Dansk Erhverv: Kommuner skal ikke være konkurrerende affaldsvirksomhed

DEBAT: Lige nu mindskes genanvendelse af glas i Danmark, fordi kommunerne i stigende grad samler det ind sammen med andre materialetyper, hvormed eftersortering bliver så vanskelig, at det ikke længere kan betale sig i Danmark, skriver Lisbet Hagelund og Jakob Zeuthen.

Af Lisbet Hagelund og Jakob Zeuthen
Hhv. chefkonsulent og miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Indsatserne i regeringens klimapartnerskaber og mange af de indlæg, som er skrevet af Altingets debattører, peger ikke nødvendigvis på nye muligheder og barrierer for, at vi kan opnå en grøn og ressourceeffektiv omstilling i affaldssektoren. Slet ikke – desværre.

Det, der peges på, er de samme barrierer og muligheder, som erhvervslivet har peget på i tæt på 20 år. Vi skal helt tilbage til 2002, hvor der blev besluttet en reform af affaldssektoren med et sigte på at øge ressourceeffektiviteten og skabe dansk vækst. Men med alt for lidt handling.

Nu gør klimadebatten blot udfordringerne endnu mere aktuelle, for der er en voksende erkendelse af, at øget ressourceeffektivitet også reducerer CO2-bidraget. Den voksende erkendelse skyldes behovet for omstilling til cirkulær økonomi.

Bare det, at vi kan reducere CO2-udledningen op imod fire millioner ton om året, hvis vi genanvender alle vores tekstiler, taler sit tydelige sprog om, hvor vigtigt det er at få koblet cirkulær økonomi på klimaindsatsen.

Det samme kan siges om samfundets forbrug af ting og sager og mad, som ifølge Concito udgør omkring 45 procent af det CO2-aftryk, hver dansker efterlader, nemlig omkring 17 ton CO2 om året.

Forklaringen på, at cirkulær økonomi og genanvendelse ikke er kommet op i omdrejninger, er, at der hersker grundlæggende modstridende interesser om, hvem der har retten til affaldet, hvilket igen hænger sammen med et hensyn til økonomien i de kommunale overinvesteringer i forbrændingskapacitet.

Kig mod nabolande
Forhåbentlig er det nu – givet den brede opbakning til egentligt grøn omstilling – at der er politisk vilje til at gennemføre de rigtige rammevilkår med en målrettet ansvarsfordeling for affaldet, så vi kan få boostet den danske genanvendelsesindustri.

Lige nu er det den grønne affaldsindustri i landene omkring os, som scorer de konkurrence- og vækstmuligheder, der er så tydelige i genanvendelsen. Så politisk bør vi fra dansk side tage en alvorlig snak med de politiske kolleger i Sverige, Finland, Norge, Tyskland og Holland om, hvordan man skaber mangfoldig og effektiv genanvendelsesindustri.

Der er ingen vej uden om, at skal vi have et ressourceeffektivt, bæredygtigt og klimavenligt forbrug i det danske samfund. Det kan kun ske effektivt ved, at man politisk giver os de stærke rammevilkår, som vi har brug for med de nødvendige regelændringer, der styrker cirkularitet i samfundets design og produktionsapparat, infrastrukturerne, i private og offentlige virksomheders indkøb og i privatforbruget.

Cirklen kører først, når der er de rette vilkår for alle relevante aktører hele vejen rundt med et stærkt afsæt i indsamling og genanvendelse. Vi skal huske at koble vores indsats på EU's cirkulære strategi og til de indsatser, Green Deal udstikker, så vi får cirkularitet til det indre marked med tilgang for produkter og emballager designet til genbrug, genanvendelse og nye materialeressourcer i høj kvalitet.

Genanvendelse af glas mindskes
Der bør kunne skabes enighed om en fornuftig fordeling af ejerskabet til affaldsselskaberne mellem kommunale eller private. Men som erhvervsliv kan vi ikke forsætte med at konkurrere med kommunerne om det samme affald under uens rammevilkår til skade for genvindingsindustrien.

