Britiske oversvømmelser giver stof til eftertanke

Tanken er, at landbrugsjorden bedre kan holde på nedbøren, hvis den er veldrænet! Men det er "the wrong cure". Jo hurtigere og kraftigere vandet får lov til at komme ned i de store britiske floder - eller brede danske åer - jo værre er konsekvenserne i de byområder, der ligger nedstrøms. Dette er ikke raketvidenskab, men logik.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Igennem længere tid har England og Wales kæmpet med syndfloder af mudder, regnvand og kloakvand i en stor sammenblanding. Det har allerede ødelagt tusindvis af boliger, en masse infrastruktur, og vil kræve milliarder af pund at udbedre. Hvis det overhovedet kan udbedres. Meget tyder nemlig på, at det vil fortsætte flere år ud i fremtiden.

En årsag er naturligvis eksorbitante nedbørsmængder, også denne vinter. Et mønster, der nok kan gøre selv den hårdeste engelske klimafornægter blød i overlæben. Men katastrofens omfang fremmes desværre af landbrugsvenlig og naturfjendsk håndtering af både højbunds- såvel som lavbundsarealer. Og det er i allerhøjeste grad erfaringer, som vi også i Danmark bør tage ved lære af.

Dræning giver mere vand
I Storbritannien har landbruget ikke forspildt lejligheden til at kræve vandet endnu hurtigere væk fra deres ejendomme. Det svarer ganske godt til anbefalingerne til de danske vandplaner fra Bæredygtigt Landbrug og Danske Vandløb, der ønsker så meget og så effektiv dræning som overhovedet muligt. Tanken er, at landbrugsjorden bedre kan holde på nedbøren, hvis den er veldrænet! Men det er "the wrong cure". Jo hurtigere og kraftigere vandet får lov til at komme ned i de store britiske floder - eller brede danske åer - jo værre er konsekvenserne i de byområder, der ligger nedstrøms. Dette er ikke raketvidenskab, men logik.

Derfor taler alle, der ikke har jord i klemme, da også entydigt for at holde vandet så længe som muligt, så højt oppe i vandløbssystemerne som overhovedet muligt. Nedbøren vil også for fremtiden i endnu større grad falde hårdt og koncentreret i kortere perioder af styrtregn. Derfor er vi nødt til at spille sammen med naturen, ikke imod.

EU-støtte skaber oversvømmelser
Det engelske landskab er kendt af alle krimielskere - bakker og dale, tætte levende hegn og diger, smukke alléer og mægtige, fritstående træer. På mange måder mindre hårdt dyrket og mere varieret end det danske. Men det er et landskabsbillede under forandring. Dynamoen hedder EU's landbrugsstøtte. De "lodne" bakker, der har været drevet som græsland i hundreder af år med grupper af træer og buske, samt milevis af levende hegn, har leveret en filtrerende økosystemtjeneste. For undersøgelser viser, at indslag af træer og buske, diger og hegn opsuger næsten 70 gange så meget nedbør som en kompakt græsmark. Da EU's støtteordninger imidlertid entydigt favoriserer det "nøgne look", har EU uforvarende medvirket til at ændre økosystemtjenesten fra filtrering til ren vandtransportering. Konsekvenserne slås briterne med i dag.

Diger, hegn og træer forsvinder
I Danmark indgår den landskabelige variation i kulturlandskabet - træer på markerne, levende hegn og bevoksede diger - ikke i den nationale værktøjskasse til klimahåndtering. Men det er aldrig for sent at blive klogere. DN har nyligt kunne dokumentere, at mindst 5 procent og måske op til 10 procent af sten- og jorddigerne er forsvundet, siden de blev beskyttet i 1992. Landskabselementer som træer og levende hegn er ikke beskyttede og dårligt undersøgte, men enhver, der færdes i naturen, ved, at væg-til-væg landbruget har betydet større marker og færre markskel.

I Danmark kan man lovligt skrælle landskabet for levende hegn og gamle træer og buske, selv om de leverer samme økosystemtjenester som de britiske."Hullet" i loven kan vi dog ikke skyde EU i skoene. Regeringsgrundlaget lover os en Naturplan Danmark, der skal sikre, at naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og udvikles, at der skabes mere natur og etableres mere skov og sammenhængende natur, der medvirker til at gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne af de klimaændringer, der synes uundgåelige.
Vi venter på foråret.