for at vække forsvarsdebatten fra sin tornerosesøvn

De militære chefer, forsvarschefen og værnscheferne blander sig sjældent i debatten. Den overlades i alt for høj grad til politikerne, skriver tidligere forsvarsattaché og pensioneret brigadegeneral Carsten Rasmussen, der har tre ønsker til de nye forsvarsordførere.

Forsvarschefens anbefalinger og forslag til politikerne præsenteres i et lukket rum, og diskussionerne uden for det lukkede rum domineres af politikerne. Det vil være hensigtsmæssigt at skabe en mere åben debat, skriver Carsten Rasmussen.
Forsvarschefens anbefalinger og forslag til politikerne præsenteres i et lukket rum, og diskussionerne uden for det lukkede rum domineres af politikerne. Det vil være hensigtsmæssigt at skabe en mere åben debat, skriver Carsten Rasmussen.Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Carsten Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine og det revanchistiske russiske regimes ambitioner om at udvide det russiske territorium og forøge Ruslands sikkerhed på bekostning af nabolandenes territorielle integritet har bragt Europa i en akut sikkerhedspolitisk krise. En situation, som kan udvikle sig til en eksistentiel krise for de europæiske demokratier.

På trods af denne historisk alvorlige sikkerhedssituation, fyldte Forsvaret og behovet for genopbygning af Danmarks forsvarskapacitet uendelig lidt under den nu overståede valgkamp – forsvarsdebatten var aldeles fraværende.

Det nationale kompromis blev anvendt til at lægge forsvarsdebatten i kunstig koma. Nato-rapporten om det danske forsvars tilstand, der udkom under valgkampen, blev ikke offentliggjort.

Temadebat

I anledning af det overståede folketingsvalg og sammensætningen af det nye folketing spørger Altinget Forsvar, hvad der er vigtigst for forsvarsordførerne og den kommende minister i den nye valgperiode.

Hvad er det vigtigste, de nyvalgte forsvarsordførere skal vide? Hvilke konkrete ting skal ordførerne og en ny forsvarsminister kaste sig over i den nye valgperiode? Og hvad bør de prioritere som det første?

Altinget Forsvar tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til [email protected].

Da pressen bad om at få den udleveret, fik de tilsendt en udgave, hvor der var flere sorte bjælker end bogstaver. Forsvarsministerens beslutning om ikke at offentliggøre rapporten blev kun mødt med spage protester fra de såkaldt forsvarsvenlige borgerlige partier.

Regeringen og partierne bag det nationale kompromis havde tydeligvis intet ønske om at forstyrre valgkampen med en ubekvem debat om rigets sikkerhed og behovet for massive forsvarsinvesteringer.

Nu er valget overstået. Det må derfor være på høje tid at vække debatten fra den dybe koma. Jeg håber, at det nyvalgte folketing kan skabe en god ramme for genopbygningen af Forsvaret, og jeg har i den forbindelse tre ønsker til de nye forsvarsordførere.

Mine største ønsker er hverken en ny organisation eller nyt isenkram. Jeg overlader det trygt til forsvarschefen at formulere sådanne ønsker og håber blot, at Folketingets partier vil skabe en god ramme for ham og Forsvarets videre arbejde.

Genopbygningsplan og klar prioritering

Mit første ønske er, at Folketinget erkender, at Europa og Danmark befinder sig i en nær-krigssituation – og handler derefter. Når vores beslutningstagere hævder, at der ikke er nogen aktuel militær trussel mod Danmark, er det korrekt i dag, men ikke nødvendigvis i morgen.

Når vores beslutningstagere hævder, at der ikke er nogen aktuel militær trussel mod Danmark, er det korrekt i dag, men ikke nødvendigvis i morgen

Carsten Rasmussen
Pensioneret brigadegeneral

Da et missil forleden ramte en polsk landsby, fik vi en forsmag på, hvor hurtigt situationen kan ændre sig. Nu viste det sig, heldigvis, at der ikke var tale om et russisk missil eller et bevidst angreb på Polen.