Ønsker politikerne omstilling til cirkularitet, kræver det værdikædesamarbejde med en fælles forståelse for nødvendigheder og mål. Det kræver især innovation og teknologiudvikling, som kun erhvervslivet kan levere.

Kommunerne skal derfor skifte væk fra at forsøge sig som en konkurrerende affaldsvirksomhed til at blive en serviceenhed i de cirkulære værdikæder. De bør vælge at gøre det i forståelse af deres kommunale servicerolle og bidrage til at få skabt de rette rammevilkår, som gavner det danske samfunds omstilling til cirkularitet.

Kommunerne skal tage deres myndighedskasket på og lave god service til borgerne, kontrollere, at de private erhvervsaktører gør det godt nok, og undlade at forsøge at styre og dirigere hele værdikæden.

Netop i denne tid mindskes og forringes genanvendelse af glas i Danmark, fordi kommunerne i stigende grad samler det ind sammen med andre materialetyper, hvormed eftersortering bliver så vanskelig, at det ikke længere kan betale sig i Danmark.

Her skal det være et politisk mål, at vi ikke skal fortsætte med at sende genanvendelige affaldsmaterialer til udlandet, fordi vi herhjemme ikke kan gøre det godt nok. Politisk bør man indse, at det et livsvilkår for forretningsmæssig levedygtig cirkularitet, at vi kan håndtere ressourcerne selv i et dansk bæredygtigt samfund.

Bundskraber i EU
I den danske strategi og handlingsplan for cirkulær økonomi fremgår det, at virksomhederne skal være drivkraften i omstillingen til den cirkulære økonomi, og at det offentlige skal underbygge det. Det er præcis dét, som vi skal have til at ske.

Herhjemme er vi gode til at indsamle og sortere affald, mens en meget lille andel genanvendes i Danmark. Vi er faktisk en bundskraber i EU.

Genanvendelsesmarkedet er europæisk, og vi burde kunne stå os godt, da vi er et højteknologisk homogent land med gode uddannelsesinstitutioner, og vi er geografisk velplaceret i nord Europa. Barriererne for dette er lovgivningsmæssige, politisk bestemte, men til gengæld ganske velbelyste. 

Vores opfordring er derfor, at det er nu, at der skal sættes ind. Barriererne skal fjernes, så erhvervslivets innovative kræfter kan sættes fri og vinde over konkurrenterne i nabolandene. Vi skal kunne genanvende selv og høste gevinsterne. Skal vi sikre en 70-procentsreduktion, har vi brug for at investere i dansk designtænkning i verdensklasse, ressourceeffektivitet omkring materialeforbrug igennem genbrug- og genanvendelse.

Det må forventes, at flere af de 13 klimapartnerskaberne vil pege på, at der skal gennemføres de rammevilkår for, at vi får omstilling til cirkulær økonomi og et konkurrencedygtigt forbrug af genanvendte materialer. Det kan oplagt være anledningen til at gøre op med næsten to årtiers stilstand på affaldsområdet.

Vi skal huske på, at en stor andel af vores klimabelastning kommer fra forbrug. En effektiv klimaindsats skal derfor understøttes af cirkulær økonomi, men i balance med en bæredygtig og konkurrencedygtig samfundsøkonomi. Det har vi alle muligheder for i regeringens kommende klimahandlingsplan. Vi ser frem til at bidrage.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Cirkulær økonomi i byggeriet skal følge udviklingen i EU Dansk Byggeri: Cirkulær økonomi i byggeriet skal følge udviklingen i EU Næste artikel Theresa Scavenius: Derfor er en ny oliekrise uundgåelig Theresa Scavenius: Derfor er en ny oliekrise uundgåelig
Regeringen vil se på tvivlsom certificering af biomasse

Regeringen vil se på tvivlsom certificering af biomasse

BIOMASSE: Klimaminister Dan Jørgensen (S) varsler opgør med tvivlsomme certificeringer af biomasse i forbindelse med den kommmende klimahandlingsplan. Meldingen får ros fra Danmarks Naturfredningsforening.