SF om gendarmeri: Det danske politi skal ikke reddes af Forsvaret

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører

Skal det danske politi reddes af Forsvaret?

Så enkelt er spørgsmålet faktisk, når vi skal diskutere, om Danmark igen skal have et gendarmerikorps.

I mere end 100 år bevogtede det danske gendarmerikorps grænsen mellem Danmark og Tyskland, men i 1968 var det slut. Her overtog politiet grænsebevogtningen fra gendarmerne i samarbejde med toldvæsenet.

Løsningen på et presset politi
Men nu er debatten igen blusset op som følge af det voksende pres på politiet.

Men løsningen på et presset politis problemer ligger først og fremmest i en udstrakt hånd til vores betjente – og ikke i at udlicitere deres opgaver til andre.

Vi skal have flere og mere veluddannede betjente, bedre rammer og mindre målstyring. 

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører

Der er ingen tvivl om, at vores politi er hårdt presset. Senest hørte jeg i radioen, at politiets overarbejde nu udgjorde mere end 240.000 timer, som skal afvikles.

Det er vel at mærke efter en meget stor udbetaling af overarbejdstimer, så det reelle problem er endnu større.

Overarbejdet er en følge af politiets konstant voksende opgaver med terrorsikring, grænsekontrol og folketingsvalg. Dertil er kommet en lang række krævende og specialiserede opgaver såsom it-kriminalitet og skattesnyd, som for bare ti år siden slet ikke havde samme omfang som i dag.

Problemer med et gendarmerikorps
Med det in mente er det ikke svært at se, hvorfor tanken om et gendarmerikorps tiltaler mange. Problemet er bare, at det vil undergrave den centrale styrke i det danske enhedspoliti, hvor alle har samme gode uddannelse.

Det giver en fleksibilitet, så vi hurtigt kan flytte folk efter opgaverne, når de ændrer sig. Samtidig bygger tanken på en forfejlet ide om, at betjente bare kører hyggekørsel i deres patruljevogne.

Det gør de absolut ikke – og de løfter netop i kraft af deres brede uddannelse en kompleks opgave, der involverer både forebyggelse, kriminalitetsbekæmpelse og mere til.  

Gendarmerne er nok mest kendt fra Frankrig. Her fylder de i gadebillederne og udfylder en rolle på grænsen mellem det franske militærs beføjelser og det franske politis ditto.

Den oplevede tryghed er undervurderet
Tanken bag gendarmerne er, at de står der præventivt. At de sikrer tryghed for, at her sker der ikke ulovligheder og det, der er værre. Og her tror jeg, at vi politisk har undervurderet den oplevede tryghed.

Med det mener jeg, at i en iver efter at centralisere, specialisere og skabe slagkraftige enheder har vi overset, at synlighed betyder noget for borgeren – at det, at man oplever betjente og politibiler i gadebilledet, og at kunne se et lille hus, der står ”politi” på, faktisk betyder noget for oplevelsen af tryghed.

Derfor bliver det en opgave for et kommende politiforlig at sikre, at det igen i højere grad bliver tilfældet.