ARI: Grøn affaldssektor kræver national tilgang

Af Henrik Grand Petersen
Formand for ARI, Affalds- og Ressourceindustrien, og næstformand i klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi

Der er penge i skidtet, lyder et gammelt mundheld. Og det er rigtigt. I takt med at mere og mere affald kan genanvendes, er der penge at tjene på at omdanne affald til råvarer.

Men det er ikke det eneste. Ordsproget kan nemt omskrives til nutidens måske vigtigste valuta: CO₂. For der er også CO₂ i skidtet.

En rapport fra Ellen MacArthur Foundation anslår i september 2019, at energisektoren står for 55 procent af verdens CO₂-udledninger, mens resten – 45 procent – kommer fra forbrug og dermed også fra det, vi smider ud i stedet for at genanvende. Altså fra affald. Potentialet i cirkulær økonomi er enormt, og affald er en hjørnesten i cirkulær økonomi.

Der vil være flere lavthængende frugter, men samtidig er det klart, at det fulde potentiale ikke kan høstes uden mere indgribende forandringer.

Henrik Grand Petersen
Formand for ARI, Affalds- og Ressourceindustrien, og næstformand i klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi

Faktisk viser rapporten, at halvdelen af CO₂-potentialet fra cirkulært forbrug kan hentes inden for cement, aluminium, stål, plastik og fødevarer.

Byggeaffald og glas
På et mere hjemligt og lokalt niveau står eksemplerne i kø. Tag for eksempel byggeaffald. Der er store mængder af det, og det rummer stort potentiale for sparet CO₂. Alene i Region Hovedstaden vurderes det, at byggeaffald har et CO₂-aftryk på 300.000 ton. Men der er slet ikke nok fokus på at bruge genanvendte materialer i byggesektoren.

Et lignende eksempel kan man opstille med glas. Glas er energi- og CO₂-krævende at fremstille, og for hvert ton genbrugsaffaldsglas, der indgår i produktionen af nyt glas, er 500 kg CO₂-udledning sparet. Der fremstillet i Danmark mange tusind ton glas hvert år, så også her er potentialet stort.

Alligevel er det i dag sådan, at omkring 20 kommuner ikke sorterer glas separat. De blander det sammen med metal og plastic. Det betyder, at store mængder glas ikke kan genanvendes, fordi sammenblandingen gør, at det genanvendte glas ikke er rent nok.

Man kan fortsætte. Listen er lang.

Lavt- og højthængende frugter
En række simple tiltag kan gøre en stor forskel i forhold til at høste gevinsterne. Tiltag, som er lige til at sætte i gang og ikke burde kræve de store sværdslag.

Det er for eksempel lige til højrebenet, at kommunerne i deres krav til borgernes kildesortering sikrer – over hele landet – at metal, glas og plastic sorteres særskilt. Det kræver et par ekstra spande i husholdningerne og politisk vilje hos kommunerne.

Mere skal der ikke til, og det vil gavne helt enormt i affaldskædens næste led – de genanvendelsesvirksomheder, der dagligt kæmper for at levere genanvendte råvarer i en kvalitet, producenterne kan bruge.

Der vil være flere lavthængende frugter, men samtidig er det klart, at det fulde potentiale ikke kan høstes uden mere indgribende forandringer. De forandringer skal vi tage hul på. Også selvom gevinsterne kan være usikre eller svære at høste på kort sigt.

Det handler om bedre sortering og ikke mindst om bindende og nationale krav. Danmark er for lille et land til, at tingene gøres forskelligt fra kommune til kommune.