Adjunkt: Energikrisen sætter opbakningen til den grønne omstilling af den europæiske energisektor på spil

Priserne på gas og el er på det højeste niveau nogensinde – i Danmark, Europa og globalt.

Der er mange indbyrdes forbundne årsager til denne udvikling, og eksperter, som for eksempel Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI), arbejder på en dybdegående vurdering af udviklingen.

Populistiske stemmer har koblet de høje priser til klimamål og europæisk integration, og nogle europæiske lande diskuterer tilbagevenden til kul eller en renæssance for atomkraft.

Christine Brandstätt
Adjunkt, CBS

For det første er lagerbeholdningen af gas forholdsvis lav i år, da der stadig var behov for gas til opvarmning i maj måned. Derfor begyndte opfyldningen af gaslagrene først sent. Tekniske problemer og planlagte produktionspauser har begrænset forsyningen fra Rusland og Nordeuropa.

Derudover har vi fået mindre energi fra vind- og vandkraft end forventet grundet skuffende vindhastigheder og en relativt varm og tør sommer, der har drænet vandreservoirerne. Dette er blevet kompenseret af gaskraftværker, hvilket har øget konkurrencen om det resterende gasforråd.

Mens Asien i øjeblikket køber mere gas end sædvanligt for at opveje for den tabte produktion under pandemien, har Rusland prioriteret den nationale efterspørgsel og opfyldning af gaslagre.

Stor forskel på hvem der mærker prisstigninger

Af disse årsager er gaspriserne lige nu mere end fem gange højere end sidste år. Til sammenligning er elpriserne steget moderat.

Mens det påvirker priserne på energi i Danmark, forventer myndighederne ikke energiknaphed eller blackouts som i Kina eller Indien. Forbrugerne tilpasser sig allerede til de høje priser.

Industrien har forbedret vedligehold og reduceret driftstid på anlæg, mens husholdningerne begynder at granske deres forbrug. Selvom nogle er heldige at have langsigtede kontrakter med priser på før-krise-niveau, sender det blot regningen videre til udbyderne.

Derudover kan faste kontrakter ikke afværge de højere prisers påvirkning på energiintensive varer. Dog kan forbrugere, der bor i områder med fjernvarme med forskellige brændselsmuligheder, måske helt undgå prisstigninger.

Står tilbage med to spørgsmål

Den nuværende situation har resulteret i et uheldigt sammenfald af kritiske omstændigheder. Nogle er mere kortvarige end andre og vil passere – såsom pandemien eller koinciderende fejl eller vedligehold.

Men andre omstændigheder, såsom ekstremt vejr eller CO2-reducerende indsatser, er systemiske og vil fortsætte. Selvom Danmark sandsynligvis kommer igennem energikrisen relativt nemt sammenlignet med andre dele af Europa og verden, kommer vi ikke udenom to spørgsmål:

Hvordan kan vi dæmme op for den mest akutte påvirkning? Og hvordan kan vi forberede os bedre på fremtiden?

Flere strategier i Europa

Den mest akutte påvirkning handler om økonomi, og derfor handler det om at dæmme op for økonomiske trængsler og ulighed.

Krisen er en vigtig reminder om at accelerere den grønne omstilling og fremme investeringer i grøn teknologi.  

Christine Brandstätt
Adjunkt, CBS

EU anbefaler medlemslandene at beskytte forbrugerne mod ekstreme energiudgifter, hvor det er nødvendigt. Lande som Italien, Spanien og Norge har valgt at sænke moms, energiafgifter og endda netværksafgifter.

I Frankrig har man i stedet valgt at målrette økonomisk støtte direkte til lavindkomsthusstande og diskuterer også prislofter. Den spanske regering har forsøgt at omgå at virksomheder får fordel af krisen. 'Energivirksomheder er påvirket af de høje priser på forskellige måder:

Mens faste detailpriser kan tvinge nogle af dem til at sælge med et tab, vil det for andre blive opvejet af gevinsten fra engrosmarkedet.

Opbakning til grøn omstilling er på spil

I Danmark er energipriserne blandt de højeste i Europa med mere end 50 procent i skatter og afgifter, hvilket efterlader rum til at reducere priserne. Selvom de høje priser er akkompagneret af forholdsvis høje lønninger, et velfunderet velfærdssystem og lav energiintensitet i økonomien.

Debatten om kompensation til lavindkomstfamilier og virksomheder er kun lige begyndt og vil sandsynligvis blive mindre intens i Danmark end andre steder. Derfor har regeringen friheden til tæt at følge i hvilken udstrækning, der er behov for yderligere skridt. 

Udover den akutte økonomiske påvirkning sætter den nuværende krise også opbakningen til den grønne omstilling på spil. Populistiske stemmer har koblet de høje priser til klimamål og europæisk integration, og nogle europæiske lande diskuterer tilbagevenden til kul eller en renæssance for atomkraft.

Fire tiltag skal gøre vedvarende energi modstandsdygtig

Selvom forsyning fra store kraftværker giver driftssikkerhed, vil det være dyrere, mere risikofyldt og afhænge af importeret brændsel. Usikkerhed forbundet med vejrforhold vil som udgangspunkt kunne udjævnes ved en tilstrækkeligt diversificeret produktion, og kombineret med energieffektivitet vil vedvarende energi lette påvirkningen på udbud- og efterspørgselsudsving i resten af verden.

Dog er alle forudsætninger for et europæisk energisystem med lav CO2-påvirkning endnu ikke på plads. For at gøre vedvarende energi modstandsdygtigt, har vi behov for mere:

• Forskelligartet vedvarende energiproduktion for at udjævne udsving
• Transmissionskapacitet til at forbinde produktionsområder med efterspørgselscentre
• Tilstrækkelig langsigtet lagringskapacitet som buffer for sæsonudsving
• Fleksibel efterspørgsel, som reagerer på de tilbageværende udsving på udbudssiden

Krisen er derfor en vigtig reminder om at accelerere den grønne omstilling og fremme investeringer i grøn teknologi.

Disse kan blive påvirket af inflation som følge af energikrisen og vil kræve den fornødne regulering og vigtigst af alt også lokal accept. Derfor vil den gode reaktion fra regeringen, udover at skærme forbrugerne fra høje energipriser og kommunikere godt, række udover den akutte økonomiske dimension og sikre en vigtig mulighed for at (gen)opbygge tilliden til den grønne omstilling.