Tidligere ambassadør: Ny udenrigspolitisk strategi risikerer at lægge mere vægt på mål end midler

Selvfølgelig kan sproget have forandret sig og undertegnede "Jeronimus" har måske ikke forstået en bjælde, men med dansk politologis historisk funderede nestor, professor dr. scient. pol. Erling Bjøl, i ryggen tør der mindes om hans enkle formulering om strategi som den fremgangsmåde, man vælger for at nå et politisk mål.

I det militære sprogbrug er strategi de overordnede planer for militære operationer. Spørg Putin om den fejlslagne strategi angående delmålet om erobringen af Kyiv.

Mål frem for midler

Altingets moderator gjorde det naturligvis klart, at mødet drejede sig om den kommende udenrigspolitiske strategi, men uden en nærmere præcisering af, hvad det helt centrale ord strategi  (fremgangsmåde, metode) måtte indebære i sammenhængen.

Og dermed hvilke tanker deltagerne havde gjort sig om de midler, der skulle bruges til opnåelse af politiske målsætninger. 

En ting er at udtænke mål, noget andet er at udtænke ideer og metoder til at nå dem

Claus von Barnekow
Fhv. Europarådsambassadør

Da heller ikke den veloplagte udenrigsminister, som udstråler en i flere år savnet autoritet og gennemslagskraft, der må give håb ved forhandlingsbordet, eller bidragende eksperter og politikere havde bemærkninger til emnets indhold, endsige forsøgte at definere eller afgrænse ordet, blev man i almindelighed ikke klog på, hvorledes og med hvilke midler mål skal nås.

Og det er jo temmelig bekymrende med tanke på indholdet af den forestående udenrigspolitiske strategi. For en ting er at udtænke mål, noget andet er at udtænke ideer og metoder til at nå dem.

Faren er således, at papiret, uanset titel, lægger mere vægt på mål end midler. Er for eksempel det eksisterende net af ambassader – med undtagelse af Islands, Nordens mindste – dækkende for ambitionerne?

Hvis EU er det centrale forum, hvor Danmark skal gøre sin indflydelse gældende, bør Danmark vel være repræsenteret i samtlige EU-lande?

Er Danmark tilstrækkeligt repræsenteret i Latinamerika og på det afrikanske kontinent med henblik på at gøre sin indflydelse i EU gældende vedrørende politikfastsættelse over for disse verdensdele?

Hvis Danmark gør det til en udenrigspolitisk målsætning at arbejde for det synspunkt, at det er i staters folkeretlige egeninteresse at overholde traktatrettens grundkrav om, at "aftaler skal overholdes", hvorledes skal man så gribe det an i en bilateral sammenhæng? Og multilateralt?

Resultatorienteret handlingsplan

Danmark kan have indflydelse i det omfang, hvor vi kan påvirke andre stater til at overtage eller ikke modarbejde danske synspunkter. Danmark har kun hypotetisk magt, idet Danmark ikke har ressourcer til at tvinge andre stater til at overtage eller undlade at modarbejde danske synspunkter.

Strategien bør følges op af en realistisk, resultatorienteret handlingsplan

Claus von Barnekow
Fhv. Europarådsambassadør

Og det drejer sig ikke i sig selv om eksportfremme eller udviklingshjælp. Det er ikke alene størrelsen af bilaterale ambassader, der er afgørende, men målsætninger, deres aktive gennemførelse og motivation.

Centralt står udetjenesten, som er en forudsætning for præcis og hurtig videreformidling af information, vurderinger og synspunkter, der alene er til stede i lukkede fora.

Der kan derfor kun opfordres til, at papiret systematisk anviser veje i udenrigspolitikken, den internationale politik og sikkerhedspolitikken til at sikre Danmarks interesser og suverænitet, og som klargør, hvad midlerne hertil er og hvorledes midlerne – blandt andet diplomatiet – bliver styrket.

Strategien bør følges op af en realistisk, resultatorienteret handlingsplan, der giver mening for et land af Danmarks størrelse og ressourcer.

Europæiske pejlemærker

Udenrigsministeren brugte udtrykket at sætte "pejlemærker" op. Det et godt udtryk, der betyder, at man på en given baggrund tager bestik af situationen.

Det illustrerer også vældig godt forløbet af drøftelsen, som absolut er værd at høre og se, uanset at emnet blev et andet end det tilsigtede.

Det som tilhørerne fik i stedet for var deltagernes indbyrdes forståelse af omverdenen, international udvikling og politik, europapolitik med mere set fra Danmark samt Danmarks placering, rolle og muligheder for at øge indflydelse i sin omverden og for eksempel i Afrika.

I teksten fra forrige år udvistes en retorisk handlekraft, som var Danmark en større magt

Claus von Barnekow
Fhv. Europarådsambassadør

Med debatten kan man med glæde konstatere, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine ses at have skabt en overordnet enighed om EU's centrale betydning for Danmark, at der er enighed om internationale institutioners afgørende vigtighed og om retsstat, menneskerettigheder og demokrati.

Den diplomatiske "værktøjskasses" vigtighed blev berørt et par gange, men en drøftelse om midler til at nå målene kom ikke i gang.

Om det mulige danske medlemskab af Sikkerhedsrådet sagde udenrigsministeren dog, at hensigten var, at Danmark skulle medvirke til at fremme det regelbaserede samfund og række ud til lande, der ikke følte, at de blev taget alvorligt.

Retorisk handlekraft

Om det kommende papir sagde udenrigsministeren, at han ikke ville "overgøre" papirets justering af strategien fra 2022. Han forventede et kort, "skarpt" og velforankret papir, der med afsæt i hvordan verden ser ud og Danmarks interesser, bliver fundament for handling.

Visse ambassader skulle styrkes. Og strategien skal følges op med redskaber

Om udtrykket "pragmatisk realisme" sagde udenrigsministeren, at Danmark skal have et idealistisk udgangspunkt vedrørende de værdier Danmark og andre forfægter; en idealistisk ambition, men realistisk gennemførelse, måtte det forstås.

Regeringen kommer ikke til at beskære udenrigstjenesten. Arktis vil indgå i strategien, men her kunne man jo med Grønlands forslag til egen forfatning spørge, om det ikke snarere var på tide at overveje at ophæve rigsfællesskabet? 

Frigjorte midler kan derefter anvendes til overvågning og bevogtning af farvandene omkring Danmark – Østersøens prop – og dansk territorial farvand. Genopretning af flyvevåbnets og søværnets forsvarskapaciteter er afgørende.

Man kan på den ovennævnte baggrund kun håbe, men næppe forvente, at den kommende strategi ikke som den forrige bliver en programerklæring, et politisk manifest, uden en egentlig strategi.

I teksten fra forrige år udvistes en retorisk handlekraft, som var Danmark en større magt, "vi vil" kunne læses henved 130 gange, men meget lidt om hvordan. Dertil kom "vi skal," "arbejde for", "vi skal kæmpe", "gå forrest" og "tage lederskab" op mod 140 gange.

Det var drøftelsen af midler, der var stillet i udsigt i Altingets gård, ikke blot pejlemærker. Det må så komme en anden gang.