Kronik

Brintaktør: Underdimensionerede brintrør bremser Danmarks energieventyr

Ambitionerne for Danmarks enorme grønne eksporteventyr er ikke store nok, og en underdimensionering af brintinfrastrukturen kan blive en dyr affære for den grønne omstilling, skriver Rasmus Bach Nielsen.

Ønsker vi at udnytte havarealerne til fulde og lande de store mængder grøn strøm, kræver det, at vi får en brintrørsinfrastruktur med kapacitet nok til flere storskala brint- og Power-to-X-anlæg, skriver Rasmus Bach Nielsen.
Ønsker vi at udnytte havarealerne til fulde og lande de store mængder grøn strøm, kræver det, at vi får en brintrørsinfrastruktur med kapacitet nok til flere storskala brint- og Power-to-X-anlæg, skriver Rasmus Bach Nielsen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Bach Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Langt om længe er en af de vigtigste energipolitiske aftaler blevet indgået.

Aftalen om den danske brintinfrastruktur sætter de økonomiske rammevilkår og dimensioneringen af brintrørledningerne, der skal løbe gennem Jylland og ned til Tyskland og danne grundlag for massiv udbygning af havvind og en storskala Power-to-X-industri.

Med aftalen er de danske politikkere kommet op af stolen, og den markerer da også et vigtigt skridt i den rigtige retning for omstillingen af Danmark og Europas energisektor.

Når nu vi har rejst os, bør vi få så meget ud af vores anstrengelser som muligt og fremtidssikre den danske brintinfrastruktur.

Brintaftale mangler kontekst

"Europas energiomstilling er ikke et spørgsmål om evolution men om revolution," sagde Mogens Lykketoft, Danmarks længst siddende finansminister og nuværende formand for Energinet, om brintaftalen.

Ligesom Lykketoft ærgrer det mig at konstatere, at brintaftalen baserer sig på regnemodeller, der ikke er gearet til at omfavne den nære fremtids store europæiske brintøkonomi.

En underdimensionering af Danmarks brintinfrastruktur kan nemlig komme til at koste den grønne omstilling af energisystemet dyrt, og det har vi ikke råd til.

Læs også

Ifølge en analyse fra Cowi er investeringerne i den grønne omstilling fordoblet siden 2022.

Analysen estimerer, at der bare i Danmark skal investeres cirka 799 milliarder kroner i perioden fra 2023 til 2035 for at nå Klimalovens reduktionsmål.

Det kræver investeringer på 61,5 milliarder kroner årligt, svarende til at bygge ti Femern Bælt-forbindelser eller 20 Storebæltsbroer og vil kræve oprettelsen af 195.000 ekstra årsværk inden 2035.

Med andre ord er den grønne omstilling dyr. Derfor er det da også forståeligt, at der spares, hvor der spares kan. Det kan bare blive en dyr spareøvelse, hvis vi nedgraver underdimensionerede rør for så at skulle bytte dem ud igen, når produktionen af grøn strøm til lands og på havet kommer i omdrejninger.

Grøn succes kræver brint

Danmarkshistoriens største havvindudbud blev offentliggjort 22. April.

Projektets succes står og falder ved en grænseoverskidende brintinfrastruktur, der kan løse lagrings- og eksportudfordringerne af de enorme mængder grøn energi, som vindmølleparkerne skal producere.

Vil man optimere det historisk store vindudbud, bør investeringsbeslutningen for brintrøret blive fremrykket til november i år.

Rasmus Bach Nielsen
Bestyrelsesmedlem, H2 Energy Europe

Til min forundring har man valgt at have deadline på havvindudbuddet, inden investeringsbeslutningen er taget på det vitale brintrør næste år. Det giver fra et samfundsøkonomisk perspektiv ingen mening.

Vil man optimere det historisk store vindudbud, bør investeringsbeslutningen for brintrøret blive fremrykket til november i år.

Det tillader kommende brintproducenter at indgå aftaler om aftag af den grønne energi. Aftaget sikrer en bund under havvindens værdi og øger mængden af vedvarende energi, som Danmark kan få ud af udbuddet.

Det siger vi som potentielle brintproducenter, og vi bakkes op af de potentielle bydere på havvindudbuddet. Også Klima, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at brintrøret er afgørende for udbyttet af udbuddet.

I deres Klimastatus og -fremskrivning 2024 skriver de, at brintinfrastrukturen kan "bidrage til øget efterspørgsel på elektricitet og forbedre rentabiliteten i havvindsudbygningen".

Derfor undrer det os, at beslutningen om brintrøret alligevel er på den forkerte side af deadline for havvindsudbuddet, for det er i alles interesse at få mest ud af investeringerne - også den danske stats.

Havvind skal dække elforbruget

Havvindudbuddet omfatter planer om seks vindmølleparker med en samlet kapacitet på mindst 5,8 gigawatt, som udbydes støttefrit med periodisk koncessionsbetaling i kombination med 20 procent statsligt medejerskab.

I udbuddet gives der endda mulighed for fri overplantning, hvilket betyder, at der potentielt kan opstilles op til ti gigawatt havvind, som alene kan dække mere end ti millioner husstandes elforbrug.

Læs også

Hvis muligheden for overplantning udnyttes, vurderer Energistyrelsen, at værdien af koncessionerne samlet giver en estimeret værdi på 479,6 milliarder kroner.

Vores elnet kan bare ikke håndtere og transportere al den strøm, vi potentielt kommer til at producere.

Med det store grønne energieventyr, der ligger for Danmarks fødder, er det da også glædeligt at se, at der i havvindsudbuddet tages højde for den endelige finansieringsbeslutning om brintrøret.

Vinderne af udbuddet på havvind kan nemlig, efter at afgørelsen om brintrøret er taget, vente op til en måned med at afgøre, om de vil overplante. De kommer til at vente, for tanken med den tilladte overplanting er, at den kan anvendes til brint- eller Power-To-X-produktion.

Brint bliver allerede efterspurgt

Ønsker vi at udnytte havarealerne til fulde og lande de store mængder grøn strøm, kræver det, at vi får en brintrørsinfrastruktur med kapacitet nok til flere storskala brint- og Power-to-X-anlæg.

I Tyskland er behovet for grøn brint enormt ifølge regeringen, og allerede i 2030 forventes det danske eksportpotentiale til Tyskland at være 16 terawatt-time.

Med planerne om en brintrørsinfrastruktur med en kapacitet på omtrent tre GW er de reelle ambitioner for Danmarks enorme grønne eksporteventyr ikke store nok.

Rasmus Bach Nielsen
Bestyrelsesmedlem, H2 Energy Europe

Det svarer til en elektrolysekapacitet på cirka 4,5 gigawatt.

Med planerne om en brintrørsinfrastruktur med en kapacitet på omtrent tre gigawatt er de reelle ambitioner for Danmarks enorme grønne eksporteventyr ikke store nok.

Bare i Esbjerg tegner planlagte projekter sig for to gigawatt, hvor H2 Energy Europe vil stå for halvdelen.

Det efterlader begrænset kapacitet til fremtidige behov og kan meget vel betyde, at brintrøret bliver flaskehalsen i den grønne omstilling.

Det stemmer ikke overens med Mogens Lykketofts visioner om langsigtede løsninger og er en dårlig business case for havvindsopstillerne og dermed også Danmark.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Bach Nielsen

Global Head of Fuel Decarbonisation, Trafigura, bestyrelsesmedlem, H2 Energy Esbjerg
Finance, Copenhagen Business School, Shipping, Maersk International Shipping Education, Shipping, Institute of Chartered Shipbrokers.

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00