Var man nået til en anden konklusion, kunne en europæisk storkrig med en militær konfrontation mellem Nato og Rusland hurtig være blevet en realitet. Vi slap med skrækken denne gang, men så længe der er krig i Europa, vil vi konstant befinde på tærsklen til en hurtig eskalation.

Konsekvensen er, at genopbygningen af Danmarks nationale forsvarsevne kommer til at ske med nær-krigssituationen som bagtæppe. Der er derfor behov for en plan, som sikrer, at de mest kritiske militære kapaciteter opbygges først.

Justering af det nationale kompromis

Mit andet ønske relaterer sig til det første. Det nationale kompromis bør justeres, så genopbygningen af forsvarsevnen kan ske hurtigere og mere fleksibelt. Opfyldelsen af to procent målsætningen i 2033 er for langsomt. Progressiv forøgelse af forsvarsbudgettet frem mod 2033 er for ufleksibelt.

Ovennævnte plan for genopbygning af forsvarsevnen vil sandsynligvis medføre behov for at foretage nogle store investeringer meget hurtigt. Derfor skal der være fleksibilitet til at foretage sådanne investeringer på det tidspunkt det militære behov tilsiger det.

Læs også

Hvis forsvarschefen for eksempel skulle vurdere, at der er et kritisk behov for hurtig etablering af et integreret luft-, missil- og droneforsvar, nytter det ikke noget, at pengene først er til rådighed om fem eller ti år.

I øvrigt er tiden nok inde til at parkere snakken om to procent målsætningen. Sikkerhedssituationen tilsiger, at det militære behov i de kommende år skal være styrende for forsvarsbudgettets størrelse.

Et forsvarsbudget på kun to procent vil formentlig være utilstrækkeligt, og det vil på ingen måde placere Danmark som en troværdig allieret og kerneland i alliancen. Der er behov for at hæve det politiske ambitionsniveau.

En fri forsvarsdebat

Mit tredje ønske går i en lidt anden retning. Sæt forsvarsdebatten fri. En faglig kvalificeret, fri og åben debat er en forudsætning for et velfungerende demokrati – det gælder også på forsvarsområdet. Det er der desværre ikke tradition for i Danmark.

Der er ikke tradition for ret megen offentlig diskussion om forsvarsforligene, før de er en realitet

Carsten Rasmussen
Pensioneret brigadegeneral

De militære chefer, forsvarschefen og værnscheferne blander sig sjældent i debatten. Den overlades i alt for høj grad til politikerne, derfor præges den af politiske kæpheste. Nogen ønsker ubåde, andre flere fly, nogen vil have et grønnere forsvar og endelig har andre stirret sig blind på cybertruslen.

De politiske kæpheste er ikke befordrende for en kvalificeret forsvarsdebat. Der er heller ikke tradition for ret megen offentlig diskussion om forsvarsforligene, før de er en realitet.

Forsvarschefens anbefalinger og forslag til politikerne præsenteres i et lukket rum og diskussionerne uden for det lukkede rum domineres af politikerne – ofte uden militærfaglig moderation. Det ville, efter min mening, være hensigtsmæssigt at skabe en mere åben debat.

Flere af vores nabolande, særligt Norge, kunne tjene som forbillede. Hvis forsvarschefens forslag skulle præsenteres offentligt, kunne det bidrage væsentligt til at skabe en fagligt funderet debat.

Det er godt, valget er overstået, og det er på tide, at forsvarsordførerne kommer i arbejdstøjet. Der er behov for at agere nu. Ikke for at gøre nogle bureaukrater i Bruxelles eller den amerikanske præsident glade, men for at styrke Danmarks forsvarsevne og resiliens.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Rasmussen

Pensioneret brigadegeneral
Hærens Officersskole (B-linjen, 1982-84), Forsvarsakademiet, (Operations- og Føringsuddannelse samt Stabskursus II, 1995-96)

0:000:00