Aktører til forligskreds: Drop konkurrenceudsættelse. Lad os i stedet se på affaldsenergiens fulde potentiale

Når forligskredsen bag klimaplanen for affaldsområdet mødes den 6. maj og igen i juni, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med affaldssektoren fremover.

Der er to veje at gå.

Konkurrencemodellen

Den ene er den, der fremgår af klimaplanen for affaldsområdet fra 16. juni 2020. Her fremgår det, at CO2-udledningerne fra affaldsenergien skal reduceres med 0,14 millioner ton frem mod 2030 ved at lukke 30 procent af forbrændingskapaciteten.

Det skulle ifølge aftalen enten ske ved hjælp af KL’s dødsliste, som blev underkendt af myndighederne i februar 2021, eller via en konkurrencemodel, som Klima- Energi- og Forsyningsministeriet i øjeblikket er i gang med at forberede.

Konkurrencemodellen vil føre til stor usikkerhed. Hvem skal gå konkurs? Hvem skal betale for gælden i de selskaber, der går konkurs? Og hvordan skal man eksempelvis få affaldsenergianlæg til at investere i CO2-fangst, når ukendte stramninger inden for få år skal føre til lukning eller konkurs af 30 procent af kapaciteten?

Rune Moesgaard og Jens Bomann Christensen
Politisk chef i hhv. Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening

Ministeriet vil her foreslå forligskredsen at gå videre med at omdanne affaldsforbrændingen til et konkurrencemarked, hvor anlæggene skal drives på kommercielle vilkår. Det vil i første omgang føre til stigende import af udenlandsk affald, da anlæggene kan få højere betaling for at afbrænde importeret affald, end de gennemsnitligt kan få for det danske affald.

Man kan ikke forhindre import og heller ikke indføre tekniske handelshindringer i forhold til import på grund af EU-regler, og de højere importpriser vil derfor få den afsmittende virkning, at de danske forbrugers affaldstakster kommer til at stige.

For at opnå den ønskede virkning om reduktion af forbrændingskapaciteten, skal der i henhold til klimaplanen efterfølgende indføres stramninger i afgifter, miljøkrav eller andre virkemidler, som i praksis kan få 30 procent af kapaciteten til at lukke eller gå konkurs. Hvilke stramninger, der vil blive tale om, vil først blive afgjort senere.

Denne model vil føre til stor usikkerhed. Hvem skal gå konkurs? Hvem skal betale for gælden i de selskaber, der går konkurs? Og hvordan skal man eksempelvis få affaldsenergianlæg til at investere i CO2-fangst, når ukendte stramninger inden for få år skal føre til lukning eller konkurs af 30 procent af kapaciteten?

CO2-fangst og fuld kapacitetsudnyttelse     

Den anden vej, som politikerne kan vælge, er at genåbne klimaplanen og i stedet aftale en ny model for affaldsenergien. Det er i lyset af den nuværende situation blevet meget mere relevant at overveje.  Meget har ændret sig, siden man indgik aftalen i sommeren 2020.

I forlængelse af krigen i Ukraine står vi over for at skulle gennemføre en forceret omstilling af de naturgasopvarmede boliger og en forceret udfasning af en række andre brændsler til produktion af fjernvarme, samtidig med at der er udsigt til stigende udfordringer med hensyn til forsyningssikkerheden.

Desuden har vi nu fået markant større viden om muligheder og konkrete potentialer for CO2-fangst, og vi er også ved at være klar til at indføre en grøn skattereform, der sikrer det økonomiske grundlag for CO2-fangst.

Spørgsmålet er, om det i denne situation vil være klogt at indføre en konkurrencemodel for affaldsenergien, som skal få 30 procent til at lukke eller gå konkurs. Målet om lukning eller konkurs af 30 procent vil dels forøge vores udfordringer i forhold til den fremtidige el- og varmeproduktion og forsyningssikkerhed, og dels forhindre affaldsenergianlæggene i at investere i CO2-fangst.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening foreslår, at konkurrencemodellen droppes og der i stedet satses på udnytte affaldsenergiens store potentialer for CO2-fangst og fuld kapacitetsudnyttelse til gavn for klimaet, samfundsøkonomien, forsyningssikkerheden og forbrugerpriserne.