Debat

Sikkerhedsbranchen: Tiden er inde til at revurdere vores terrorsikring

Med oprustning af Forsvaret, donationer af fly og andet krigsmateriel til Ukraine og terrortrusler i kølvandet af koranafbrændingerne, er tiden på alle måder inde til at revurdere vores sikring af Danmark, skriver Kasper Skov-Mikkelsen.

I SikkerhedsBranchen tager vi os til hovedet, når man på den ene side tydeligvis erkender, at der er en trussel, men samtidig forsømmer at gøre noget effektivt ved den, skriver Kasper Skov-Mikkelsen.
I SikkerhedsBranchen tager vi os til hovedet, når man på den ene side tydeligvis erkender, at der er en trussel, men samtidig forsømmer at gøre noget effektivt ved den, skriver Kasper Skov-Mikkelsen.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Kasper Skov-Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark føler vi os generelt trygge. Det ses i en tryghedsundersøgelse fra Justitsministeriet, hvor undersøgelsen viser, at knap 87 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er positivt, at danskerne er trygge, og det er en tillidserklæring til dem, der hver dag arbejder for at sikre trygheden. Derfor er det vigtigt, at vi lever op til den tillid.

Debatten om, hvordan vi bedst sikrer tryghed, er i den grad relevant lige nu. Med oprustning af Forsvaret, donationer af fly og andet krigsmateriel til et krigsramt Ukraine og terrortrusler i kølvandet af koranafbrændinger, er tiden på alle måder inde til at revurdere vores sikring af Danmark.

Terrortruslen er selvfølgelig højere mod samfundskritiske mål eller mål med stor symbolværdi – herunder områder, hvor mange mennesker samles eller færdes. Et eksempel er de mange strøg og pladser i de danske byer, hvor en del kommuner har opsat betonklodser eller blomsterkummer.

Man kan lave sikring skjult, eller så den passer ind i det pågældende områdes arkitektoniske udtryk

Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør, SikkerhedsBranchen

Disse klodser og kummer har dog ingen terrorsikringsmæssig værdi. Til gengæld er de udtryk for, at kommunen har erkendt, at der er en trussel mod de mennesker, der færdes i disse områder.

I SikkerhedsBranchen tager vi os til hovedet, når man på den ene side tydeligvis erkender, at der er en trussel, men samtidig forsømmer at gøre noget effektivt ved den.

Det er ærgerligt, at der findes løsninger, som er certificeret efter en række internationale standarder, og som rent faktisk virker – og ikke er væsentligt dyrere end de håbløse løsninger, vi ser mange steder.

Vi er bagud med terrorlovgivning

Vi skal ikke lave skræmmebilleder eller skabe grundlag for utryghed hos danskerne. Vi skal tværtimod arbejde for at skabe sikkerhed ved at sørge for, at vi med overbevisning kan sige, at vi i Danmark har sikkerhed som topprioritet, og at danskerne trygt kan bevæge sig rundt.

Der er mange måder at tænke terrorsikring på. Udgangspunktet er en risikovurdering, som den ansvarlige selv må lave eller få hjælp til. Når sikringsbehovet således er fastlagt, findes der internationale standarder for både sikring mod angreb med køretøjer, bomber, skydevåben med videre.

Samtidig findes der arkitektoniske løsninger, så man kan lave sikring skjult, eller så den passer ind i det pågældende områdes arkitektoniske udtryk.

Læs også

I Norge, et land vi ofte sammenligner os med, har politikerne vist, hvor alvorligt de tager terrortrusler. De har blandt andet udarbejdet en antiterrorlovgivning, en håndbog der anviser, hvordan terrorsikringen skal laves samt en rådgivende funktion til myndigheder, kritisk infrastruktur med flere om, hvordan man skal forholde sig til terrorsikring.

I SikkerhedsBranchen mener vi, at det er på høje tid, at vi får samme niveau af tryghed i det offentlige rum. Vi halter langt bagud – der er alt for få steder, som er sikrede. Og de få steder der er, er løsningerne fortvivlende uprofessionelle.

Regeringen bør udforme et lovforslag – gerne med inspiration fra Norge – der sætter rammerne for terrorsikring af det offentlige rum med krav om risikovurderinger og effektive sikringsløsninger.

Vi kan takke PET og FE for, at vi ikke har haft større terrorangreb i Danmark, og at danskerne fortsat føler sig trygge, men de to efterretningstjenesters arbejde kan sammenlignes med en meget dygtig målmand, hvis opgave er at redde alle skud.

Ligegyldig hvor dygtig han er, vil der på et tidspunkt gå en bold ind. Derfor er det også nødvendigt at ændre vores tilgang til offentlig sikkerhed, hvis danskerne fortsat skal kunne stole på, at de er i bedst mulige hænder mod terrorangreb.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Skov-Mikkelsen

Direktør, SikkerhedsBranchen
cand.jur., LL.M.

0:000:00