Sådan gik det til, da Danmark købte kampfly

Når Danmark onsdag formelt modtager det første F-35 kampfly, så er det den foreløbige kulmination på en 24 år lang rejse, der startede med en genstridig radikal politiker og medførte masser af politisk dramatik undervejs. Altinget tager dig med på rejsen her.

Første danske F-35 i luften for første gang.
Første danske F-35 i luften for første gang.Foto: Flyvevåbnet
Andreas Krog

Ved en ceremoni på den amerikanske våbenproducent Lockheed Martins fabrik i Fort Worth i Texas i USA får chefen for det danske flyvevåben, generalmajor Anders Rex, onsdag formelt overdraget det første eksemplar af Danmarks nye F-35 kampfly.

Dermed nås en vigtig milepæl i den indtil videre 24 år lange fortælling om Danmark og F-35 - og om anskaffelsen af nye kampfly til Forsvaret. En fortælling, der indtil videre har strakt sig over 11 forsvarsministres embedsperioder og langt fra er slut endnu.

Første gang man kan læse om ”Joint Strike Fighter” - som var betegnelsen for F-35 i starten - i de danske aviser, er i en artikel i Politiken søndag den 24. november 1996, hvor man under overskriften ”Kapløbet om det 21. århundredes kampfly” kan læse om det gigantstore projekt med at fremstille mere end 3.000 kampfly til fremtidens amerikanske forsvar. Et projekt, der på det tidspunkt anslås til at løbe op i 1000 mia. dollars eller knap 6.000 mia. kroner.

Danmark er ikke nævnt med et ord, men det skal snart ændre sig.

Reduceres til gummistempel
Onsdag den 9. april 1997 bryder et større politisk slagsmål nemlig ud i lys lue, da Berlingske Tidende skriver om hvordan Forsvaret og forsvarsindustrien allerede er begyndt at drømme søde drømme om deltagelse i udviklingen af JSF-flyet.

Jørgen Estrup
Jørgen Estrup Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Striden står primært mellem forsvarsminister Hans Hækkerup (S) og den radikale regeringspartners gruppeformand Jørgen Estrup (R). Han er meget fortørnet over først at have hørt om JSF-projektet i en mundtlig orientering fra Hækkerup få dage før påsken 1997, skønt Forsvaret har kendt til JSF-projektet i to år.

Forholdet mellem de to bliver ikke bedre af at det internationale militærtidsskrift ”Jane’s Weekly” skriver at Norge, Holland og Danmark den 16. april forventes at underskrive en aftale om at gå med i udviklingen af det nye kampfly.

”Det må vist være umuligt,” siger Jørgen Estrup til Ritzau efter et kort hastemøde med Hækkerup.

Et møde, der dog ikke får Estrup til at falde ned.

”Hidtil har forløbet været temmelig utilfredsstillende. Folketinget skal ikke reduceres til et gummistempel. Det Radikale Venstre vil have en god begrundelse, før vi lader milliarderne rulle," siger Jørgen Estrup til Ritzau.

Han vil sammen med SF’s forsvarsordfører Villy Søvndal have forsvarsministeren i samråd i Folketingets forsvarsudvalg. Men da det ikke kan nås inden den planlagte underskriftsceremoni i Bruxelles den 16. april, må Hækkerup melde afbud.

Den 23. april 1997 stiller forsvarsminister Hans Hækkerup så op til spanking i forsvarsudvalget.

Men pryglene bliver knap så mange, da netop Jørgen Estrup glimrer ved sit fravær. Hækkerup forklarer de øvrige udvalgsmedlemmer at han, efter sin opfattelse, ikke kunne have orienteret udvalget tidligere end han gjorde.

F-35 flyene produceres på Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas i USA.
F-35 flyene produceres på Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas i USA. Foto: Lockheed Martin / Reuters / Ritzau Scanpix

”Jeg modtog i efteråret et forslag fra amerikanerne om at deltage i udviklingsfasen af flyene. Og det har været under normal behandling i vores system. I marts modtog jeg så en indstilling fra Forsvarskommandoen og gik derefter til de politiske partier, fortæller Hans Hækkerup efter samrådet til Ritzau.

Køre af sporet
Det politiske stormvejr og det radikale benspænd betyder, at Danmark i første omgang ikke kommer med i den eksklusive klub af lande der bliver inviteret indenfor i JSF-varmen.

I de næste måneder sker der meget lidt i sagen, og det medfører at den konservative gruppeformand og medlem af Forsvarskommissionen, Hans Engell, den 27. juni 1997 rykker ud med en ordentlig bandbule mod forsvarsministeren.

”Regeringen er ved at køre Danmark af sporet i forbindelse med en af forsvarets allerstørste materielinvesteringer. Risikoen for at dette milliardprojekt falder på gulvet, er åbenbar. Forsvarsministeren bør derfor i sommerens løb gøre en kraftanstrengelse for at få Danmark med i dette projekt. Det skylder han både flyvevåbnet, dansk industri - og sine partnere i forsvarsforliget,” skriver Hans Engell i et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Ikke gå glip af
I årene herefter rulles Danmarks deltagelse i udviklingen af Joint Strike Fighter forsigtigt i gang med deltagelse i den indledende konceptudviklingsfase.

Samtidig tager det amerikanske forsvar den endelige beslutning om hvilken prototype man skal satse på. Flyproducenterne Boeing og Lockheed Martin er kommet med hver deres bud på et fly, der skal kunne bruges af alle tre flyvende værn i det amerikanske forsvar og erstatte mindst seks forskellige flytyper. I 2001 vælger man så at gå med Lockheed Martins F-35.

Det er kun virksomheder fra partnerlande i JSF-projektet, som kan komme i betragtning som leverandører til projektet. Det er en mulighed, som de danske virksomheder meget nødig vil gå glip af. Virksomhederne er således med til at finansiere den første danske adgangsbillet i 2002.

USA's daværende ambassadør til Danmark, James P. Cain (t.v.), og daværende forsvarsminister Søren Gade (t.h) underskriver i 2007 aftalen om Danmarks deltagelse i F-35 projektet.
USA's daværende ambassadør til Danmark, James P. Cain (t.v.), og daværende forsvarsminister Søren Gade (t.
h) underskriver i 2007 aftalen om Danmarks deltagelse i F-35 projektet.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

I 2007 forpligter daværende forsvarsminister Søren Gade (V) for alvorlig Danmark på deltagelse i JSF-projektet, da han underskriver en aftale om at betale mere end to milliarder kroner for at deltage i flyets udviklingsfase sammen med otte andre lande inklusiv blandt andre USA, Storbritannien, Holland og Norge.

Pænt nej tak
Parallelt hermed har Forsvaret i august 2005 igangsat arbejdet med at indkøbe 48 nye kampfly gennem en klassisk evaluering og udbudsproces. For selvom Danmark er med i JSF-projektet, så er det ikke nødvendigvis det samme, som at vi ender med at købe flyet.

Den franske flyproducent Rafale takker dog pænt nej til at deltage i den danske konkurrence, da man mener, at der er tale om en skueproces, som kun har til formål at legitimere købet af Joint Strike Fighter.

Svenske SAAB og europæiske Eurofighter tager til gengæld gerne kampen op mod Joint Strike Fighter. Eurofighter forlader dog konkurrencen igen i 2007. Og i 2008 dukker amerikanske Boeing op hos det danske forsvar med et tilbud om, at Danmark kan købe Boeings F/A-18 Super Hornet-fly.

På det tidspunkt er det ambitionen, at de danske politikere i foråret 2009 skal beslutte sig for hvilket kampfly Danmark skal have.

Sådan kommer det dog ikke til at gå.

Finanskrisen kommer nemlig i vejen. Efter længere tids tovtrækkeri mellem Forsvarsministeriet og Finansministeriet sætter daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til sidst foden ned og siger nej til at bruge et tocifret milliardbeløb på kampfly midt i en krisetid.

Daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) sætter derfor konkurrencen på pause i marts 2010.

Komme tilbage
Pausen bruges til at samle arbejdet med de forskellige elementer i det beslutningsgrundlag, som politikerne i sidste ende skal basere deres beslutning på, i et kampflykontor i Forsvarsministeriet.

Det giver samtidig Eurofighter en lejlighed til at komme tilbage i konkurrencen, der sættes i gang igen i 2013. Nu med Nick Hækkerup i forsvarsministerkontoret og en ambition om at købe 30 kampfly.

Kandidatfeltet består nu af svenske SAAB med deres JAS-39 Gripen, europæiske Eurofighter med deres Typhoon samt de to amerikanske deltagere Boeing med F/A-18 Super Hornet og Lockheed Martin F-35A.

Kamikaze-agtig slutspurt
Massive charmekampagner ruller ud over landet. Ikke kun rettet mod politikere og andre nøglepersoner i beslutningsprocessen. Men også rettet mod virksomheder, fagforeninger, eksperter, medier og den almindelige danskere.

Mock-up af F-35 fly ved Danish Airshow i Karup i juni 2014.
Mock-up af F-35 fly ved Danish Airshow i Karup i juni 2014. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Særligt Boeing og SAAB går offensivt til værks, mens Lockheed Martin er mere tilbageholdende. Noget, der af flere udlægges som et tegn på, at Lockheed Martin føler sig rimelig sikker på at hive stikket hjem til sidst.

Til gengæld iværksætter Boeing i foråret 2016 en nærmest kamikaze-agtig slutspurt, hvor man med store annoncer i dagblade og busskure samt radioreklamer forsøger at gøre den almindelige dansker opmærksom på Super Hornet-flyets lyksaligheder.

Dramatik i slutfasen
Den 12. maj 2016 oprunder dagen, hvor daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan fremlægge et beslutningsgrundlag, der klart anbefaler at vælge F-35. Flyets vinder på alle fire parametre i evalueringen.

Daværende forsvarsminister Peter Christensen (t.v.) og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ved præsentationen af beslutningsgrundlaget den 12. maj 2016.
Daværende forsvarsminister Peter Christensen (t.v.) og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ved præsentationen af beslutningsgrundlaget den 12. maj 2016. Foto: Andreas Krog

Efter en kort proces beslutter forsvarsforligskredsen den 9. juni 2016 at indkøbe 27 F-35 kampfly.

Der sker dog ikke uden dramatik i slutfasen. De konservative mener nemlig, at 27 fly er alt for lidt til at erstatte Flyvevåbnets nuværende omkring 45 F-16 fly. Det var da også oprindeligt planen at anskaffe 48 nye kampfly.

Efter at Dansk Folkepartis Søren Espersen og Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen i forhandlingslokalet har talt med store ord overfor De Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov og forsøgt at banke ordføreren på plads, beslutter De Konservative til sidst at træde ud af forsvarsforligskredsen og ikke være med i aftalen.

De vender dog tilbage til forligskredsen, da de indtræder i VLAK-regeringen senere samme år. Men partiet står ved, at 27 fly er alt for lidt.

Det er da også meget sandsynligt, at Danmark anskaffer flere F-35 fly senere, når de første fly er indfaset og erklæret operative. Det samme var tilfældet med anskaffelsen af F-16. Her købte man først 48 og siden 10 fly samt flere mindre suppleringskøb. I alt mere end 60 F-16 stel været i Flyvevåbnets tjeneste.

Skinger lyd
Efter typevalget i juni 2016 bliver der mere stille på den politiske front. Lige indtil Forsvaret begynder at løfte sløret for hvad det vil betyde for naboerne til Flyvestation Skrydstrup, at F-35 gør sin entre i det sønderjyske i 2023.

Et norsk F-35 fly kom i maj 2019 til Flyvestation Skrydstrup, så naboerne kunne høre hvordan det lyder.
Et norsk F-35 fly kom i maj 2019 til Flyvestation Skrydstrup, så naboerne kunne høre hvordan det lyder. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Flyet har nemlig en anderledes og mere skinger lyd end F-16 flyet. Og rapporter viser, at støjbelastningen for naboerne vil stige. Ikke mindst fordi Forsvaret har planer om at placere faciliterne til drift og vedligehold af flyene tæt på naboerne i Skrydstrup by.

Efter en del debat bliver det besluttet, at rykke faciliteterne til et andet område af flyvestationen. Desuden kommer et norsk F-35 fly i maj 2019 på besøg på Flyvestation Skrydstrup, så naboerne med egne ører kan høre, hvad der venter dem.

Til sidst lander forsvarsminister Trine Bramsen senere på året en politisk aftale om vilkårene for kompensation til de berørte naboer.

I operativ tjeneste 
Onsdag får Flyvevåbnets chef Anders Rex så endelig formelt overdraget det første fly ved en seance, der er arrangeret til lejligheden. Flyet rullede nemlig ud fra samlebåndet i januar i år og har allerede fløjet sin jomfrutur.

De danske fly skal i første omgang stationeres på Luke Air Force Base i Arizona sammen med F-35 fly fra andre lande.
De danske fly skal i første omgang stationeres på Luke Air Force Base i Arizona sammen med F-35 fly fra andre lande. Foto: Andreas Krog

Anders Rex kommer ikke til at tage flyet med hjem til Danmark. I første omgang skal de nye danske fly nemlig bo på Luke Air Force Base i Arizona i USA sammen med fly fra andre af de lande, som har købt flyet.

Her skal de bruges til at uddanne danske piloter og teknikere i at bruge flyet. I foråret 2023 er det så planen, at de første tre F-35 fly lander på Flyvestation Skrydstrup, og i 2027 skulle de gerne være fuldt indfasede og i operativ tjeneste i det danske flyvevåben.

Til den tid vil der være gået omkring 30 år siden Jørgen Estrup var til møde på forsvarsminister Hans Hækkerups kontor.

 

Andreas Krog er Altingets forsvarsredaktør og forfatter til bogen "Guide til indkøb af Danmarks nye kampfly". Han har siden 2006 fulgt indkøbet af kampfly tæt. Han er tidligere indehaver af og redaktør for bloggen og nyhedssitet nytkampfly.dk, der i 2018 blev købt af Altinget og omdøbt til Altinget Forsvar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Rex

Administrerende direktør, Naviair, generalmajor
officersuddannelse (Flyvevåbnets Officersskole 1996)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Gitte Lillelund Bech

Fhv. direktør for Markeder, Dansk Erhverv, fhv. forsvarsminister (V)
cand.merc.mat. (CBS 1992)

0:000:00